Kommunen inviterer til filmaften om demens

NOTITS | SUNDHED | 2. MAJ • 12:30
Frida Flinch
Journalist
NOTITS | SUNDHED | 2. MAJ • 12:30

Den årlige demensuge sættes i gang fra 5. maj i hele landet. I den anledning bliver der holdt en række arrangementer for at sætte fokus på livet med demens.

Et af arrangementerne finder sted i Rønne Bio. Her inviterer Bornholms Regionskommune til en filmaften, hvor det også vil være muligt at møde kommunens demensteam.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

– Demensugen er en rigtig god anledning for os på Bornholm til at sætte fokus på demens, som kan ramme os alle, og som også påvirker pårørende og venner. De senere år har vi fået bedre oplysning blandt andet gennem kampagnen Demensvenligt Danmark, men der er stadig behov for information og fokus på emnet, så livet med demens kan gøres lidt lettere, lyder det fra demenskoordinator i Bornholms Regionskommune, Sussie Nøhr.

Filmen, der vil blive vist, er "Human Forever", der netop omhandler emnet demens. Før og efter filmen vil kommunens demensteam blandt andet fortælle om 10 tegn op demens.



FÅ ABONNEMENT