Bornholms Politi har konfiskeret Tidendes drone på 15. døgn

Det er ganske sjældent, at dansk politi beslaglægger droner, siger droneforhandler, der ligesom chefredaktør Kristoffer Gravgaard undrer sig over, hvorfor Bornholms Politi skal bruge flere uger på at finde ud af, om droneflyvning ved Stenseby var ulovlig eller ej.

En kraftig lyskegle oplyser pludselig loftet i redaktionslokalet en tirsdag aften for godt to uger siden. Tidendes enlige aftenvagt går hen til førstesalsvinduet, hvorfra hun kan se et par politibetjente vinke hende ned til gaden.

Politiet bliver lukket ind og beder om at blive vist hen til fotografens kontor. Her finder de kufferten med droneudstyret, som fem dage forinden har været brugt til at fotografere solcelleparken i Stenseby. Under flyvningen 17. februar var dronen kommet så tæt på en ejendom, at ejeren, der driver autoværkstedet Mulles Auto på adressen, anmeldte sagen til Bornholms Politi.

Betjentene konfiskerer kufferten med dronen og fjernbetjeningen, og 15 dage senere er fotoudstyret fortsat i politiets varetægt. Chefredaktør Kristoffer Gravgaard er utilfreds med, at politiet endnu ikke har været i stand til at skaffe de informationer om dronens position, som vil kunne afgøre, om Tidende overtrådte reglerne for droneflyvning eller ej.

– De burde fortælle os, hvad der sker. Og de burde have tændt dronen og hentet det spor, hvilket ville have taget nogle få minutter, siger Kristoffer Gravgaard.

Digital kopi

I dronen er der indbygget software, der kan genskabe ruten. Alle flyvninger gemmes automatisk, og det er let at få et overblik over, hvor dronen har befundet sig, fortæller droneforhandler Benjamin Hansen fra Drone Volt.

– Forestil dig Google Maps. Dronen markeret med en pil på kortet, når du flyver rundt med den. Man kan se, hvad piloten gør med fjernbetjeningen, og man kan se, hvor højt og hurtigt man flyver, og i hvilken retning dronen vender. Hvis nogen mener, at man er fløjet ind over et sted, man ikke må være, kan man zoome ind og se, om dronen overhovedet har været der på noget tidspunkt, forklarer Benjamin Hansen.

Kræver det nogen særlige kundskaber at få adgang til de data?

– Overhovedet ikke. Det er bare at tænde fjernbetjeningen, trykke på "flight logs", finde datoen og trykke "play". Det er meget simpelt.

Nøjagtigheden på dronernes data er temmelig høj. Når man sammenligner flyvedata med fotografier, er der sjældent mere end en meters forskel på positionerne, siger Benjamin Hansen, der undrer sig over Bornholms Politis håndering af sagen.

– Det er meget, meget sjældent, at politiet er blandet ind i det. Det, du fortæller, kan jeg slet ikke forstå, at de gider bruge tid på, siger han.

Sjælden konfiskation

Når politiet andre steder i landet, har taget sager om droneflyvninger op, har krænkelserne af privatlivet været alvorligere eller risikoen for ulykker været større, vurderer droneforhandleren.

– Det skal være meget groft. Jeg har hørt om dronepiloter, der fik en bøde, fordi de filmede et optog i indre København og solgte optagelserne til andre, der publicerede dem. Det er bundhamrende ulovligt og på grænsen til at være farligt, for hvis dronen rammer en ledning, kan den ikke undgå at ryge ned i hovedet på folk i sådan et optog.

– Jeg har kun hørt om én anden sag, hvor dronen efterfølgende faktisk blev konfiskeret. Det var en fyr, der fløj alt for højt og var til fare for lufttrafikken. Men han fik også sine to droner igen, siger Benjamin Hansen fra Drone Volt.

