Langs Cirkelstien finder du skibe med solen om bord

I bronzealderen for 3.000 år siden troede man, at solen kom med skibet. Man tilbad solen som et symbol for livet. På bestemte tider af året lavede man helleristninger på flade klipper med solen på skibet, for solhvervet var meget vigtigt for bondekulturen. Den kom med længere dage og tid til såning af markerne og den senere høst.

 

Turen

Turen udgår fra parkeringspladsen for Moseløkke Stenbrud på vejen mellem Sandvig og Hammershus. Derfra følges stien mod Hammersholm og stenbruddet. Kort efter deler stien sig, mod venstre fører den gennem Nørreskoven og ender på markerne med helleristninger. Derefter følges skovbrynet mod højre.

Ved en trappe over hegnet før stien til den store vej til Moseløkke Stenbrud. Her går man mod venstre til det store stenbrud og bygningerne med stenbrudsmuseet. Bagefter følger stien retur indtil en afmærket sti mod venstre fører til landevejen og Hammershus. Hjemturen følger landevejen til højre mod til turens udgangspunkt. Strækningen er på cirka tre kilometer. Hunde skal holdes i kort snor, da der er udsatte kreaturer.

På Nordbornholm er der fundet tusindvis af helleristninger, ikke kun af skibe og sole. Også fodaftryk, hjulkors, mennesker der blæser lur samt heste og utallige skåltegn. De sidste er små runde fordybninger på klipperne. Måske et symbol for livet.

På denne vandretur skal vi følge Cirkelstien i Nørreskoven og opleve nogle af de mange helleristninger på de åbne marker ved Moseløkken.

Nørreskoven er en relativ ukendt skov på Nordbornholm. Her har Naturstyrelsen med midler fra Fonden Realdania lavet en sti, der forbinder skovens sovjetrussiske krigsminder med markernes helleristninger. Samtidig har man opført tre store cirkelrunde siddepladser. Bænkene er et symbol for bronzealderens mange sole.

”Russersletten” og ”Ostanoca”

Stien mod venstre gennem den åbne egeskov passerer ”Russersletten”. På kort over området ses stednavnet ”Ostanoca”, der på russisk staves OCTAHOBA og betyder stoppested. Her havde de russiske styrker en af deres baraklejre under den 11 måneder lange besættelse af Bornholm efter 2. verdenskrig. Efter bombardementet af Rønne og Nexø den 7.-8. maj 1945 ankom 7.000 sovjetrussiske soldater og 500 kvindelige soldater til øen. Desuden medbragte de 1.000 trækheste samt køer og svin til madvarer. På ”Russersletten” var der over 400 løse heste i en stor fold.

Skibet med solen på dækket.

Cirklerne

Kort efter ses i en åbning den første af områdets tre cirkler af egetræ. Stedet har en smuk udsigt over Hammerknuden, og derfra fortsætter man gennem Nørreskoven med gamle egetræer, avnbøg og udplantede høje bøgetræer. Der ses spor af små stenbrud. Næste store cirkel findes på en mark med udsigt til Langebjerg, hvor der også er en sti mod Madsebakke med landets største samlinger af helleristninger. Stien fortsætter gennem skoven og passerer en meget stor gravhøj, Anebjerghøj. Storhøjen blev anlagt som gravplads i bronzealderen i den samme periode for 3.000 år siden, hvor man i Egypten byggede pyramider for de døde.

Via en låge i hegnet kommer man ind på markerne med helleristninger. Man følger skovbrynet mod højre og møder den tredje store træcirkel, bygget omkring en sten. På oldnordisk blev flade sten kaldt en ”helle”. Hvis man med en genstand huggede billeder på dem, blev de kaldt helleristninger.

Helleristninger studeres.

Tusindvis af helleristninger

Her er gennem tiden fundet mange helleristninger. Måske var stedet noget særligt, måske var der mange flade sten. Nogle få er opmalede, men de fleste skal man selv finde. Ved mange er der små pæle med QR-koder, så man med mobilen kan se dem opmalede og læse om dem. Der er flest sten med skåltegn, små runde fordybninger, tegn for frugtbarhed.

Der er mange billeder af skibe, alle med stævnen vendt mod enten solopgang eller solnedgang på bestemte tider af året. Der ses runde sole og hjulkors, fodaftryk af mennesker og mange skibe har billeder, der skal forstille folk, der blæser lur. Der er sjældne billeder af heste. En af dem med et skåltegn under bugen, måske var hesten gravid. Alle billeder er astronomisk orienterende. Folk havde en mening, men ingen skrift. Deres historie må man læse i en billedbog.

Moseløkke Stenbrud.

Moseløkke Stenbrud

Efter rundturen på marken skal man følge skovkanten i den nordvestlige del. Her er en trappe over hegnet og videre til en skovsti, der fører mod vejen til stenbruddet. Fra Moseløkke Stenbrud fik man granit til Carlsbergs elefanter og Nationalmuseets søjler. Man følger vejen mod venstre og ser det stadigt aktive stenbrud. Men kun i perioder. De rå blokke af granit bliver kørt til Rønne og forarbejdet. Formandens hus er bygget af granit fra alle øens stenbrud; sorte, grå og røde. Her er der et stenbrudsmuseum, hvor turister og lejrskoleelever om sommeren kan hugge granit ligesom i gamle dage.

På hjemturen går man ad Moseløkkevej tilbage, og efter stenbruddet fører en lille sti mod venstre til Hammershus og bussernes parkeringsplads, hvor der er åbne toiletter. Herfra følges landevejen mod højre.

Kort efter ses turens udgangspunkt. En fornem vandretur med natur og kultur er slut. God tur.

”Anebjerghøj” er en stor gravhøj fra bronzealderen.

Epilog

En uge efter solhverv er årets korteste dag tiltaget med et minut. Det er så lidt, at vi mennesker ikke bemærker det, men det gør naturen, især fuglene. Kort efter begynder ringduerne at kurre, blåmejsen synger som en lille sølvklokke, og musvitten siger ”Giv – tid Giv tid” Det er også rigtigt, julen udenfor døren og glædelig jul.