Sanne er ny rådgiver i Arbejdernes Landsbank

Sanne er ny rådgiver i Arbejdernes Landsbank
Sanne Cadovius Jørgensen. Foto: Arbejdernes Landsbank
NOTITS | 2. MAJ • 11:36
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | 2. MAJ • 11:36

Sanne Cadovius Jørgensen er ansat som ny erhvervsrådgiver i Arbejdernes Landsbank i Rønne.

Banken oplyser i en pressemeddelelse, at man oplever en fortsat fremgang efter åbningen på Bornholm i december 2018. Derfor er man også på udkig efter endnu en ny privatrådgiver, fremgår det.

Sanne Cadovius Jørgensen, der er 45 år, har senest været kundechef i Danmarks Eksport og Investeringsfond og erhvervskundechef i Vækstfonden. Hun har en fortid som mangeårig erhvervsrådgiver i Danske Bank.

Hun stammer fra Roskilde og har boet i hovedstadsområdet hele sit liv. Hun er nu flyttet til Bornholm og har købt hus i Svaneke.

– Jeg har været på Bornholm mange gange og nyder den stemning og det lokalsamfund, som Bornholm tilbyder. Jeg glæder mig til at komme endnu tættere på alt det, Bornholm kan på erhvervsområdet, men også på det menneskelige plan, siger Sanne Cadovius i pressemeddelelsen.



FÅ ABONNEMENT