Bornholmslinjen får flere penge: Sådan ville DAT bruge dem

En del af Tidendes læsere har bemærket, at flytrafikken burde modtage støtte på niveau med den brændstofgodtgørelse, Bornholmslinjen fik i sidste uge. DAT's direktør er enig.

Da Tidende for en uge siden kunne fortælle, at folketingsmedlemmerne Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) havde kæmpet for og opnået ekstra støtte til Bornholmslinjen som kompensation for øget brændstofforbrug, var der en del af læsere, der gav udtryk for, at det ville give mening at sikre et tilsvarende tilskud til flyselskabet DAT og dermed forbedre flyforbindelsen mellem Bornholm og København.

– Jeg er 100 procent enig, siger administrerende direktør Jesper Rungholm hos DAT, da Tidende beder om hans reaktion på den idé.

Han har tidligere talt for en genindførelse for den sociale rabatordning, som kortvarigt blev indført i corona-perioden, og han mener, at netop den ordning vil gøre en klar forskel for den bornholmske flytrafik.

– Som jeg ser det, er den eneste vej frem for Bornholm-ruten at få genindført den sociale rabatordning. Om de midler så kommer fra et færgetilskud eller noget andet, det har jeg ingen holdning til, siger Jesper Rungholm.

Den bedst designede ordning

DAT kender både ordningen fra dens korte levetid i Danmark og fra Italien, hvor flyselskabet flyver på Sicilien. Ordningen er også i brug på De Kanariske Øer og Balearerne, fortæller Jesper Rungholm.

– Der understøtter man billetpriserne, og den sociale rabatstøtteordning er den absolut bedst designede til det, siger han.

DAT-direktøren forklarer, at ordningen fungerer på den måde, at flyselskabet får et tilskud, når det rent faktisk sælger en billet til en rejsende fra en støtteberettiget gruppe. Det vil normalt være pensionister, børn og studerende.

– Det vil gøre det attraktivt for os at sætte priserne for de her rabatbilletter på et niveau, som folk har råd til at betale, for vi får kun støttepenge, når vi aktuelt sælger en billet. Vi får ikke bare smidt en pose penge i hovedet. Hver måned bliver det gjort op, at vi har solgt for eksempel 6.000 billetter på den sociale rabatstøtteordning, og så får vi så 6.000 gange et beløb, som efter den gamle ordning var 50 procent af en normalbillet, siger han.

Ikke pladser nok

Rabatordningen gælder kun bestemte grupper, men den vil også få betydning for hr. og fru Kofod, der selv skal betale billetten, fortæller Jesper Rungholm, for den vil øge volumen – enten i form af flere afgange eller større fly med flere sæder.

– En betingelse er, at det skal være alle pladser på alle afgange, der er tilgængelige til den her ordning, og det vil sige, at vi ikke kan nøjes med at flyve fem eller seks daglige afgange med 46-sæder, for så er der simpelthen ikke pladser nok. Så det vil på en positiv måde tvinge os til at øge både frekvens og flystørrelse. Vi kommer ikke større end den store med 72-sæder, men det vil tvinge os til at øge antallet af afgange simpelthen for at kunne servicere det publikum, som er berettigede til at flyve, og som det giver mening for os at flyve med, siger Jesper Rungholm.

Aktuelt er der ikke nogen social rabatstøtteordning, og DAT og Region Hovedstaden er endnu ikke blevet enige om en ny aftale om patienttransport.

– Der er bevægelse i det, og jeg håber på, at vi får det afsluttet inden så længe. Men det er svært at forudse andet end, at tilgængeligheden for almindelige mennesker, der selv skal betale deres billetter, bliver mindre, fordi billetpriserne ganske enkelt bliver endnu højere for almindelige privatrejsende. Det er udbud og efterspørgsel, der gælder her, siger Jesper Rungholm.

Han pointerer, at patientaftalen er grundlaget for, at der overhovedet er en flyrute, og selv med en ny aftale er der risiko for, at Bornholm-ruten kommer yderligere ned i afgange og flystørrelse – ned til et fly med 46-sæder.

– Så er der lige pludselig ikke ret mange pladser tilbage til andre end hospitalets rejsende. Så ser man billetpriser som det, det koster at flyve til Aarhus med SAS i dag, og så er det kun forretningsrejsende, der flyver, siger DAT-direktøren.

Øge kapaciteten

Det kan en social rabatstøtteordning ændre på, og 13,3 millioner kroner om året vil gøre en reel forskel. Det er det beløb, Bornholmslinjen modtager i kompensation i årene 2026-2029.

– Det er meget tæt på, at det er det, der skal til, for at vi kan komme tilbage på det, man kan huske som et fornuftigt niveau. Vi kommer aldrig tilbage til 199 kroner på grund af skatter og afgifter, men vi kommer tilbage til noget, hvor vi kommer under 1.000 kroner for en enkeltbillet for almindeligt rejsende, hvis de bestiller i bare nogenlunde tid. Det er inden for rækkevidde, vil jeg mene. Får vi en million kroner om måneden i social rabatstøtteordning, så er der grundlag for, at vi kan bibeholde ekstra afgange med en anden flyvemaskine, altså øge kapaciteten med et fly mere eller flere afgang med det fly, der er der, siger Jesper Rungholm.

Samtidig understreger han, at ønsket om en social rabatstøtteordning skal komme nedefra.

– Det er fra Bornholm, fra politikerne, fra passagerforeningen, det skal presses op. Vi har intet våben i den sammenhæng, tvært imod. Hvis vi bringer det op, bliver det udelukkende betragtet negativt i Transportministeriet, siger Jesper Rungholm.