Langt de fleste havde bestilt det berømte stjerneskud, oplyser formand Sven-Erik Sørensen.
– Der opstod også hurtigt en lang kø ved udskænkningstedet – en kold øl eller sodavand oven på en varm bustur – det var tiltrængt, fortæller han.
Efter at have fortæret stjerneskuddet gik turen videre mod jernbanemuseet i Nexø. Men - konstaterer Sven-Erik Sørensen - man kan ikke være på farten en hel eftermiddag uden en kaffepause.
– Kasserer Ulla Pedersen havde fundet en dejlig p-plads ved Dueodde, hvor man kunne nyde den medbragte kaffe og ”Mor Karens” dejlige hjemmebag, inden man ramte Nexø, fortæller han.