Billedkunst hos Ølhuzed

NOTITS | 24. SEP 2024 • 19:00
NOTITS
24. SEP 2024 • 19:00

Den autodidakte billedkunstner Susanne Mortensen fra Næstved, men med flexbolig i Østerlars, udstiller sine malerier og glaskunst i Ølhuzed i Hasle.

Hendes værker er abstrakte og farverige, ofte inspireret af naturens farver og stemninger, og hun har skabt koldglas i omkring otte år og arbejder med sin egen glasovn, fortæller Ølhuzed i en meddelelse.

Susanne Mortensen har tidligere udstillet i Kunstforeningen på Rønne Sygehus, Artmoney galleriet i Rønne, Art Collection i Aakirkeby og Galleri Vang.

Udstillingen kan ses fra mandag den 30. september til lørdag den 26. oktober.

FÅ ABONNEMENT