– Jeg tænkte, at nu må jeg simpelthen være med og opleve, hvad det er, siger han.
– Og jeg tror faktisk, Steffen er blevet inspireret af, at jeg for cirka tre år siden mødte ham i lufthavnen, hvor han sagde "nå, Halberg, hvad skal du nu?", og jeg forklarede, at jeg skulle spille med Den Faste Trio i Rønne. "Jamen, så kommer jeg forbi", sagde han. Og der spillede vi nogle gamle bluesnumre, og han sagde efterfølgende "hold kæft, det var fedt!", og det er nok der, han tænkte, at hvis han lavede et tema om blues, så skulle jeg med.
Hvad synes du om ideen bag projektet?
– Fantastisk! Kreativiteten i det, der sker, når vi er samlet sådan en flok musikere, har jeg næsten ikke oplevet på den måde før. Altså, den dynamik, der har været, når vi har øvet os med strygere og så videre. Vi får mange musikgenrer til at smelte sammen. Vi har været kreative i tre dage, siger Poul Halberg.
Og du skal spille sammen med en af dine fans, Kajsa?