Cheflæge beklager forkert dødsattest: Men lovgivningen er rigid

Cheflæge Anja Mitchell fra Bornholms Hospital forstår godt, Henriette Howalts børn er frustrerede over, at deres mor har en forkert dato på sin dødsattest, men hun kan ikke gøre noget ved det.

Det er beklageligt, men desværre er der ikke noget at gøre.

Det forklarer Anja Mitchell, som er cheflæge i kirurgi og anæstesi på Bornholms Hospital, i forhold til en sag, hvor afdøde Henriette Howalts børn har ønsket at få korrigeret den dødsdato, som fremgår af deres mors dødsattest.

Hun er således noteret til at være død den 24. maj i år, 88 år gammel, men, påpeger hendes søn Thomas Howalt, hun døde faktisk allerede klokken 17.17 den 23. maj, hvor sygeplejerskerne da også tændte et stearinlys, lagde et klæde over hende og åbnede vinduet, som man gør i den situation.

Problemet er, at døgnet nåede at skifte, inden en læge tilså hende.

– Jeg vil gerne på ledelsens vegne dybt beklage, at der gik så lang tid, som der gjorde, inden en læge fik tilset hende og erklæret hende død – og det har jeg også beklaget over for familien, siger Anja Mitchell til Tidende.

– Der er ingen tvivl om, at der gik for lang tid, og så skete der jo et datoskifte, og det, forstår jeg godt, er frustrerende. Jeg har også sagt, at jeg er taknemmelig over, at familien har bragt problemstillingen til min oversygeplejerskes og min opmærksomhed, for det er kun, når vi kender en problemstilling, at vi kan håndtere den.

Anja Mitchell har arbejdet i fire og et halvt år på Bornholms Hospital og inden da i næsten 20 år rundt omkring på andre danske hospitaler og sygehuse.

– Og det er første gang, jeg er løbet ind i sådan en klagesag, siger hun.

– Så jeg kan med god samvittighed sige, at der er en ny problemstilling for mig. Men hvordan det end er, kan jeg også godt se, at det er en problematik, som ikke skal opstå.

Så hurtigt som muligt

Anja Mitchell forklarer, at reglerne er sådan, at det som udgangspunkt er en læge, der skal erklære en person for død.

– Og når lægen har tjekket personen, bliver det så dødstidspunktet, siger hun.

– Derfor er det også vigtigt, at vi på hospitalet får en læge forbi så hurtigt som muligt. Det sker jo tit, at der er folk, der dør, uden at der lige er en læge til stede, så det vil ofte være en sygeplejerske, der ringer efter lægen, som så kan kigge forbi og konstatere, at ja, personen er afgået ved døden. Det bliver så noteret som dødstidspunktet. Derefter skal der gå omkring seks timer, hvorefter man kan genkende de sikre dødstegn, og hvor man foretager et dobbelttjek. Men dødstidspunktet er altså der, hvor personen bliver erklæret død af lægen, og det er også det tidspunkt, der kommer på dødsattesten.

Bedemændene bliver i øvrigt først involveret, når de sikre dødstegn er observeret, forklarer cheflægen.

Hvis en sygeplejerske vurderer, at nu er en patient død og ringer efter en læge, som kommer ind på stuen måske efter en time og konstaterer, at ja, det er rigtigt, så vil lægen altså ikke notere sygeplejerskens tidspunkt, men tidspunktet for sin egen observation på dødsattesten?

– Ifølge dansk lovgivning er det som udgangspunkt en læge, der skal erklære en person død, siger Anja Mitchell.

Ifølge dansk lovgivning
er det som udgangspunkt en læge,
der skal erklære en person død

– Så man kan sige, at en sygeplejerske – eller en pårørende for den sags skyld – har en formodning om, at personen død, men det er lægen, der endegyldigt erklærer personen død ved at tjekke puls og åndedræt, og om der er nogle reaktioner. Er der ikke det, kan lægen slå fast, at personen er afgået ved døden. Vores lindrende afsnit er det eneste sted, hvor sygeplejerskerne gerne må notere dødstidspunktet. Det er, fordi det er et særligt afsnit, På det, vi kalder en lindrende afdeling, og som vi også har på Bornholms Hospital, giver man ikke patienterne helbredende behandling, men forsøger at give dem en sidste tid, der er så fornuftig som mulig, og der må en sygeplejerske gerne notere dødstidspunktet. Men ellers skal det altid være en læge, der gør det, for at undgå, at der kan være tale om, at en person kun er skindød.

– Men uanset hvad så skulle der i den aktuelle sag ikke være gået så mange timer, inden en læge kiggede forbi, det skulle være sket langt hurtigere og igen: Jeg beklager virkelig forløbet over for familien, siger cheflægen.

Kan ikke ændres

Har du nogen idé om, hvorfor der gik så lang tid?

– Ja, det var en usædvanligt travl dag. Jeg har talt med den pågældende læge, og vedkommende havde ikke haft tid til hverken at spise eller drikke før efter midnat. Derfor er det stadigvæk ikke godt nok. Man kan sige, at lægen gjorde sin pligt over for de levende, og jeg er da også glad for, at de pårørende til afdøde anerkender, at de levende skal prioriteres. Men derfor skal der alligevel ikke gå så mange timer, og jeg har indskærpet over for mine unge læger, at det i fremtiden er vigtigt at prioritere den her opgave inden for en rimelig tidshorisont – og specielt at have en opmærksomhed på datotidspunktet. For jeg kan virkelig godt godt forstå, at en familie bliver oprørt, hvis datoen bliver forkert.

Nu har Henriette Howalt så fået en dødsattest, der siger, at hun døde den 24. maj, hvilket er dagen efter den reelle dødsdato, men kan man ikke gå ind i systemet og ændre sådan en dato?

– Vi ville gerne, og jeg ringede også til Styrelsen for Patientsikkerhed for at forhøre mig om mulighederne, men styrelsen er helt hård og fast i sit synspunkt, den henviser også til lovgivningen og siger, at nej, det kan man ikke. Vi kan ikke ændre i dødsattesten. Så det, vi kan gøre fremadrettet, er at være tættere på dødstidspunktet. Men i denne sag er det så ulykkeligt, at mine hænder er bundet af dansk lovgivning og af, hvad styrelsen siger, forklarer Anja Mitchell og tilføjer:

– Når lovgivningen er så rigid, er det jo for ikke at risikere, at personer fejlagtigt skulle blive erklæret døde. Med den lindrende behandling har man blødt lidt op for det, men vil man gøre mere i forhold til andre patientgrupper, er det en politisk beslutning.

Hun oplyser i øvrigt, at titlen for ledende overlæger den 1. juni i år blev ændret til cheflæge.

Myndighederne svarer

Tidende har forelagt sagen for presseafdelingen i Styrelsen for Patientsikkerhed. Herfra lyder svaret i en mail:

”Vi er desværre lidt ferieramt, så jeg har fra vores side ikke mulighed for at kommentere den rådgivning, som der bliver henvist til. Men det er Sundhedsdatastyrelsen, der er rette myndighed”.

I Sundhedsdatastyrelsen afviser jurist Anahita Khatam-Lashgari dog, at Sundhedsdatastyrelsen kan gøre noget. Hun bekræfter, at styrelsen ligger inde med dødsattesterne, men siger:

–  Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der kan udtale sig i den her sag. Vi kan ikke ændre ikke i dødsattester, det kan den behandlingsansvarlige eventuelt.