Indtil videre har Bornholms Tidende måttet klare sig uden luftfotografier i mere end to uger, og chefredaktøren mener, det er en skam, at avisen – trods udmærket flyvevejr i marts – ikke kan bringe friske dronebilleder.

I mandags henvendte han sig telefonisk til politiet, som endnu ikke er vendt tilbage med en status på, hvor længe de har brug for at beholde dronen.

– Det ærgrer mig, at det ikke virker, som om man har gjort sig umage for, at pressen kan fortsætte sit arbejde, siger Kristoffer Gravgaard, der desuden undrer sig over, hvorfor det var nødvendigt for politipatruljen at møde op med projektører midt på aftenen frem for at komme forbi i dagtimerne.

– De møder op om aftenen og giver vores medarbejder en voldsom oplevelse, fordi de opfører sig, som om vi er nogle overlagte forbrydere, der handler i ond tro, siger Kristoffer Gravgaard.

Han understreger, at Bornholms Tidende betaler bøden, hvis reglerne ikke blev overholdt under flyvningen nær solcelleparken og Mulles Auto.

– Hvis vi har gjort det, han anklager os for, lægger vi os fladt ned.

 
Dronelovgivning

Flyvning med droner over bygninger og beboelsesejendomme og dertilhørende haver, gårdspladser og lignende, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden ejers eller beboers samtykke, medmindre flyvningen sker som led i udførelse af arbejde eller virksomhed, som efter anden lovgivning giver adgang til ejendommen.

Uden tydelig indhegning eller markering af privat ejendom, vil droneflyvning være tilladt.

– Hvis jeg har en stor græsplæne, og der rundt omkring bare er marker, må man i teorien gerne flyve over græsplænen, fordi jeg ikke har markeret, at det er privat ejendom, siger Benjamin Hansen, Drone Volt.

Er beboelsesejendomme ikke afgrænset af hegn, hække eller mure, er det tilladt at flyve med droner ned til 2,5 meter fra ejendommen. Inden for 2,5 meter kræver flyvning samtykke.

Kilde: Dronebekendtgørelsen
 

Politiets personfarlige sager

Det har ikke været muligt for Tidende at interviewe Bornholms Politi om sagen.

I et skriftligt svar fra administrationschef Lisbet Hallergren Kristensen oplyses, at sagsbehandlingstiden i Bornholms Politi generelt er lav, og at politet "lægger stor vægt på at behandle sager om strafbare forhold inden for rimelig tid både af hensyn til de forurettede og de mistænkte."

Administrationschefen skriver, at den konkrete sag om droneflyvning "indgår i en prioritering blandt andre sager, herunder personfarlige sager" såsom for eksempel volds- og voldtægtssager.

"Personfarlige sager vil som udgangspunkt blive prioriteret før øvrige sager. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Bornholms Politi råder over medarbejdere med de fornødne kvalifikationer i forhold til udlæsning af data fra droner," skriver Lisbet Hallengren Kristensen.

Inden for det seneste år har Bornholms Politi ifølge administrationschefen ikke modtaget andre anmeldelser om ulovlig droneflyvning.

Droner er de seneste år blevet udbredt som arbejdsredskab i mange brancher – også hos beredskabet. Her gør et par politibetjenteen drone klar i forbindelse med branden i Destination Bornholms velkomstcenter sidste efterår. Arkivfoto: Holger Larsen

Mekaniker anmeldte droneflyvning: Det er vigtigt at informere om flyvning på forhånd

Da Tidendes drone 17. februar kom tæt på Ronny Rasmussens ejendom, lykkedes det ham ikke at få kontakt med piloten i tide, og episoden blev derfor en sag for politiet. Fotografen havde fokus på solcellepark og ved ikke med sikkerhed, om han kom til at overflyve bygninger og gårdsplads.

Fotografelev på Bornholms Tidende Jacob Jepsen er sigtet for at have overtrådt dronebekendtgørelsen, efter at han 17. februar sendte avisens drone i luften for at fotografere Bornholms største solcellepark fra oven.

