Vismænd: Det koster når unge i tvivl vælger en erhvervsuddannelse

Ifølge vismandsrapport kan valg af erhvervsuddannelse koste den enkelte 1,2 millioner kroner i livsindkomst.

Sådan lyder det fra formandskabet i Det Økonomiske Råd i en ny rapport om dansk økonomi.

Her har formandskabet - også kaldet de økonomiske vismænd - lavet en analyse af omkostningerne for den enkelte og for det offentlige, når en ung person vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.

Analysen viser ifølge rapporten, at den enkelte person kan se frem til en livsindkomst, som er 1,2 millioner kroner lavere, hvis man vælger en erhvervsuddannelse frem for en gymnasial uddannelse.

Det gælder vel at mærke, hvis man har været "på vippen" mellem de to uddannelser.

I rapporten konkluderer vismændene, at unge, som starter på en erhvervsuddannelse, typisk kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at deres erhvervsindkomst i starten af 20'erne er højere. Men fra de når 30'erne og frem til pensionsalderen, tjener de mindre, end de ville have gjort, hvis de havde valgt en gymnasial uddannelse.

Da regeringen blev dannet, lød det, at man ville have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet.

Det skyldtes blandt andet, at man ville sikre nok faglærte til at gennemføre den grønne omstilling.

Overvismand Carl-Johan Dalgaard anerkender, at der kan være et politisk ønske om at få mere faglært arbejdskraft til bestemte sektorer.

- Der kan være et politisk ønske om at tilføre mere faglært arbejdskraft til bestemte sektorer via en øget uddannelsesindsats. Det lægger op til en politisk afvejning, hvor den forventede gevinst ved relativt flere erhvervsuddannede holdes op mod de forventede økonomiske omkostninger, siger han i en pressemeddelelse.

Foruden den enkeltes tab står den offentlige sektor også til et økonomisk tab. Det offentliges tab vurderes i rapporten at være næsten 250.000 kroner.

Heri indgår skatteindtægter, offentlige overførsler og udgifter til uddannelse.

Vismændene understreger i rapporten, at indkomsttabet kan mindskes, hvis frafaldet på erhvervsuddannelser reduceres.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kritiseres vismændenes konklusioner i kraftige vendinger.

Michael Rosholm, som er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet og formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at konklusionerne i bedste fald er tegnet for hårdt op.

- I værste fald kan konklusionen kaldes direkte misvisende. Når man læser analysen, der ligger bag, har man svært ved at forstå, hvad der bakker påstanden op, siger han i en pressemeddelelse.

Han kritiserer blandt andet, at vismændene ikke har defineret gruppen af unge, som vurderes at være "på vippen" mellem to uddannelser.

Vismændenes analyse er baseret på knap 900.000 personer, som er født mellem 1972 og 1987.

Det kalder Michael Rosholm et "forældet datagrundlag", der ifølge ham ikke kan bruges til at kvalificere unges valg af uddannelse i dag.

/ritzau/