Vi har lagt kriseårene bag os
Højskolens bestyrelsesformand er samtidig meget glad for, at Kim Koch-Hansen træder til som næstformand.
Han kender skolen og har været med i bestyrelsesarbejdet i flere år.
– Det sikrer kontinuitet, men først og fremmest kommer Kim jo med en erfaring og kompetencer, blandt andet fra sin direktørstilling på Naturbornholm, som vi har hårdt brug for i bestyrelsen. Det gælder også Inge Prip, tidligere direktør på Campus Bornholm, som er nyvalgt medlem af bestyrelsen. Hendes stærke erfaring med skoleledelse glæder vi os til at kunne trække på i årene fremover, hvor bestyrelsen vil have fokus på udvikling, siger Anita Bay Bundegaard.
Formandens beretning tegnede et billede af en højskole i vækst og udvikling. Højskolen, der tidligere har været plaget af dårlig økonomi, kom ud af 2024 med et solidt overskud på 618.000 kroner. Og eleverne strømmer til, lyder det.