OVERBLIK: Vismænd venter fortsat højkonjunktur i de kommende år

Økonomiske vismænd mener, at opstramning af finansloven vil være hensigtsmæssig. Risici bør følges, lyder det.

Blandt andet vurderes det, at dansk økonomi er i en høj konjunktur, efter at beskæftigelsen er steget i en længere periode.

Læs mere om deres nyeste prognoser her:

* Højkonjunktur kalder på strammere finanspolitik.

Vismændene skønner, at højkonjunkturen fortsætter de kommende år med dertilhørende høj beskæftigelse.

Dermed vil en opstramning af finansloven være hensigtsmæssig, lyder det.

Men regeringens forslag til finansloven for 2025 indebærer en lempelse af finanspolitikken. Risici for samfundsøkonomien vurderes dog i rapporten ikke at være overhængende. Men de bør følges, lyder det.

* Flere penge i det finanspolitiske råderum.

Vismændenes beregninger indikerer, at det finanspolitiske råderum er 25 milliarder kroner større i 2030 end Finansministeriets opgørelse.

I august 2024 vurderede Finansministeriet, at råderummet var på 38,5 milliarder kroner i 2030. Men ifølge vismændene vil der altså være hele 25 milliarder kroner mere på kontoen.

Det er dog forbundet med en væsentlig usikkerhed, og derfor bør politikerne udvise forsigtighed, hvis der skal udmøntes penge fra råderummet, lyder det.

* Stop for stigning i pensionsalder ved 70 år vil gøre finanspolitik uholdbar.

Det vurderes i rapporten, at et fuldstændigt stop for indekseringen af folkepension ved 70 år vil gøre finanspolitikken uholdbar.

Omvendt vurderes eksempelvis Pensionskommissionens forslag til en mere lempelig aldersindeksering at være forenelig med holdbare statsfinanser.

Finanspolitikken siges at være holdbar, hvis det offentliges skatteindtægter er tilstrækkelige til at finansiere de offentlige udgifter - også på lang sigt.

* Det koster for den enkelte og for det offentlige at vælge en erhvervsuddannelse.

I rapporten præsenterer vismændene en ny analyse, som finder, at der er økonomiske omkostninger for både den enkelte og for det offentlige, hvis en ung vælger en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.

Analysen har kigget på de unge, som er på vippen mellem at vælge en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.

Det vil ifølge analysen koste den unge 1,2 millioner kroner i tabt livsindkomst at vælge en erhvervsuddannelse. Det svarer i gennemsnit til at miste tre års erhvervsindkomst.

/ritzau/