– Det var en spontan idé. Jeg havde været i Nexø og kørte en ny vej og ser så de her solceller nede ved Stenseby. Vi skriver tit om grøn energi, og derfor besluttede jeg at sende dronen op, fortæller han.

Inden dronen letter, kontrollerer han, at spærrezoner i luftrummet ikke begrænser muligheden for at flyve. Det kan man se igennem dronens app, men systemet advarer ikke om private ejendomme. Det er dronepilotens eget ansvar at undgå disse.

Siddende i bagagerummet styrer Jacob Jepsen dronen, og på en skærm kan han se, hvor kameraet peger hen.

– Jeg skulle længere væk for at få alle solcellerne med på billedet, og jeg bliver så optaget af det, at jeg ikke lægger mærke til, at dronen begynder at nærme sig Mulles Auto, fortæller Jacob Jepsen.

I nuet er han overbevist om, at flyvningen foregår over markerne, og han bemærker slet ikke landejendommen på hans højre side, der huser autoværkstedet.

Summen over gårdsplads

Indehaveren af Mulles Auto, Ronny Rasmussen, opdager dronen, da han træder ud på gårdspladsen.

– Jeg kommer ud og hører en summen – det er en lyd, jeg ikke har hørt før, fortæller den selvstændige mekaniker.

Han får øje på dronen og er ikke i tvivl om, at den hænger over hans ejendom.

– Jeg tror, den er mellem 15 og 20 meter oppe i luften. Den er en smule højere oppe end flagstangen, som er 12 meter høj. Det er tydeligt, at den flyver hen over mig og gårdspladsen, siger Ronny Rasmussen.

Han skal hente sin søn i Snogebæk, og på vejen får han øje på fotografen, der et stykke derfra sidder på bagsmækken af redaktionsbilen med fjernbetjeningen. På vejen tilbage vil han køre forbi og snakke med, men ti minutter senere er dronen landet, og fotografen kørt. Ronny Rasmussen har på fornemmelsen, at fotografen er fra Tidende, men da han sidst på eftermiddagen ringer til avisens hovednummer, er der lukket på kontoret.

– Når jeg ikke kan få fat i nogen på redaktionen, er jeg nødt til at tage affære og ringe til politiet, siger Ronny Rasmussen.

Risiko for styrt

Et par dage senere møder politiet op, og stående på gårdspladsen beskriver han, hvor han havde set dronen. Til Tidende forklarer han, at han ikke bekymrede sig om at blive fotograferet.

– Jeg tænkte ikke i øjeblikket, at jeg blev udspioneret, men mere på, om den skulle falde ned i hovedet på mig eller mine dyr. Vi har heste, og de kan også føle ubehag ved noget, der flyver så lavt, siger Ronny Rasmussen, der mener, at han burde have haft besked om droneflyvningen på forhånd.

– Jeg synes selvfølgelig, at man skal huske at informere, inden man går i luften. Jeg har en kammerat, der også er blevet overfløjet med drone i sommer. Det skete, mens hans kone lå i haven, og de syntes også, at det var lidt ubehageligt, siger Ronny Rasmussen.

– Information er det vigtigste. Det er ny teknologi, så derfor kan det virke skræmmende på nogen.

Tidendes fotografelev har ringet til Ronny Rasmussen og beklaget. Jacob Jepsen kan ikke garantere, at dronen ikke har været inde over bygninger og gårdspladsen, men er sikker på, at den har været væsentligt højere oppe end, hvad anmelderen vurderer. Han har fået at vide, at han står til en bøde på 5.000-10.000 kroner, hvis politiet finder det bevist, at han overtrådte dronebekendtgørelsen.

Flyvehøjden er juridisk set ligegyldig. I reglerne fastslås det, at det kræver samtykke fra ejeren eller beboeren at flyve med drone "over bygninger og bebeboelsesejendomme og dertilhørende haver, gårdspladser og lignende".