Alva og Erin spiller op til julematiné

Alva og Erin spiller op til julematiné
Alva Lissau på violin og Erin Holm på cello spiller julematiné den 15. december. Privat foto
NOTITS | ABONNENT | 8. DEC 2023 • 19:50
Af:
Torben Østergaard
NOTITS | ABONNENT
8. DEC 2023 • 19:50

Også i år afholdes i Sct. Nicolai Kirkes fem traditionsrige julematinéer fra den 14. til d. 18. december – alle dage klokken 16-16.30.

Det oplyser Anders Forsberg Svendsen, som er organist i kirken i en pressemeddelelse, som fortsætter:

Der er fri entré til alle matinéer, og på programmet vil være musik, der giver mulighed for at lade julefreden indfinde sig og tankerne flyve. En kærkommen lejlighed til at stoppe inden for i kirken og nyde en halv times musik spillet af lokale musikere – fra de helt unge til de lidt ældre.

• Torsdag den 14. december lægger sopranen Ursula Bambuch, Jørgen Messerschmidt på flygel og Anders Forsberg Svendsen på orgel ud med kendte og elskede værker af blandt andre Händel, Mozart, Max Reger og H. C. Lumbye.

• Fredag den 15. december tager to lokale talentelever fra MGK over. Det står for Musikalsk Grundkursus, som kort fortalt er en overbygningen til musikskolen, der peger videre ud i musiklivet – eventuelt til de videregående musikuddannelser. Alva Lissau på violin og Erin Holm på cello spiller uddrag af Schuberts klavertrio i Eb-dur op. 100 og Beethovens Geistertrio og akkompagneres på flygel af Anders Forsberg Svendsen.

• Lørdag den 16. december er det Vokalensemblet PAJA, der synger danske og engelske julesange i spændende og smukke arrangementer. Sigga Eythorsdottir dirigerer denne koncert.

• Søndag den 17. december synger Janne Lærkedahl viser og julesange. Bente og Lis Pedersen synger kor og Jørgen Messerschmidt akkompagnerer på flygel.

• Mandag den 18. december afslutter Mikael Hammarlund på obo og klarinet og Jørgen Messerschmidt på flygel den lille række af matinéer med julemusik og jazzstandards i egne arrangementer.