En nakkeskade fik Lisbeth til at skifte fra volley til banko: 'Vi skal værne om fællesskaberne'

Der bliver spillet banko i Østermarie hver torsdag. Tidende spillede med og mødte et stort fællesskab omkring spænding, koncentration og gevinster. Det handler om at mødes med andre voksne mennesker, forklarer Lisbeth Graunbøl, som er trofast bankospiller.

Det er torsdag, og klokken er blevet 18.32 før Tidendes udsendte står foran det forjættede land i form af cafeteriet i Østermariehallen. Vi har medbragt en flad halvtredser at spille for, og den slår næsten til.

Det næste problem er imidlertid, at bankospillet startede klokken præcis 18.30, og ikke et sekund senere. Tallene bekendtgøres derfor allerede nu ud af anlægget, og der hviler en dyb stilhed, som man kun sjældent oplever den i en sal med tre langborde fyldt godt op med voksne mennesker, mens de tilstedeværende lader øjnene feje henover de mange plader, der ligger snorlige på bordene foran dem for at spotte, hvor de nævnte tal kan findes og dækkes til med en lille farvet brik på størrelse med en enkrone.

Der bliver råbt banko, og en mumlen bryder løs, mens tallene tjekkes, og de forsinkede gæstespillere får sneget sig ind på en ledig plads. De omkringsiddende lægger ikke skjul på, at man burde have kommet til tiden.

– Men vi vil jo gerne have, at der kommer flere, så det går nok, siger nærmeste medspiller med et glimt i øjet.

Mens brikkerne fumles ud af plastikbøtten og der dannes et overblik over de seks banko-plader på bordet foran, begynder tallene ubønhørligt at blive læst op igen, og der er ingen nåde, hvis man er for sløv.

– Man skal sige banko inden næste nummer er råbt op – ellers gælder det ikke, fortæller spilleren, der sidder overfor os ved bordet. Vi fornemmer, at hun har taget os under sine vinger, for hun prøver hviskende at hjælpe os med at forstå spillets regler.

Der var 71 spillere til banko torsdag aften i cafeteriet. Bliver der flere, kan det blive aktuelt at holde arrangementet i den tilstødende sal. Foto: Jacob Jepsen

Tidsfordriv i høj klasse

Hun hedder Lisbeth Graunbøl, og hun kommer fra Tejn. Foran sig på bordet har hun en skridsikker måtte, og de 12 bankoplader er arrangeret sirligt på den.

En blå bøtte fra Tupperware huser de flade, runde brikker med en metalring omkring det transparente plastik, der lægges taktfast ned, efterhånden som numrene nævnes.

Hun vandt en god præmie i Hasle i går, så det hele skal nok gå, uanset om hun vinder noget i aften, men håbet lever naturligvis.

– Jeg begyndte egentlig at spille her, fordi der var pause i Hasle. Og så startede de op i Hasle igen, mens det var lukket ned her. Men nu kører begge klubberne igen, og så har jeg lovet, at jeg gerne vil bakke op. Man skal værne om fællesskaberne – især her efter corona, hvor det har været lidt svært at få foreningslivet kørt ordentligt i gang igen, fortæller hun.

Hun holder et vågent øje med både sine egne plader og med pladerne hos de nye spillere på den anden side af bordet.

– Nu skal du holde øje med nummer 31. Så siger du banko, tipper hun.

Stemmen i speakeranlægget gør opmærksom på, at der er lidt for meget snak, og Tidendes udsendte er igen på egen hånd. Dog med spidsede ører efter nummer 31.

Der er en nærmest meditativ, koncentreret stilhed, mens alle fokuserer på den ene ting at placere en brik på det nummer, der bliver nævnt.

Nummer 31 kommer ikke. I stedet er der en anden, der siger banko et sted i lokalet, og stilheden afløses af en mumlen og småssnakken.

