Sirenerne lyder i næste uge

Sirenerne lyder i næste uge
På onsdag lyder landets sirener og mobiltelefoner, når myndighederne afprøver landets varslingssystem. Arkivfoto
NOTITS | 2. MAJ • 07:39
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 2. MAJ • 07:39

Bare rolig, det er ikke alvor, når sirenerne og din mobiltelefon begynder at hyle på onsdag. Det er i stedet Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsens årlige test af Danmarks varslingskanaler, der traditionen tro foregår den første onsdag i maj klokken 12. Det fortæller regionskommunen.


Myndighederne afprøver både de fysiske varslingssirener og S!renen, som sender advarsler ud til nyere mobiltelefoner.

Man skal hverken downloade en app eller tilmelde sig for at modtage advarsler via S!renen, det sker automatisk, og ønsker man af en eller anden årsag ikke at modtage test-advarslen, skal man inden klokken 12 sætte sin telefon i flytilstand eller slukke den og vente til klokken 12.20 med at tænde igen.

Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen afprøver også systemet til sms-varsling af døve og hørehæmmede. Denne ordning kræver tilmelding hos Beredskabsstyrelsen.

Og det er altså onsdag den 7. maj klokken 12, det hele løber af stablen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT