Analyse: Skibet sejler stadig – lidt endnu

Velfærden blev reddet – for nu. Og partiernes valgkamp blev reddet. Men for den næste kommunalbestyrelse er det nye budget et mareridt. Lidt mere udenfor spotlyset har Venstre og Socialdemokratiet danset en spøjs form for tango i den seneste tid.

I mere normale kommuner end Bornholm kører kommunalbestyrelsens fire budgetter efter en nogenlunde fast skabelon.

Man skærer ned og gør det grimme i år 1, hvor der stadig er længe til valget. Er der brug for lidt mere, så sker det i år 2. Så retter man lidt op i år 3. Og i år 4 kommer gaveboden, lige op til valget.

Det er otte år siden, at Bornholm har været inde i den cyklus, og det kom i den grad ikke til at ske i denne valgperiode. Her har budgetterne i stedet roteret fuldkommen omkring borgmester Jacob Trøsts politiske situation.

Som noget helt usædvanligt stod borgmesteren udenfor det første budget, som der i stedet stod Enhedslisten og hurtige indkøb af 20 nye elbusser på. Et kæmpe brud på mønstret fra normale kommuner lige med det samme – og en helt uholdbar regning til de følgende år. Købet blev da også annulleret året efter.

For Jacob Trøst betød fadæsen, at han pine død måtte med i det næste budget. Han var også vældig ærlig omkring det: Målet var bare at komme med, sagde han rent ud til samtlige medier. Ikke noget med at sætte retning så længe Konservative bare var med.

Mange husker Jacob Trøsts glædestårer, da han faktisk kom med. Færre husker måske, at det skete efter to dage, der var fuldkommen styret af Socialdemokratiet. Prisen blev et budget, som det var svært at se Konservatives præg på.

Sidste år var ambitionen for år 3, at alle skulle med. Jacob Trøst vendte tilbage til det mål, der havde kostet ham det første budget, fordi han først for sent indså, at hans drøm om det helt brede forlig var umulig, og at et flertal var i gang med et budget uden ham.

Nu lykkedes det, men denne gang blev prisen dobbelt: Igen blev Konservatives fingeraftryk kun vældig få og små. Og vigtigere endnu blev nogle ualmindelig fornuftige forudsætninger for at rette økonomien op og få de følgende år til at se bedre ud slet ikke brugt.

Inspireret af borgmesterkolleger i mere normale kommuner talte Jacob Trøst sidste forår for at lægge et toårigt budget. Men da chancen så bød sig for også at bringe 2026 i balance med det samme, rystede ikke bare Trøst, men alle på hånden – og lod et underskud stå til 2026.

Først i tirsdags slog kommunalbestyrelsen så en smule ind på det normale spor fra mere normale kommuner: Noget gavebodsbudget rakte pengene godt nok ikke til, for den chance blev forpasset sidste år.

Gaven til de bornholmske vælgerne bestod i stedet i grimme ting, der ikke sker. Velfærd, der kunne have været sparet væk, men nu ikke bliver det.

En fremstrakt hånd i minus

Hvis man ønsker sig en mere normal kommune, åbner det nye budget i høj grad også for det. Normal på den måde, at år 1 for den nye kommunalbestyrelse kommer til at handle om at spare.

Minus 58 millioner kroner efterlod kommunalbestyrelsen i tirsdags til 2027. Og derefter minus 78 millioner for 2028 og hele 115 millioner for 2029. I det lys var reaktionen sælsom fra den nye konservative frontfigur Christian Froberg Dahl:

"Stor ros til en samlet kommunalbestyrelse for veludført arbejde. Endda med en fremstrakt hånd til den kommende kommunalbestyrelse", startede Frobergs reaktion på Facebook tirsdag aften.

På de indre linjer i Konservative er det også lidt svært at se den fremstrakte hånd i de godt 200.000 kroner, som budgettet næste år sparer på puljen til erhvervsservice. Kun for at spare godt 300.000 kroner på selvsamme konto i de følgende år.

Som man snart vil få at se, vil erhvervslivets vilkår komme til at fylde pænt i Konservatives valgkamp. Men nu bliver en del af den fremstrakte hånd så, at Konservatives kandidater kan blive mødt med spørgsmål om, hvordan det nu hænger sammen med, at Konservative netop har ført an i at skabe et budget, der kommer til at forringe erhvervslivets vilkår.

Også to andre dele af budgettet falder ind under temaet med at sige ét, men gøre noget andet.

I juni gik alle partier på nær et lidt forbeholdent, lunkent Enhedslisten ind for den 10-årsplan, som kommunens tre direktører præsenterede for velfærdstilbuddene. Planen handler om at "fortætte", samle mere i færre bygninger, sælge overflødige bygninger – og samlet set stå tilbage med en bedre velfærd, ikke en ringere.

Også selvom "fortætte" i praksis betyder at centralisere. At lukke mindre tilbud spredt rundt om på Bornholm og systematisk samle mere velfærd i de større byer.

Med det nye budget havde kommunalbestyrelsen to muligheder for at slå ind på den vej med det samme: At lukke to (unavngivne) børnehuse – og hele fem forskellige scenarier for færre biblioteker end i dag.

Ideen om at lukke to børnehuse blev af kommunens tre direktører direkte præsenteret som første led i 10 års-planen, der har navnet "Rum til velfærd". En plan, som kommunalbestyrelsen altså fik chancen for at kassere i juni, hvor direktionen i stedet fik grønt lys til at køre videre.