De fleste spillere har ekstra bankoplader både i højre og venstre side af de rigtige bankoplader, som de af og til dupper på med store runde tuscher i forskellige farver. Man skulle nok have kommet til tiden for at få hele forklaringen på, hvad det går ud på.

– Ah kom så, lyder det på den anden side af bordet. Der gøres klar til en runde mere med kommentaren:

– Det her er da tidsfordriv i høj klasse!

Der er banko mange steder på Bornholm hver uge. Foto: Jacob Jepsen

Handler om spændingen

Man kan vinde gavekort og pengesummer, hvis man er den første til at have en eller to rækker fyldt, eller hvis man har pladen fuld. Men rigdommen er ikke noget, man kommer sovende til.

Der bliver råbt et par numre, som rammer den samme række ved en af spillerne ved bordet. Naboen holder øje og minder opmuntrende om, at spilleren bare lige mangler resten af rækken nu.

Et par få numre efter er der allerede banko, men det nåede heldigvis ikke at blive så spændende, at det gjorde noget, bliver de enige om.

– Jeg råbte nærmest banko i søvne natten efter, jeg vandt min første store præmie, fortæller en af spillerne ved bordet.

Det er blevet pause og Lisbeth Graunbøl pakker sit trofaste bankokrus frem fra tasken. Medbringer man sin egen kop, er der nemlig gratis kaffe i cafeteriet. PL-Beton koppen er en bankogevinst, og hun har den med hver gang.

Hun har spillet banko længe. Meget længe. Faktisk helt siden hun tilbage i 70'erne besøgte et bankosted på Nørrebro, fordi hun var dagplejemor og gik hjemme med både sine egne børn og andres.

– Jeg havde bare brug for at se andre voksne mennesker, og så tog jeg med til banko. Den første aften vandt jeg et års gratis plader, fortæller hun.

Siden droppede hun dog bankopladernes stillesiddende selskab og vendte tilbage til at spille volleyball, som var hendes favoritsport. En nakkeskade på arbejdet satte dog for omkring 30 år siden en stopper for et meget aktivt liv med sport.

– Så vendte jeg tilbage til at spille banko, for jeg har stadig brug for det fællesskab, der er i en forening, og det med at man en gang om ugen kommer afsted og får set nogle af de samme mennesker, fortæller hun.

For hende handler det også om spændingen, og hun kan godt lide at vinde, men først og fremmest handler det om fællesskabet.

– Der er nogle steder, hvor det er meget kommercielt. Så handler det bare om at få så mange penge ud af spillerne som muligt – det bryder jeg mig ikke om. Jeg er glad for at spille i foreningerne, og så har jeg en særlig pung til mine bankogevinster, og så bruger jeg de penge, jeg vinder på at købe plader næste gang, fortæller hun. Det er ikke noget, man bliver rig af, men det er heller ikke en underskudsforretning.

Hun går til gengæld ikke særlig meget op i, om hun sidder på den samme plads hver gang, og om hun altid sidder med de samme kammesjukker.

– Der er nogen, der går meget op i det med den faste plads, men jeg sætter mig bare der, hvor der er plads, fortæller hun.

På bordet foran de snorlige plader står en lille bamse-figur på syv centimeters højde, som hun har fået af sine børn og en blank, gylden sten, som hun har fået af sin far. De bringer lykke, forklarer hun.

De omkringsiddende spillere bakker hende op i, at det handler rigtig meget om det sociale.

– Folk kommer så snart døren åbner, så sidder de og spiller kort og hygger sig, fortæller en kvinde, som sidder lidt oppe ad bordet, som har spillet banko de sidste 35 år.

– Man har brug for at komme ud og se noget andet end sine egne fire vægge, fortsætter hun.

Og det kan Lisbeth Graunbøl genkende. Hun har tidligere brugt meget tid med både børn og børnebørn, men de bor ovre, og så er de så gamle, at de har deres egne liv, forklarer hun.

