1,3 milliarder over ti år skal få flere unge i job eller uddannelse

Pengene skal blandt andet gå til unge, der har psykiske og sociale problemer, fremgår det af aftale.

SVM-regeringen samt SF, De Konservative og De Radikale står bag aftalen, hvor en del af pengene blandt andet skal gå til at styrke indsatsen for unge med psykiske eller sociale problemer.

- Det er med ydmyghed, at vi adresserer denne gruppe. Der er et stort potentiale, men der er en grund til, at ingen er lykkedes med at knække kurven, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på et pressemøde.

- Vi har blandt andet kigget ned i denne gruppe og set, at knap halvdelen har en psykiatrisk diagnose. Derfor går en stor del af denne aftale på at bygge bro mellem psykiatri og arbejdsmarked, siger hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav i maj i år en analyse, der viste, at 42.800 unge i alderen 15-24 år var uden job eller uddannelse i september sidste år. Gruppen omfatter de unge, der ikke har anden uddannelse end folkeskolen, og det svarer til 6,3 procent af de unge i aldersgruppen.

Det tal skal ses i forhold til, at et flertal i Folketinget i 2017 blev enige om, at andelen af de 15-24-årige, der er uden job eller uddannelse, skal bringes ned på 3,5 procent i 2030.

Spørgsmål: Findes den målsætning stadig?

- Ja, altså, så vidt jeg ved, så blev den lavet for nogle år tilbage, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Jeg har det faktisk sådan, at jeg håber, at hvert eneste af de her mennesker får et potentiale til at blive løftet videre fra dér, hvor de er, hvor de hverken er i uddannelse eller arbejde.

Der er ingen målsætning for, hvor mange unge der skal komme i job eller uddannelse som følge af tirsdagens aftale.

- Jeg håber på flest mulige, siger ministeren.

Tilbage i 2016 var omkring 48.000 unge hverken i job eller uddannelse, men efter at det lykkedes at få antallet bragt ned på under 43.000 i 2021, er kurven siden stagneret.

De 15-24-årige, der ikke er under uddannelse eller har et job, går også under navnet potentialegruppen.

Der er ingen snuptagsløsning på vej, fremgår det af aftaleteksten. Her står der, at aftalepartierne vil oprette et såkaldt nationalt partnerskab kaldet Ungeløftet.

Her skal "centrale samfundsaktører", herunder kommuner og virksomheder, samarbejde om at få flere unge til at blive integreret i job fremover.

Det er aftalepartiernes ambition, at de lokale partnerskaber udrulles i løbet af 2025, står der i aftaleteksten.

Hos Dansk Industri er vicedirektør og chef for arbejdsmarkedspolitik Steen Nielsen positiv over for aftalen, som han forventer, at mange af DI's 20.000 medlemsvirksomheder vil deltage i at få gjort konkrete på arbejdspladserne.

- Virksomhederne har brug for de unge ude på arbejdspladserne, siger han i en skriftlig kommentar.

- Men de ansætter dem jo i høj grad også, fordi virksomhederne oplever, at det giver mening for både medarbejdere og ledere at hjælpe udsatte unge, ligesom der selvfølgelig er en gevinst for de unge selv, siger han.

/ritzau/