– Det er vores vurdering, og vi har også hørt fra dem, vi arbejder sammen med, at det bliver efterspurgt, og det ville være fordelagtigt med opbevaring tættere på. Man kan godt have lagerkapacitet længere væk, men skal det bruges hurtigt, er det en fordel at have det tæt på, og det har vi kunnet se potentialet i, siger Klaus Vesløv.
Han tror på, offshorebranchen vil blive ved med at vokse på Bornholm, ligesom den har gjort det de seneste år.
– Både for os og for Bornholm vil vi gerne investere i de muligheder, det giver. Vi har en tro på, at det kan udvikle sig endnu mere, fortæller han.