De skulle aldrig have givet ham en armbrøst

Bornholms Middelaldercenter har haft en glimrende pinse. Våbensalg til børn og mjød til sjællænderne skæpper i kassen.

Det er tæt på at være et hold-up. Birk har fået snitterne i en armbrøst, og trods sine kun seks år er han ikke sådan at bide skeer med.

– Du må ikke pege på nogen med armbrøsten, formaner far.

Den formaning virker Birk umiddelbart til at være ligeglad med. Far gentager sin formaning. Birk er seks år gammel, så han ved nok bedre selv, hvad man skal og ikke skal gøre med en armbrøst.

Bornholms Middelaldercenter har netop rundet en million besøgende, siden stedet åbnede i 1996. Så vidt vides har ingen endnu måtte lade livet på grund af et armbrøstskud. Det fik Birk heller ikke lavet om på i dag.

Han er med familien på bornholmerferie og er blevet totalt forelsket i øen. Men nu går turen hjem til Brønshøj.

– Jeg har prøvet at overtale mor og far til at blive, siger han. Men succesen udeblev.

Middelaldercenteret ligger højt på listen over de fedeste begivenheder, selvom klippeklatring alligevel tager prisen.

– Jeg har fødselsdag den 27. maj. Så bliver jeg syv år, siger Birk.

Familien har været på troldejagt. Der var ingen gevinst.

– Men min far og jeg hørte en trold prutte, slår den unge armbrøstskytte fast.

Det lykkedes Klaus Bonderøv at prakke en flaske mjød på Anika og Sillas. Det er Klaus Bonderøv til højre i billedet. Foto: Søren Strandman-Møller

Et nyt babylonsk baseret sprog

Klaus Bonderøv står ved sin mjødbod. Ja, sådan vil han kaldes.

Han er alt andet en lavlydt. De tyske turister bliver råbt an på en blanding af engelsk, lidt tysk og en lille smule dansk. De skal op med muldvarpen og købe hans mjød.

Tyskerne får oplyst prisen. Og lusker af. Men Klaus Bonderøv kan multitaske og har parallelt med angrebet mod naboerne i syd fået indfanget et ungt par fra Slagelse. De hedder Anika og Silas og er ikke helt enige. For nok skal de købe mjød, men selve finansieringen er ikke på plads.

– Vi har ikke helt fællesøkonomi, lyder det fra Anika.

Der er ikke meget gentleman over Silas. Fruen vælger til sidst at hoste op med skejserne for mjødet. Klaus Bonderøv ser muligheder for mersalg og skruer endnu en tand op for stemmen. Klaus Bonderøv må sande, at indsatsen ikke kastede noget af sig.

Slagelseparret ville gerne have prøvet labyrinten, men kunne ikke finde den. Det var måske meget godt, for hvis man ikke kan finde indgangen, er det ikke nødvendigvis voldsomt klogt at ønske sig en placering i midten med opgaven at finde ud igen. Det erkender parret da også, men til gengæld fandt de galgebakken og fik også skudt med bue og pil. Bare de nu ikke rotter sig sammen med Birk. Så er en vis herre løs.

Tina Borby er lettet over, at Bornholms Middelaldercener kan rumme fleksjobbere, der har svært ved at overskue det hele. Foto: Søren Strandman-Møller

Plads til dem med særlige behov

På en bænk i skyggen sidder Tina Borby med en hulens masse garn.

– Jeg slentrer armbånd. Det er en middelalderlig fletteteknik, forklarer hun.

Tina Borby er gårdkone og arbejder ni timer om ugen som fleksjobber på Bornholms Middelaldercenter.

– Jeg har bipolar-lidelse og kan slappe af her. Hvis jeg kan mærke, at jeg er ved at blive stresset, får jeg lov til at blive hjemme, fortæller hun.

På det punkt er middelaldercenteret et rummeligt sted at være, hvilket er balsam for hendes sjæl.

– Her vil jeg være resten af livet, slår hun fast.

En tur på Bornholms Middelaldercenter er en tur i laveste gear. Det gælder både for store og små gæster og ikke mindst de ansatte.