Blev rørt: Tak til min kone for at have givet mig lov

68-årige Peter Kure havde en tåre, som pressede sig på, da han i sidste uge fik overrakt DGI Bornholms lederpris. I snart 50 år har han været formand og leder for ASG Volley, og han har spillet en stor rolle i, at klubben blev kåret som Årets Klub 2024 af Volleyball Danmark.

Hvordan opstod din interesse for volleyball?

– Da jeg var på efterskole i 9. klasse, var der en gymnastiklærer, der fortalte mig, at jeg ikke skulle spille fodbold, jeg skulle spille volley. Det havde jeg aldrig prøvet, men det gik jo hen og blev min skæbne. Der fandt jeg min hylde, og det handlede måske om, at jeg godt kunne lide, at man var på hver sin side af nettet. Og så synes jeg, det var et sjovt og interessant spil.

– Da jeg kom tilbage til Bornholm i 1975, var hallen lige blevet bygget i Allinge, og der var allerede nogle andre, der havde startet volley op. Så kom jeg med der og har jo været med lige siden og har beskæftiget mig utrolig meget med det. Det betyder meget for mig, for jeg har haft utroligt mange oplevelser med det. Jeg har været med til store arrangementer både på Bornholm og på den anden side af vandet. Vi har holdt et DM for ungdom, vi har været til nogle DM-stævner, vi har været til nogle landsmesterskaber, vi har spillet i divisionen i volley på herresiden og på damesiden. Der har været fantastisk mange store oplevelser. Men selvfølgelig har der også været noget nedtur indimellem.

Volleyballs popularitet er gået op og ned?

– Ja, det har det. Jeg har jo en eller anden teori om, at du skal lave det rigtige, men du skal også være heldig. Og det har vi været indimellem, og det er vi også lige nu, hvor vi har fået så mange, der spiller volleyball på vores ungdomshold.

– Selvfølgelig kræver det også en indsats, det kommer jo ikke af sig selv. Det handler om, at du tager godt imod dem, der kommer, og du gør en indsats for, at de skal blive der, og de skal lære det og synes, det er sjovt at være der. Det er jo vigtigt.

Du har været frivillig i 50 år. Hvad er hemmeligheden bag at holde gejsten i så lang tid?

– At der hele tiden har været nogle, der godt ville spille noget volley. Jeg skylder også at sige tak til min kone for at have givet mig lov til det. Hun har også spillet volley indtil for nogle få år siden.

– De senere år har der været nogle perioder, hvor jeg ikke kom til hver træning, fordi jeg skulle noget andet. Men så er der kommet nogle ungdomsspillere på 14, 15, 16 år og spurgt: "Peter, kommer du ikke mere? Vi savner dig som træner." Det fortæller lidt om, at man laver et eller andet, som der er nogle mennesker, som synes er interessant, og det driver mig på en eller anden måde. Så er det ikke helt forkert, hvad man laver.

Du virkede meget berørt, da du fik overrakt prisen. Hvorfor var du det?

– Det var jeg, fordi volley betyder meget for mig. De senere år bliver jeg lidt berørt omkring det der volley. Jeg kan ikke fortælle dig, hvorfor jeg bliver så berørt, men det betyder meget for mig. Det er jo en anerkendelse, og det bliver man jo glad for som frivillig.

Er du klar på 50 år mere?

– Det er tæt på. Man kan jo sige, at jeg er kommet i en ny situation, fordi jeg er jo pensionist nu. Jeg har været det de sidste fire år. Det betyder, at jeg har lidt mere luft til det på en måde. Jeg sidder også i ASG's hovedbestyrelse og er med til at skaffe nogle penge til ASG's kasse ved at være frivillig til Wonder og nytårskoncerten. Det er jo ikke helt gratis, det vi laver i volleyafdelingen. Vi bruger jo også nogle ressourcer, fordi vi har så mange folk, som rejser til stævner ovre. Og når vi bruger penge, så har vi som afdeling også en forpligtelse til at hjælpe klubben med at få nogle penge ind i kassen igen.

Hvad har du arbejdet med i dit arbejdsliv?

– Da jeg vendte tilbage til Bornholm, da jeg var færdig med efterskolen, blev jeg uddannet tømrer. Men der gik ikke ret længe, før jeg blev ansat som halassistent i Nordlandshallen, og det var jeg i 17 år. Derefter blev jeg ansat på Allinge-Sandvig Borgerskole som serviceleder og pedel og var der i 22 år. Min kone har været pædagog og dagplejer i mange år, og til sidst var hun i vuggestue, før hun gik på pension.

Hvor er du født og opvokset henne?

– Jeg er født i Olsker. Jeg er født på landet, og så på et tidspunkt fik mine forældre et pensionat på Hammershøj. Det er revet ned for længe siden. Men lige siden har jeg i princippet boet i Allinge, bortset fra mine tre år på efterskole.

Du har børn, der også spiller volleyball?

– Ja. Min ældste søn, Casper, som fyldte 40 år sidste år, har spillet meget volley og har haft fem år på Holtes førstehold i den danske liga. Den yngste, Kristian, han har ikke spillet så meget volley. Han er mere til rollespil.