– Mine børn har jo ikke rigtig brug for mig mere, og så har jeg tidligere haft nogle mormordage med mine børnebørn, men de er jo også over 20 år nu, så de har heller ikke brug for deres mormor på den måde, de havde engang, forklarer hun. Og derfor har hun fundet et fællesskab blandt banko-plader og magnetiske brikker.

Tina Dencker er en del af planlægningsgruppen, og hver fjerde torsdag er det hende, der læser tal op. Foto: Jacob Jepsen

Det er Birger

Spillet starter op igen, og roen sænker sig. Det er mere som en taktisk øvelse end som et spil. Tallene bliver igen råbt taktfast op, og den rytmiske nedlæggelse af de små runde brikker fortsætter. Der spilles en række nu, og de første brikker lægges ned på de ryddede plader.

49, 10, 80 ..

– Hvad sagde hun, hvisker en kvinde med den runde brik i hånden, og samtlige af de spillere, der sidder rundt om hvisker: "80".

Det går ikke speakerens ører forbi – hun gentager: – 80.

Flere tal bliver nævnt, og en herre råber banko, så alle kan høre det.

– Det er Birger, taler de om på rækkerne. Han er en kendt stemme i selskabet, virker det til.

Der spilles to rækker, og så en hel plade fuld.

45, 37 ..

Det er ved at være sidste chance, hvis man skal nå at have en gevinst med hjem. De sidste små papirsplader duppes med den tykke, farvede tusch.

Rundt omkring ved bordene holder spillerne ikke længere kun øje med deres egne bankoplader, men også med naboernes for lige at se, hvem der er de direkte konkurrenter.

19, nummer et, 47 ..

Lisbeth Graunbøl mangler bare en enkelt tal nu for at få banko på pladen. Det er nummer 84, hun mangler.

For hvert tal, der nævnes, som ikke er nummer 84 stiger spændingen. En anden kan sige banko hvert øjeblik - eller nummer 84 kan blive nævnt som den næste, og så er der banko.

75, 27 ..

Der er stadig ikke sagt banko, og det ene tal, der mangler, er en del af en mindre og mindre pulje med tal, der er tilbage.

For hvert tal stiger sandsynligheden for, at det er nummer 84, der bliver nævnt næste gang.

70,

Banko.

Tallene bliver læst op, og godkendelsen udløser en raslen af metalbrikker, der fjernes med en magnetisk pind over hele lokalet.

Det var ikke Lisbeth Graunbøls aften i aften, men det gør ikke noget, lader hun forstå, mens hun pakker pladerne sammen i en pose med genluk-funktion.

Banko, lyder det, når der enten er opnået en hel række, to rækker eller pladen fuld. Foto: Jacob Jepsen

Kæmper for overlevelse

Inden der bliver sagt tak for i aften bekendtgøres det, at der ikke er helt nok, der spiller banko i Østermarie IF.

– Men vi er mange i aften, så hvis der kommer lige så mange de næste par gange frem til jul, så fortsætter vi selvfølgelig, fortæller Tina Dencker.

Hun er med til at stå for bankospillet i Østermarie, og selvom der kun har været omkring 50 spillere de fleste gange, så er hun optimistisk omkring, at de kan fortsætte med at spille efter jul.

– Jeg er sikker på, at det har givet overskud i aften, hvor vi har været 71 spillere, så hvis det bare kan fortsætte sådan, så skal det hele nok gå, mener hun.

Foreningen vil nemlig helst ikke sænke præmierne, da det kan gøre bankospillet mindre attraktivt for dem, der spiller.

Hun mener, at grunden til at foreningens bankospil nu kæmper for sin overlevelse kan være, fordi de ikke startede op igen efter corona, da de andre gjorde.

Bankospillet i Østermariehallens Cafeteria er nemlig først startet igen denne sommer, så folk skal lige finde ud af, at det findes, forklarer hun.

Der er banko hver torsdag aften frem til 15. december, og håbet er, at det også kan fortsætte efter jul.