Spar naturen for affald

NOTITS | 2. MAJ • 15:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | 2. MAJ • 15:30

Der er tre ruter på Bornholm, når købmandskæden Spar for syvende år i træk støtter projektet Ren Natur, hvor lokale indsamler affald i naturen. For foreninger er det en mulighed for at hente penge til klubkassen.

I Hasle foregår indsamlingen i foråret, og ruten er optaget. Til gengæld er ruterne i Gudhjem og Aakirkeby ledige til indsamlinger i efteråret, fremgår det. Den økonomiske støtte til deltagende foreninger kommer fra Spar-kæden med bidrag fra KFI Erhvervsdrivende Fond.

Som privatperson kan man i Spars butikker låne affaldsopsamlere til børn og voksne, sikkerhedsveste og affaldssække.

– I Spar er vi stolte af at være hovedsponsor for Ren Natur og ser frem til endnu et år med stærkt lokalt engagement. Sammen med KFI Erhvervsdrivende Fond er målet at støtte de lokale foreninger og beskytte den danske natur, siger kædedirektør Esben Keller i en pressemeddelelse.

FÅ ABONNEMENT