Her valgte hele 12.847 af gæsterne at købe billet til udstillingen, og det er en markant stigning fra de små 9.000, der købte billet sidste år. Desuden har centeret tilbudt særligt tilrettelagte rundvisninger til højskoler, folkeskoler og andre hold.
– Men en særligt tilrettelagt rundvisning slog i år dem alle. Nemlig da kongeparret den 19. august besøgte Bornholms Center for Kunsthåndværk som en del af deres sommertogt med Kongeskibet Dannebrog, fortalte Lene Feldthus Andersen begejstret.
– Besøget var ikke blot en anerkendelse af Bornholms Center for Kunsthåndværks arbejde med at fremme kunsthåndværk, men også en begivenhed, der satte fokus på Bornholms kulturelle arv og tiltrak opmærksomhed fra både lokale og internationale gæster.
Samlet set går det altså rigtig godt. Økonomien er forbedret og det betyder, at der er råderum til at øge lederens timetal og forbedre koordinatorens løn. Der bliver desuden fortsat passet godt på de frivillige, fortalte Feldthus Andersen.
– Som det nok tydeligt fremgår af beretningen, har det været et år med et ret højt aktivitetsniveau, som også har slået igennem i forhold til resultaterne, hvor der er fremgang på mange fronter.