At kommunalbestyrelsen ikke lod handling følge ord, så der nu hverken bliver lukket børnehuse eller biblioteker, er fuldt forståeligt og ganske normalt, når der nu er valg lige om lidt. Men giver strengt taget også et forklaringsproblem for ikke mindst Socialdemokratiet, hvis gruppeformand Claus Larsen-Jensen har gjort tankerne bag "Rum til velfærd" til en mærkesag i alle de seneste fire år.

Det gode spørgsmål hedder selvfølgelig: "Når I nu ikke turde at lukke noget i år, hvorfor skulle I så turde næste år?".

Måske fordi det bliver nødvendigt næste år. Hvor der desuden vil være næsten tre år til valget.

Velkommen i klubben

Udenfor kommunalbestyrelsen har Venstre stået for den mest bemærkelsesværdige bevægelse i den seneste tid.

"Velkommen i klubben", skrev spidskandidat Anne Thomas (S) prompte på Facebook, da Venstre i august sluttede nogle lange indre diskussioner af med at erklære sig for at bygge ovenpå Energiø Bornholm. Med en grøn erhvervspark, med brintproduktion i stor skala, måske også med mere endnu.

"Klubben" identificerede Anne Thomas som de partier, der går ind for de her planer: Socialdemokratiet, SF, Konservative, Moderaterne, Kristendemokraterne, Radikale – og nu altså også Venstre.

Det gode spørgsmål er, om "klubben" også er den gruppe af partier, som Socialdemokratiet betragter som mulige partnere i en kommende konstituering. Og om Venstre dermed også stemplede ind i den klub ved at gå ombord i energiø med overbygninger.

I hvert fald var Socialdemokratiets interesse for præcise detaljer i Venstres politik meget påfaldende i en tråd på Tidendes side på Facebook, der sidst i august (ganske usædvanligt) blev til en lang dialog mellem S og V's vigtigste figurer. Også lidt usædvanligt rummede de to partiers dialog ingen angreb, kun spørgsmål og præciserende svar.

Emnet var bare ikke energiøen mere. Det var derimod "Rum til velfærd", 10 års-planen for bedre velfærd i færre og mere centralt beliggende bygninger. Også den del var Venstre nemlig lige gået ombord i. Endda meget helhjertet, selvom det også for Venstre var tvunget af nød: Venstre sagde rent ud i august, at kommunen ikke har råd til så mange og så spredte velfærdstilbud, som man har i dag.

At Anne Thomas ikke var begejstret for den del af Venstres melding, rejser spørgsmålet, hvorvidt hun som borgmester vil aflyse "Rum til velfærd". Hun og dermed Socialdemokratiet går til valg på en dagsorden om liv i lokalsamfundene, liv også ude på landet.

Om det betyder farvel og nej tak til "Rum til velfærd" i tilfælde af, at Anne Thomas bliver borgmester, bliver også et spørgsmål, der kommer op i valgkampen. Ja, faktisk blev det allerede rejst af spidskandidat Frederik Tolstrup (V) i et debatindlæg i Tidende torsdag.

"Kommunen er i gang og har indstillet til, at to børnehuse på Bornholm kan lukkes. Hvad er Anne Thomas' holdning til det? Stemmer S imod?", skrev Frederik Tolstrup.

Svaret på det tidspunkt kendt. For nej, for der bliver ikke lukket nogen børnehuse med det nye budget. Og ingen bulletiner fra forhandlingslokalet peger på, at Socialdemokratiet kæmpede nogen form for kamp for at få det til at ske.

For Frederik Tolstrup blev det afsæt til igen at tale sig længere væk fra Socialdemokratiet. De to partiers tango i den seneste tid førte dem først meget tættere sammen, men nu noget længere væk fra hinanden.

"Hvis ikke socialdemokraterne evner at træffe de ubehagelige beslutninger, er partiet så klar til at tage det overordnede ansvar for øens styring og økonomi? Jeg begynder at tvivle", lød Frederik Tolstrups næste afsnit.

På vej ind i gældsspiral?

For partierne i kommunalbestyrelsen betyder borgfreden om det nye budget, at man kan fortsætte den kurs videre ind i valgkampen, som partierne hver især har fastsat.

Budgettet rummer absolut ingenting, som nogen kan slå sig på. Modsat for fire år siden, hvor budgettet lige op til valget kom til at fylde alt og blev begyndelsen til enden for Thomas Thors (S) som borgmester.

Og dog, og så alligevel: Partier som Venstre og Liberal Alliance kunne måske godt finde på at bringe op, at budgettet igen svækker den kommunekasse, hvis indhold ellers gik forsigtigt i den rigtige retning.

At budgettet også påfører kommunen så tilpas megen ny gæld, at professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh torsdag i Tidende advarede om, at kommunen kan være på vej ind i en gældsspiral, hvor nye lån bliver nødvendige for at afdrage på de gamle, kan måske også blive et springbræt for Venstre og Liberal Alliance.

Er man bekymret for de to tendenser, så er man det ikke for det rene ingenting. Tørre tal af den slags fylder bare ikke ret meget for specielt mange vælgere. Og slet ikke i forhold til det meget store antal vælgere, der i tirsdags åndede lettet op over den velfærd, der blev reddet for delvist lånte penge og med midler fra kassen. Og med en efterladt regning, der bliver større og større i de kommende år.

Så længe det går her og nu. Hvilket det jo faktisk slet ikke gør. Men nu leger vi, at det faktisk går. Vi leger i endnu et år. Men den kommunale del af Bornholm vil om fire år være en meget stærkt forandret del af Bornholm.

For den næste kommunalbestyrelse vil valget bestå i, om man selv vil prøve at styre den forandring. Eller om man vil lege videre og se rystelserne komme udefra.