Medtaget bygning reddet af legat

Medtaget bygning reddet af legat
Det genopførte skur på redningsstien tager form. Foto: Naturstyrelsen.
KULTUR | 28. MAJ • 12:00
KULTUR | 28. MAJ • 12:00

Et af Bornholms gamle skure til strandingsvagter er i disse dage ved at blive istandsat. Skurene var i brug frem til 1970, og blev brugt af strandingsvagterne, der patruljerede redningsstierne i dårligt vejr.

Det oplyser Naturstyrelsen på sin hjemmeside.

Istandsættelsen er støttet af en generøs donation fra Brdr. E., S. & A. Larsens Legat.

Skuret, som ligger ved Mulekleven i Slotslyngen, er et levn fra dengang strandingsvagterne patruljerede redningsstierne i dårligt vejr for at holde øje med, om der strandede skibe. De steder hvor der ikke var andre muligheder for at søge læ, opførtes der skure, som vagterne kunne søge læ i. Patruljeringen foregik frem til 1970.

Hårdt medtaget

Skuret ved Mulekleven var efterhånden blevet hårdt medtaget af vind og vejr, og derfor var det nødvendigt at genopføre bygningen fra bunden, men med samme konstruktion og udseende.

Arbejdet er blevet muligt på grund af en donation fra Brdr. E., S. & A. Larsens Legat.

”Vi er meget taknemmelige for den generøse donation til bevaringen af skuret. Bygningen er ikke fredet, men fordi den er med til at formidle historien om fortidens strandingsvagter, ønskede vi at bevare den. Men nu kan skuret også holde mange år ud i fremtiden,” fortæller skovfoged Rasmus Munch Marcher fra Naturstyrelsen Bornholm.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT