Ekstra bevilling i finansloven er superlækkert - men der skal mere til

Både Natur Bornholm og Middelaldercentret kan glæde sig til en ekstra pose penge næste år, men på sigt skal der mere til, fortæller direktører fra de to centre.

Man skal næsten vide det på forhånd for at kunne gennemskue, at der i den kommende finanslov ligger en lille pose penge til både Natur Bornholm og middelaldercentret.

Men de to står altså til at få en fælles bevilling på 3,5 millioner sammen med landets øvrige 13 videnspædagogiske aktivitetscentre.

Når det hele er gjort op og pengene fordelt, så burde det ende med knap 100.000 kroner ekstra til middelaldercentret, fortæller direktør Jane Lindedam. Det er i hvert fald det, hun indtil videre har hørt fra brancheorganisationen. Og de penge falder på et tørt sted.

– Det er da fantastisk. Det er et strategisk og politisk arbejde, som vi har haft i gang længe, at den samlede pulje skal forøges, og vi er slet ikke i mål endnu, men det er et godt skridt på vejen, at politikerne har fået øjnene op for, at de eksterne læringssteder bidrager med rigtig meget til børns trivsel.

– Så jeg håber, det er første skridt på vejen i, at man kan kigge på puljen på længere sigt. Det er jo kun en engangsbevilling. Det er en pose penge, der er fundet i 2024, det er ikke en fast forøgelse.

Også hos Natur Bornholm er direktør, Kim Kock-Hansen begejstret over, at der er fundet en pose penge til næste år. Han ved ikke helt, hvordan beløbet kommer til at se ud hos dem, men han ved, at han også gerne vil have lidt mere på sigt.

– Vi er superglade for, at man på finansloven har fået øjnene op for det arbejde, vi laver og har valgt at opskrive vores pulje.

– Bevillingen her er dog kun for 2024, men vi håber, at vi kommer mere fast på finansloven med en varig opskrivning af vores tilskud, tilføjer han.

Her kigger de nemlig ind i et år, hvor de frygter nogle skoler helt skipper lejrskolen på Bornholm, mens andre nok tager afsted, men prioriterer at bruge pengene på andet end indgangsbilletter.

Det sorte hul har de også hos Middelaldercenteret, hvor de i år har mistet op mod 125.000 kroner på lejrskoleområdet i forhold til det, de havde budgetteret med.

Her ønsker Jane Lindedam dog ikke at tænke den nye pose penge som en lapning af det hul. Tværtimod skal pengene bruges på at opretholde det gode tilbud, hun står i spidsen for.

– Vi håber, at vi med en fælles indsats kan få flere lejrskoler til at vælge Bornholm til, og vælger at tage aktiviteter og besøg herovre, når de er på lejrskole, men det er jo alt sammen noget, vi skal se i 2024, om de strategiske satsninger spiller ind, forklarer hun.

Altid stramt budget

Det ekstra tilskud er ikke øremærket noget specifikt, og Kim Kock-Hansen fortæller, at pengene til Natur Bornholm skal afbøde hullet efter de lejrskoler, de har manglet det seneste år, og fastholde det gode tilbud til de, der kommer fremadrettet.

Det skal dog også være med til at sikre den lange åbningsperiode fra 1. april til 31. oktober. Her kigger lejrskolerne oftest forbi midt på ugen og turisterne gerne i sommerferien, men han vil gerne have råd til at holde åbent på de stille dage også.

– Vi har åbent 10-17 hver dag, for det er dejlig nemt at finde ud af, og vi vil egentlig gerne beholde det, men det koster nogle penge.

På Middelaldercenteret kommer det ekstra tilskud til at understøtte det videnspædagogiske arbejde gennem en praksisnær formidling for børn i alle aldre. Det er altså både skoletjenesten og alle de andre børn, der kommer på besøg.

– Vores budget er altid meget stramt og beror på, om vi nu kan skaffe andre midler til projekterne, så med pengene her bliver det bare mindre svært at få enderne til at nå sammen, forklarer hun.

– Det er rigtig dejligt, og det var en superlækker besked at få. For os bekræfter det, at det er et lille skridt på vejen til en større politisk opgave, vi er i gang med.

Hun fortæller nemlig, at hun sammen med Naturbornholm har haft fat i de lokale folketingspolitikere med hensyn til skoleområdet, og det er hendes opfattelse, at også de øvrige danske videnspædagogiske aktivitetscentre har haft fat i deres lokale politikere. De har desuden sammen sendt breve ind for at gøre opmærksom på det store arbejde, de laver.

– Næste skridt er at få beskrevet overfor politikerne, hvad det er de her eksterne læringssteder bidrager med over et år, og hvad vi kan udenfor klasselokalerne, så alle politikerne er helt klar over det.

Hun mener ikke nødvendigvis, at aktivitetscentrene er løsningen på alle børns trivsel, men hun mener, at de er vigtige spillere. Det arbejde skal derfor dokumenteres, så der forhåbentlig på sigt kommer en fast forøgelse af puljen.

– Og så arbejder vi på, at omprioriteringsbidraget skal fjernes, for der er et helt ulige forhold i den måde, vi bliver reguleret på.

Både Jane Lindedam og Kim Kock-Hansen mener nemlig, at det er en fejl, da man stadig skærer to procent fra deres tilskud, når man i 2020 fjernede omprioriteringsbidraget fra alle kulturinstitutionerne.

– Der synes vi så absolut, at vi hører med, for vi er også i høj grad kulturinstitutioner, selvom vi er registreret i undervisningsministeriet.

– Men summa summarum, så er vi meget glade for, at man har fået øje på os. Det er dejligt, fortæller Kim Kock-Hansen.