De små børns Bornholm inspirerer Viborg

NOTITS | 2. MAJ 2023 • 11:32
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
2. MAJ 2023 • 11:32

I disse dage er børne- og ungdomsudvalget i Viborg Kommune på Bornholm for at høre om projektet De små børns Bornholm, der skal sikre, at alle øens små børn får den bedst mulige start på livet.

I en pressemeddelelse fortæller programleder Dorthea Funder Kaas, at regionskommunen med De små børns Bornholm er gået helt nye veje med et ambitionsniveau, som ikke er set andre steder i landet, og i samarbejde med lokal- og civilsamfundet er der fundet nye veje til en god indsats i barnets første 1.000 dage. Undervejs er der både høstet afgørende læring og begyndende resultater, og det får gæsterne fra Jylland glæde af.

– Vores erfaringer og resultater vil blive foldet ud og formidlet konkret til gæsterne fra Viborg Kommune i de kommende dage. Vi er stolte og meget glade for at kunne formidle vores erfaringer videre til andre, fortæller Dorthea Funder Kaas i pressemeddelelsen.