Rusland holder militærøvelse i Østersøen

NOTITS | POLITIK | 28. MAJ • 06:43
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | POLITIK | 28. MAJ • 06:43

Flere end 20 fartøjer, over 3.000 personer og omkring 25 fly og helikoptere deltager i en militærøvelse, som Rusland har indledt i Østersøen.

Det fortæller svenske SVT med henvisning til det russiske nyhedsbureau Interfax.

"Fartøjerne har forladt deres baser og begivet sig til udpegede områder i Østersøen for at udføre kamptræningsmissioner", skriver den russiske østersøflådes pressetjeneste ifølge Interfax.

Pressetjenesten fortæller også, at besætningerne skal øve ubådsjagt, forsvar mod ubemandede både og praktisk artilleriild mod mål til søs og i luften.

Finlands flåde har også gang i en øvelse, hvor der også deltager fartøjer fra Sverige, Tyskland og Estland.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT