Det er godt nok flot løbet med så små ben

Video og fotos: Holger Larsen
SUNDHED | Lørdag 6. september 2025 • 11:38
Holger Larsen
Journalist
SUNDHED | Lørdag 6. september 2025 • 11:38

170 børn deltog lørdag formiddag i Chokoladeløbet i Rønne.


Først skal der varmes op.

– Det er godt nok flot løbet med så små ben, siger løbsspeaker Claus Clausen, da en af de mindste deltagere i Chokoladeløbet kommer i mål på Store Torv i Rønne.

Viking Atletik-formanden ved som tidligere eliteløber, hvad han taler om, og måske spotter han nogle talenter blandt de cirka 170 deltagere. Der er i hvert fald en god flok, der spæner af sted fra start på den 1,5 kilometer lange rute. En del af dem kommer også hurtigt i mål, og nogle vælger at tage endnu en runde nu de er i gang.


Nogle tog løbeturen ganske afslappet. 

Det er ikke kun børnene, der får motion denne dag. Mange forældre og bedsteforældre må også ud på en tur med de mindste.

I mål venter belønningen i form af frugt og vand, og bagefter kan man være heldig at vinde en lodrækningspræmie, og alle deltagere kan tage en tur i Kjærstrup og få en gratis flødebolle eller is.

Det er et løb kun for sjov, uden tidtagning. Alle er vindere.

Chokoladeløbet arrangeres af Rønne Handelsstandsforening og Viking Atletik.


Majse fulgt af Otto (til højre). 


Charlie på vej ud på ruten.


Merle var blandt de yngste deltagere i løbet.


Nogle af de yngste havde en voksen med på løbeturen.


En af de hurtigere deltagere på vej mod mål.


God stil i gågaden.


Leon på fem år skåler med mor, Caroline André, efter et vel gennemført løb.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT