Ny situation
For ikke ret længe siden var situationen den, at det ikke kunne betale sig at bygge nye boliger på Bornholm, og slet ikke opnå et realkreditlån. De eksisterende boliger var så billige, at nye boliger blev alt for dyre at opføre, sælge eller leje ud. Den situation er nu ændret, så flere af byerne kan komme i spil.
Vi har en evig diskussion, som er år gammel, også fra den forrige periode, om at byggesagsbehandlingen tager utrolig lang tid. Jeg skal ikke gå i detaljer hermed. Administrationen arbejder målrettet med at ændre det. Men stadig er det langsomt - også for langsomt efter min mening.
Sammenligner vi os med resten af landet, så er Bornholm bundscorer med den allerhøjeste sagsbehandlingstid. Det skal der gøres noget ved, for ellers sander alle byggeprojekter til.
Mit budskab her er, at der vedvarende i kommunalbestyrelsen skal være en aktiv boligpolitik, så vi løbende får bygget nye boliger, som både er godt i forhold til nye boliger, men også af hensyn til dem, der skal bygge dem.