For hvad betyder ‘hodda’ egentlig? Som de fleste bornholmere nok ved, bruges det om en mindre halvtagsbygning, en sidebygning, der er bygget sammen med en anden længe eller et ‘væggjare’ (en bindingsværksmur, der er opført som hegn eller mur). Der er altså typisk tale om en tilbygning eller udbygning under taget på nogle fag. I dag finder man fortsat ‘hodder’ på en del huse, ikke mindst husmandssteder, hvor de er blevet en del af boligarealet. Oprindelig blev en ‘hodda’ typisk brugt til andre formål, fx til gæs, ænder, høns, tørv og brænde og kunne være inddelt i flere afdelinger. Mere specifikt er ‘hodda’ også blevet brugt om en en alkove (der ellers også kan hedde ‘et sæjnnaholl’), simpelthen fordi alkoverne på flere steder har været hoddelignende udbygninger. Denne specifikke brug er årsagen til, at man, når man skal til køjs, kan sige: ‘Nu ska vi i hoddan’.
Selve ordet minder jo om det danske ord ‘hytte’, men det er faktisk et andet ord. Mens ‘hytte’ er lånt fra tysk, har ‘hodda’ længere rødder i nordisk og kendes på ældre dansk (og i flere dialekter) som ‘hodde’, ‘hudde’ og ‘hydde’ og på svensk som ‘hydda’. I ældre dansk bruges det især om en vrå eller fangecelle.
På bornholmsk indgår ordet også i nogle faste udtryk. Flere af ordlisterne, som indgår i Bornholmsk Ordbog på nettet, anfører, at man om en gravid kvinde kan sige: ‘Hon hâr fåd byd hodda te’ (eller ‘hon hâr fåd en hodda tesatt’) – og billedet er jo egentlig ganske godt med tanke på, at ‘hoddan’ på et hus også er noget sekundært, der buler ud. Det nævnes også, at man kan ‘sætta en hodda te et hæz’, altså udbygge et hæs på den ene side, hvis det viser sig, at høsten har givet mere, end man regnede med. Underligt nok anfører ingen af ordlisterne det gode faste udtryk ‘hodda på hodda’, som kort og præcist referer til byggeri opstået ved ikke planlagt knopskydning som kendt fra bl.a. kolonihave- og sommerhuse.
Endelig kan nævnes to sammensatte ord med ‘hodda’. En ‘unhodda’ er en udbygning over en bagerovn, der er muret ud fra huset (hvilket ofte var tilfældet i gamle dage). En ‘kjøddhodda’ er derimod en kraftig (fed), doven pige eller kvinde. Ordet er allerede registreret af Amtmand Urne i midten af 1700-tallet, og en af Teinnæs’ meddelere forklarer i 1920’erne ordet på følgende vis: ‘Kjøddhodda kajles di, når di gå å vælta å e feda’.
Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk