Iltsvind tegner allerede til at blive værre end rekordåret 2023

Iltsvindet var i 2023 det værste i 21 år. Lige nu er tilstanden værre og tre gange så udbredt som i 2023.

Allerede sidst i august var der i de indre danske farvande udbredt iltsvind. Samtidig var et område på størrelse med Fyn berørt af iltsvind.

Det er et område tre gange større end på samme tid i 2023. Sidste år endte det med det største iltsvind i 21 år.

I år er iltsvindet kommet tidligt, og vejret har ikke hjulpet meget. Det varsler skidt for planter, fisk og bunddyr i det kommende efterår.

Ikke mindst i lyset af den nuværende hede eftersommer, som intet godt gør for at rette op på iltsvindet med tiltrængt blæst eller lavere temperaturer.

DCE rapporterer hver sensommer og efterår om iltsvindets udbredelse og styrke på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen og data fra myndighederne i Tyskland og Sverige.

Sidst i august var der i de indre danske farvande udbredt iltsvind i det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt samt tilstødende østjyske fjorde, Femern Bælt, Hjelm Bugt og det nordlige Øresund.

Desuden var der store sammenhængende områder med lavt iltindhold i Kattegat og Storebælt, viser notatet.

I visse farvandene var iltsvindet meget intenst, og på adskillige lokaliteter var der iltfrit eller næsten iltfrit ved bunden.

På flere lokaliteter bevirkede iltsvindet, at der blev frigivet giftig svovlbrinte til bundvandet.

Iltsvind var årsag til, at der i Thisted Bredning i Limfjorden blev observeret døde bunddyr og fisk i juni, og i Roskilde Fjord gav en lokal bundvending en mængde døde fisk ved havnen i august.

Ifølge notatet vil det få store konsekvenser for især det bundnære liv i de hårdest ramte områder, hvis den forventede udvikling fortsætter.

Varme i kombination med kvælstof fra markerne giver optimale forhold for den algevækst, der populært sagt suger ilten ud af havet, når det nedbrydes.

Ud over høje bundvandstemperaturen i august så har det også regnet usædvanligt meget i 2024. April var således den vådeste måned siden målingernes start i 1874.

Nedbøren er vigtig i relation til iltsvind, fordi mængden af næringsstoffer, der føres fra land til hav vokser og næringsstoffer stimulerer havets produktion af plantemateriale og dermed iltforbruget, når algerne omsættes.

/ritzau/