Magnus Cort kørte med om sejren

Magnus Cort kørte med om sejren
Magnus Cort blev nummer to i Tyskland. PR-foto
NOTITS | SPORT | CYKELSPORT | 2. MAJ • 06:19
Af:
Ritzau
NOTITS | SPORT | CYKELSPORT | 2. MAJ • 06:19

Stærk australier slår Magnus Cort i tysk endagsløb.

Kun australske Michael Matthews havde mere fart i benene end Magnus Cort, da World Tour-endagsløbet Eschborn-Frankfurt torsdag fandt sin afgørelse.

Cort blev afleveret fint i spurten af sit hold, men Matthews sad perfekt i danskerens hjul og slog ham rent på de sidste 100 meter.

Det var en finale, som havde flot dansk islæt. Frederik Wandahl fra Red Bull-Hansgrohe blev nummer fem i spurten, mens Lidl-Trek-stortalentet Albert Philipsen sørgede for, at halvdelen af top-6 blev dansk.

Cort havde tre holdkammerater fra Uno-X med i den store gruppe på lidt over 30 mand, som endte med at sidde tilbage i finalen. I den sad også Michael Valgren, som dog ikke blandede sig i spurten.

Især Andreas Leknesund ydede et gigantisk arbejde for at lukke diverse forsøg på at komme væk ned.

Det var tydeligt, at Uno-X havde en tro på, at den erfarne dansker havde en chance for at vinde i en spurt.

Ådne Holter hjalp også til, mens Fredrik Dversnes blev sparet lidt mere for at kunne køre leadout for Cort.

Allerede halvanden kilometer fra mål endte Dversnes dog med at sidde i front for at skulle køre Cort frem.

Han løste opgaven fint, men til sidst manglede Cort det sidste for at færdiggøre det flotte arbejde.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT