Børn af 88-årig død kvinde ærgrer sig: Mor er blevet tildelt forkert dødsdag

Ifølge Henriette Howalts børn døde deres mor den 23. maj, men det tog så lang tid for Bornholms Hospital at registrere dødsfaldet, at der nu står den 24. maj på dødsattesten.

Henriette Howalt blev født den 4. juni 1933 og døde den 23. maj på Bornholms Hospital, 88 år gammel.

Altså i den virkelige verden, påpeger hendes børn.

Af den officielle registrering af hendes liv fremgår det imidlertid, at hun levede en dag længere, end hun rent faktisk gjorde, altså til den 24. maj, hvilket undrer familien såre.

Faktisk påpeger den ene af hendes sønner, Thomas Howalt, at det er en utilstedelig måde at behandle døde mennesker og deres efterladte på, når hospitalet ikke sørger for at registrere det reelle dødstidspunkt, men i stedet det tidspunkt, hvor en læge har haft tid til at tjekke, at døden er indtruffet – hvilket i dette tilfælde ligger cirka otte timer senere end dødstidspunktet, hvor et nyt døgn havde indfundet sig.

Hvordan gør det folk til mode at vide,
at når de dør, så kan der gå et halvt døgn,
før en læge kommer forbi og konstaterer, at de er døde?

Thomas Howalt, som har en bror og en søster, fortæller:

– Vores mor døde den 23. maj klokken 17.17 på Bornholms Hospital, men lægerne havde ikke tid til at tilse hende før cirka otte timer senere, altså over klokken 01 om natten. Så da vi hører dødstidspunktet opgivet til ved 01-tiden om morgenen den 24. maj, siger jeg til personalet, at det da ikke er rigtigt, for hun døde aftenen før.

– Men vi fik en lang søforklaring om, at en læge ikke havde haft tid til at tilse hende, og at nu blev det altså dét tidspunkt, der blev angivet på dødsattesten. Men det er da et kæmpe problem, mener jeg, for de efterladte risikerer jo at havne i en chokerende situation, hvor de pludselig skal diskutere den slags. Vi sagde til personalet, at det går ikke det her, I bliver nødt til at høre, hvad der bliver sagt, men det ville de ikke umiddelbart.

Thomas Howalt sammen med sin mor. Han har ikke megen forståelse for, at hun ikke kan få sin reelle dødsdato på dødsattesten. Privatfoto

Underbemanding

– Vi havde så et møde cirka en måned senere med en overlæge fra kirurgisk afdeling, som forklarede, at rent juridisk er det sådan, at når først, det er registreret, så bliver det dét tidspunkt, der er gældende. Så vidt, jeg forstår, er det sådan, at den døde skal tilses, hvorefter der skal gå lidt tid, og så skal vedkommende tilses igen for, at man kan være sikker på, at der er tale om et dødsfald. Jeg forstår også godt dispositionen med, at man siger, at det må være de levende, vi først og fremmest kigger på, hvis man mangler personale, men jeg finder ikke desto mindre hele situationen urimelig.

– Under vores møde med overlægen siger hun, at det er da totalt uheldigt, og det har de aldrig hørt om før og så videre – og så trak jeg mig fra mødet, som jeg ikke mente førte nogen steder hen, siger Thomas Howalt.

Han forstår ikke, at der tilsyneladende er blokeret for, at man kan ændre på oplysningerne i den database, hvor et givet dødsfald er blevet registreret.

– Jeg har arbejdet nok med computere til at vide, at det da godt kan være, at man beskytter en entry, men selvfølgelig kan den skrives over. I øvrigt blev min mor tilset af indtil flere sygeplejersker efter, at hun var død den 23. maj, og de sikrede sig, at hun ikke trak vejret. Der blev også sat et vågelys frem, lagt et klæde over hende, og man åbnede vinduet – du ved, alle de ting, man gør.

Men ikke desto mindre er din mor nu registreret med en forkert dødsdato?

– Ja, simpelthen.

Rimeligheden

Thomas Howalt havde forladt sin mors stue, tre kvarter inden hun døde, men hans bror var til stede, da dødsfaldet skete, fortæller han.

Selv har han et feriehus i Gudhjem, og moren havde et hus i Melsted fra sin far, som han havde købt engang i 1930'erne, og hvor hun voksede op. De sidste 20 år af sit liv boede hun i hus i Rønne, men tilbragte det meste af tiden i huset i Melsted.

– Så hun var bornholmer, vi andre er førdere, slår Thomas Howalt fast.

Han bor selv i København, mens hans bror bor på Amager og deres søster i Sverige.

Han opsummerer den situation, familien nu står i, således:

– Jeg synes, vi må diskutere rimeligheden af, når vores pårørende dør, om det sker på et eller andet fiktivt tidspunkt, som en læge tilfældigvis noterer inden for 24 timer. Og dernæst: Er det rimeligt, når først et tidspunkt er skrevet ind, at det ikke kan ændres til det reelle dødstidspunkt? Altså, hvis jeg var blevet født klokken 23.55 en dag, men de ikke lige havde tid til at skrive det ind, var jeg så født den næste dag, spørger Thomas Howalt retorisk og fortsætter:

– Og jeg synes, jeg bliver påduttet en diskussion på et tidspunkt, hvor jeg er oprevet over, at min mor er død. Ja, hun var gammel, men derfor er man jo alligevel i sorg, og skal jeg så sidde og forholde mig til noget så idiotisk, som om hun er død den ene eller anden dag? Altså, hvor er vi henne i vores kynisme? I det hele taget, hvordan gør det folk til mode at vide, at når de dør, så kan der gå et halvt døgn, før en læge kommer forbi og konstaterer, at de er døde?