Hodda under luppen

Alex Speed ser i denne uge nærmere på folkehusets navn, Hodda, og hvad ordet egentlig betyder.

I et debatindlæg i mandagsavisen diskuterer Konrad Pedersen navnet på det nye folkehus i Rønne.

Huset har som bekendt fået navnet ‘Hodda’, hvilket han betegner som et lidt underligt navn med tanke på det store, flotte hus, som nærmest er det modsatte af en ‘hodda’. Men hans største kritik er brugen af ordet i ubestemt form, ‘Hodda’, i stedet for bestemt form, ‘Hoddan’. Han slutter af med at skrive: ‘Ingen er fuldkommen, så hvis jeg tager fejl må vi have fat i Alex Speed Kjeldsen til at forklare ordet nærmere.’

Det kan jeg selvfølgelig ikke sidde overhørig, på trods af, at jeg faktisk er enig med Konrad Pedersen. Brugen af den ubestemte form var også noget, der undrede mig, da jeg første gang hørte om navnet på P4 Bornholm (ud over at det gibbede i mig, da radioværten udtalte ordet med hårdt d i stedet for blødt). Det virker underligt og unaturligt, at man har valgt den ubestemte form, for som også Konrad Pedersen bemærker, ville man på rigsdansk næppe have kaldt en bygning for ‘Hus’ eller ‘Hytte’, men snarere ‘Huset’ eller ‘Hytten’.

Når det er sagt, så synes jeg, at det er herligt, at folkehuset har fået et bornholmsk navn, og ‘Hodda’ kan i sig selv opfattes som et lidt sjovt og skævt navn til et stort, flot hus, der skal samle mange bornholmere. Det er i hvert fald ikke prætentiøst!

For hvad betyder ‘hodda’ egentlig? Som de fleste bornholmere nok ved, bruges det om en mindre halvtagsbygning, en sidebygning, der er bygget sammen med en anden længe eller et ‘væggjare’ (en bindingsværksmur, der er opført som hegn eller mur). Der er altså typisk tale om en tilbygning eller udbygning under taget på nogle fag. I dag finder man fortsat ‘hodder’ på en del huse, ikke mindst husmandssteder, hvor de er blevet en del af boligarealet. Oprindelig blev en ‘hodda’ typisk brugt til andre formål, fx til gæs, ænder, høns, tørv og brænde og kunne være inddelt i flere afdelinger. Mere specifikt er ‘hodda’ også blevet brugt om en en alkove (der ellers også kan hedde ‘et sæjnnaholl’), simpelthen fordi alkoverne på flere steder har været hoddelignende udbygninger. Denne specifikke brug er årsagen til, at man, når man skal til køjs, kan sige: ‘Nu ska vi i hoddan’.

Selve ordet minder jo om det danske ord ‘hytte’, men det er faktisk et andet ord. Mens ‘hytte’ er lånt fra tysk, har ‘hodda’ længere rødder i nordisk og kendes på ældre dansk (og i flere dialekter) som ‘hodde’, ‘hudde’ og ‘hydde’ og på svensk som ‘hydda’. I ældre dansk bruges det især om en vrå eller fangecelle.

På bornholmsk indgår ordet også i nogle faste udtryk. Flere af ordlisterne, som indgår i Bornholmsk Ordbog på nettet, anfører, at man om en gravid kvinde kan sige: ‘Hon hâr fåd byd hodda te’ (eller ‘hon hâr fåd en hodda tesatt’) – og billedet er jo egentlig ganske godt med tanke på, at ‘hoddan’ på et hus også er noget sekundært, der buler ud. Det nævnes også, at man kan ‘sætta en hodda te et hæz’, altså udbygge et hæs på den ene side, hvis det viser sig, at høsten har givet mere, end man regnede med. Underligt nok anfører ingen af ordlisterne det gode faste udtryk ‘hodda på hodda’, som kort og præcist referer til byggeri opstået ved ikke planlagt knopskydning som kendt fra bl.a. kolonihave- og sommerhuse.

Endelig kan nævnes to sammensatte ord med ‘hodda’. En ‘unhodda’ er en udbygning over en bagerovn, der er muret ud fra huset (hvilket ofte var tilfældet i gamle dage). En ‘kjøddhodda’ er derimod en kraftig (fed), doven pige eller kvinde. Ordet er allerede registreret af Amtmand Urne i midten af 1700-tallet, og en af Teinnæs’ meddelere forklarer i 1920’erne ordet på følgende vis: ‘Kjøddhodda kajles di, når di gå å vælta å e feda’.

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk