Østrigs konservative skal prøve at danne regering trods højresejr

Ingen vil arbejde sammen med højreparti under formand Herbert Kickl, der ellers blev størst ved septembervalg.

Østrigs præsident, Alexander Van der Bellen, har nemlig tirsdag bedt den siddende kansler, Karl Nehammer fra konservative ÖVP, om at forsøge at danne regering.

Van der Bellen har efter indledende drøftelser over de seneste dage noteret sig, at ingen vil arbejde sammen med FPÖ - Det Østrigske Frihedsparti - under formand Herbert Kickl.

Derfor har konservative Nehammer fået til opgave at prøve at finde sammen med socialdemokratiske SPÖ i en regering.

Derudover vil der blive brug for et tredje parti i regeringen, siger Nehammer ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- For at sikre et stabilt parlamentarisk flertal er der brug for en tredje partner, siger han.

Men det bliver altså næppe det meget immigrationskritiske FPÖ, som ellers med knap 29 procent af stemmerne blev størst i september.

Imens gik både ÖVP og SPÖ tilbage.

ÖVP endte med 26 procent af stemmerne, mens vælgerne sendte SPÖ ned på et hidtil uset lavt niveau med lige over 21 procent af stemmerne.

Valget i Østrig blev af mange kaldt historisk.

Det var første gang, at et parti på den yderste højrefløj blev det største parti i det østrigske parlament siden Anden Verdenskrig.

Van der Bellen siger, at partilederne fra ÖVP og SPÖ har forklaret ham, at de ikke ønsker at regere sammen FPÖ, da de er bekymrede for demokratiet og retsstatsprincipper.

De henviste også til FPÖ's prorussiske holdninger, og at udenlandske efterretningstjenester har givet udtryk for bekymring.

- Østrig har brug for en regering, der er handlekraftig, stabil og har integritet, siger præsidenten.

Når ÖVP og SPÖ skal lede efter en tredje regeringspartner, kan de for eksempel se mod de liberale fra partiet Neos, som fik 9,1 procent af stemmerne, eller De Grønne, som fik 8,2 procent af stemmerne.

De Grønne indgår i den nuværende regeringskoalition sammen med ÖVP.

ÖVP har tidligere regeret med FPÖ som juniorpartner i en regering - nemlig i 2000 og igen i 2017.

/ritzau/dpa