Problemerne er større end Paradisbakkeskolen

Generelle dårlige rammer, for lidt politisk investering og manglende klubtilbud er nogle af årsagerne til mistrivsel og dårlig opførsel i bornholmske folkeskoler, mener en forælder til børn på Paradisbakkeskolen.

De sidste par døgn har der været heftig debat om Paradisbakkeskolen i Nexø i en facebookgruppe, hvor fortællinger om problemer og mistrivsel har fået forældre og borgere i begge lejre til tasterne.

Men problemet er ikke Paradisbakkeskolen, og i stedet for at udpege den specifikke skole bør vi tale om det overordnede problem, mener Pieter Theron, der er forælder til to børn under 12 år på skolen.

– Jeg tror, det er et bredere problem med systemet og de rammer, vi giver børnene.

– Jeg har ikke selv oplevet de ting, der bliver beskrevet i gruppen. Men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det skete på de fleste skoler, siger han, og tilføjer, at han har hørt om lignende episoder fra andre.

Generelt har han et godt indtryk af Paradisbakkeskolen.

– Jeg synes, det er en god skole, der gør et stort stykke arbejde. De gør mere, end hvad de kan med de værktøjer, de har. Men de kæmper med hænderne bag ryggen. Det er problemet. Jeg tror ikke, vi her taler om noget, der er unikt for den skole.

Ingen konsekvenser

Selvom Pieter Theron ikke har oplevet de problemer, der bliver beskrevet i facebookgruppen, har han oplevet, at hans børn er kommet hjem og har fortalt om en mangel på respekt for lærerne, der blandt andet involverer et sprog med mange bandeord, der giver larm og uro i klassen.

– Vi har et folkeskolesystem, hvor der ingen konsekvenser eller straf er. Så har du i en meget ung alder elever i klassen, der finder ud af, at de kan gøre, hvad de vil, og det vil en lille del af dem udnytte. Så får du en kultur af, at 'vi kan gøre, hvad vi vil', og grænserne bliver skubbet.

– Du kan ikke forvente af børn at gå i skole uden konsekvenser og så forvente at sende dem ud i den virkelig verden, hvor et helt samfund er bygget på regler og konsekvenser. Jeg forstår virkelig ikke, hvordan vi tror, det fungerer. Man skal selvfølgelig ikke slå børn eller være ond mod dem, men uden konsekvenser betyder reglerne ikke noget.

Han fremhæver også manglen på klubtilbud i folkeskolen som et særligt bornholmsk problem.

– Du har 9-10-årige, der har korte skoledage og så hænger ud alene eller med ældre søskende på gaden og venter på forældrene. Og der må vi forvente, at vi får problemer senere, når de bliver ældre, hvis de fra den alder bliver efterladt alene.

Bedre rammer og klubtilbud

Pieter Theron oplever, at mange på Bornholm taler om problemerne, men at ingen tør stille sig frem.

Han mener, at en stor del af ansvaret ligger hos politikerne og lokalt hos kommunalbestyrelsen, der 'bevidst ikke investerer i folkeskolerne'.

– Og det er derfor, vi har over 30 procent i privat- og friskoler, siger han.

Ifølge tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gik 37,2 procent af bornholmske skoleelever i 2021 i 1. klasse enten på fri- eller privatskole.

– Jeg hører fra folk, der er vokset op på Bornholm, at når de kommer i gymnasiet, så er der stort niveauforskel på dem, der kommer fra folkeskole og privatskole. Der er selvfølgelig undtagelser, og det betyder ikke, at du ikke kan gøre det godt.

Selvom Pieter Theron 'ikke har alle svarene', så opsummerer han de udfordringer og løsninger, han ser.

– Der skal være bedre og tryggere rammer for lærerne at arbejde inden for. Det andet er klubtilbud og bedre busforbindelser for børnene, uanset hvilken skole de går på.

– Øen er meget spredt ud. Børn kan ikke køre, før de er 18, måske kan de få en knallert, men hvad indtil da? Hvis forældrene ikke kan køre dem til fritidsaktiviteter, er de fanget. Og det er vigtigt for børn at deltage i fritidsaktiviteter både for trivslen og for at give dem noget at lave, de godt kan lide.

Pieter Theron nævner også busserne, som han oplever som værende meget begrænsede og ekskluderende til bestemte ruter og byer.

– Mere end halvdelen bor ikke i de tre største byer. Vi bor i Gudhjem, hvor der er bopælspligt, men vi har ikke engang en bus til den næststørste by, Nexø. Kun om sommeren, når turisterne er der.

