Vismænd vurderer stop for hævning i pensionsalder som uholdbart

8. OKT 2024 • 12:00ERHVERV/POLITIK

Pensionsalder er politisk, men et stop for pensionsalder på 70 år vil betyde underskud, vurderer vismænd.

Danmarks budget holder ikke på den lange bane, hvis der sættes en fuldstændig stopper for at hæve pensionsalderen, når den når 70 år.

Det er en af konklusionerne i en rapport fra formandskabet i Det Økonomiske Råd.

I rapporten, som er udkommet tirsdag middag, kommer de økonomiske vismænd med deres syn på dansk økonomi. Blandt andet ser de på det, de kalder den finanspolitiske holdbarhed.

Finanspolitikken siges at være holdbar, hvis det offentliges skatteindtægter er tilstrækkelige til at finansiere de offentlige udgifter - også på lang sigt.

Vismændene pointerer, at ændringer i pensionsalderen kan få "ret store" konsekvenser for den finanspolitiske holdbarhed.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard understreger, at det er et politisk spørgsmål, hvordan pensionsalderen indrettes.

- Den omfatter blandt andet overvejelser om fordelingshensyn både imellem de forskellige generationer og inden for hver generation, siger han i en pressemeddelelse.

- Men det er vigtigt, at eventuelle ændringer, som politikerne beslutter, medfører, at finanspolitikken fortsat er holdbar, lyder det videre.

I vismændenes rapport præsenteres to scenarier. I det første scenarie standses stigningen i pensionsalderen helt, når den når 70 år i 2040.

Dette scenarie vil ifølge vismændenes analyse medføre en "ret kraftig" forværring af den offentlige saldo i forhold til grundforløbet, hvor pensionsalderen gradvis stiger til 77 år i 2100.

- Efter 2100 bliver saldoen negativ, og underskuddet vil stige over tid, lyder det i rapporten.

Det andet scenarie tager udgangspunkt i Pensionskommissionens forlag til en mere lempelig stigning i pensionsalderen. Det betyder, at pensionsalderen vil være 74 år i 2100.

Her vurderer vismændene, at de offentlige finanser holder.

Principperne for stigning i pensionsalderen er en del af velfærdsaftalen fra 2006. Det indebærer, at en gradvist stigende levealder også betyder en senere pensionsalder.

Hvert femte år beslutter Folketinget, om pensionsalderen skal stige yderligere med 15 års varsel. Den kan maksimalt stige med et år per gang.

Folketinget skal næste år stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal hæves til 70 år fra 2040.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i et interview i Berlingske i august, at det bliver sidste gang, Socialdemokratiet automatisk stemmer for at forhøje pensionsalderen i det tempo, det sker i dag.

Hun ønsker at genåbne aftalen, lød det.

Det er stadig uklart, hvordan Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ønsker, at pensionsalderen skal udvikle sig fremadrettet.

De øvrige regeringspartier, Moderaterne og Venstre, ser gerne, at det bliver afklaret, hvad der skal ske med velfærdsaftalen inden næste folketingsvalg.

/ritzau/

MESTE LÆST ERHVERV-POLITIK (48 T)

SENESTE RITZAU

FÅ ABONNEMENT