– Hvis det var vigtigt, ville de finde pengene. Mit problem er med politikerne og kommunalbestyrelsen og højere oppe.

Trivsel og inklusion

Iben Busch (K), der er medlem af børne- og skoleudvalget, er bekendt med debatten, der er foregået i facebookgruppen.

Hun kender ikke detaljerne, men beskrivelserne af problemer på Paradisbakkeskolen er nye for hende.

– Det er vigtigt, vi får afdækket i hvor stort et omfang, det er et problem. Nogle gange kan det vise sig, at det er en lille kerne, der trækker andre med ind. Men det er jeg sikker på, de er ved at få det afdækket på skolen. Vi skal have det belyst og se, hvad vi kan gøre for at afhjælpe situationen.

Selvom hun ikke kan genkende beskrivelserne, anerkender hun, at der er problemer med mistrivslen på Bornholm. Det til trods for at hun oplever en overordnet fremgang i trivslen og det faglige i de tal, de får præsenteret i børne- og skoleudvalget.

– Vi har ikke lige så god en trivsel, som vi kunne have, og det tror jeg dels handler om klubtilbuddene, men også om hele inklusionsdagsordenen, siger hun og uddyber, at Bornholm har markant færre børn i specialtilbud i forhold til landsgennemsnittet.

– Det betyder, at de børn, som har nogle specielle behov, går i folkeskolen inden for almenområdet. Det kan presse både de børn med behov for mere hjælp og andre rammer, men det presser også de andre børn og lærerne.

– Det er ikke et mål i sig selv, at flere børn skal i specialtilbud, men vi skal have nogle tilbud, som kan rumme de udfordringer, så alle børn kan trives. Det er en af de ting, vi skal kigge ind i.

En ongoing proces

Iben Busch er enig med Pieter Theron i, at klubtilbud kan være en del af løsningen.

– Det vigtige her er, at der er noget voksenopsyn og rigtig gerne noget fagligt kompetent voksenopsyn, der måske kan spotte nogle af de børn, som har andre udfordringer end bare det, at de keder sig.

– Det er også derfor, vi i Konservative til budgetforhandlingerne kom med et fuld finansieret forslag til, hvordan man kunne implementere klubtilbud på Bornholm. Vi er ikke færdige med at arbejde på det, og vi er fortsat i dialog med nogle aktører på Bornholm. Det er meget højt på vores prioriteringsliste.

Hun kan dog ikke genkende Pieter Therons påstand om, at kommunalbestyrelsen ikke prioriterer folkeskolerne.

– Det synes jeg faktisk, den gør. Vi har lige givet fem millioner ekstra til folkeskolen på Bornholm, fordi vi har lavet om på tildelingsmodellen, så folkeskolerne får endnu flere penge. Så det synes jeg ikke passer. Jeg sidder selvfølgelig også i udvalget, men vi har nogle gode samarbejder med lærernes fagforeninger, BUPL og de forskellige aktører. I går havde vi møde om Fælles Folkeskole Bornholm for at styrke den samlede folkeskole på Bornholm. Jeg synes, der bliver lagt et stort arbejde i det.

– Men det er en ongoing proces, og noget er strukturelt, og noget kommer fra nationalt hold, for eksempel inklusionen. De lange skoledage vil jeg også gerne have kortere, men det er begrænset, hvad vi lokalt kan gøre. Der er vi underlagt noget national lovgivning.

Tidende har været i kontakt med flere forældre, der har børn på Paradisbakkeskolen på forskellige klassetrin. Flere kan genkende de problemer, der bliver beskrevet i facebookgruppen, men ingen ønsker at stille sig frem med navn.

Skoleleder: Problemerne begyndte i sommerferien

Til TV 2 Bornholm bekræfter skoleleder Pia Tofte, at der er en gruppe på 8-10 elever i overbygningen på Paradisbakkeskolen, som efter sommerferien har opført sig på en uhensigtsmæssig måde.

– De har dannet nogle fællesskaber udenfor klassen og udenfor skolen, som ikke er sunde, siger hun til tv-stationen og fortæller, at problemerne går ud over børnenes undervisning og lærernes arbejde.

Ifølge Pia Tofte har børn og unge fra hele Bornholm mødtes i Nexø for at feste i sommerferien, og det skulle være i den forbindelse, at de usunde fællesskaber er opstået.

– Vi har haft Birgit Hellner fra SSP nede og snakke med klasserne i overbygningen. Og vi har lavet en række indberetninger til kommunen i samarbejde med forældrene, som bakker op om det, fortæller skolelederen til TV 2 Bornholm.