Borgenes Bornholm

Borgenes Bornholm
Storeborg ved Kleven.
DELUXE | ABONNENT | 13. MAJ 2023 • 15:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
DELUXE | ABONNENT
13. MAJ 2023 • 15:30

Der er spor af jernalderens tilflugtsborge flere steder på øen. Storeborg ved Spellinge Mose, Borgehoved i Rø Plantage, Gamleborg i Paradisbakkerne, og på den sydlige del af øen var der Ringborgen på Rispebjerg.

Kort og kontant optræder Bornholm første gang i skriftlige kilder i året 890. I en engelsk rejsedagbog skriver en kaptajn: "Burgundaland var om bagbord, landet med egen konge". Landet må have været øen Bornholm, i dag mener man, der gennem jernalderen har været en konge eller fyrste på bopladsen ved Swanvika (Svaneke). "Swan" tolkes som hellig. Hvilket betyder den hellige by ved Vigen. Stedet kaldes i vore dage for Sorte Muld. Rejsedagbogen blev skrevet, efter at stedet efter cirka 500 år var blevet opgivet. Måske blev den angrebet, og bopladsens mange mennesker var flyttet til andre og mindre steder på øen med lokale høvdinge.

Man mener, at navnet "Burgun" betyder borg, og således må Bornholm betyde borgenes ø. Da Hammershus og Lilleborg er fra middelalderen, må det dreje sig om jernalderens mange tilflugtsborge. Af frygt for fremmede pirater opførte man flere sådanne borge langt fra kysterne, hvor befolkningen og deres husdyr kunne skjule sig.

Der er spor af jernalderens tilflugtsborge flere steder på øen. Storeborg ved Spellinge Mose, Borgehoved i Rø Plantage, Gamleborg i Paradisbakkerne, og på den sydlige del af øen var der Ringborgen på Rispebjerg. Gamleborg i Almindingen er en yngre besættelsesborg fra år 1000. Arkæologer mener, der været mange flere.

Denne artikel er et forslag til en køretur og besøg ved de bornholmske tilflugtsborge.

Storeborg ved Spellinge Mose.

Fra det tidligere trinbræt ved Kleven ved landevejen Klemensker-Rø følger man den snorlige cykelvej mod Spellinge Mose. Her fører en stejl sti til højre op ad bakken til toppen med en meget flot udsigt over mosen. Her havde man bygget borgen 25 meter over omgivelserne. Længen var 75 meter, beskyttet af en stenvold, og nogle af stenene ses endnu. Foran dem har der sikkert være et ekstra værn af palisader. Borgen blev fredet i året 1894. Desværre blev noget af borgens stenmure ødelagt, da man anlagde jernbanen i 1913. Mosen er en tidligere tørvemose og under gravning af tørv i årene 1942-1944, blev der fundet rester af en meget gammel stenlagt vej.

 

Borgehoved hed tilflugtsborgen på et højt næs mellem to sprækkedale.

 

Borgehoved Rø

Midt i Rø Plantage fører Sigtevej forbi en rød stråtækt lade med en parkeringsplads. Herfra følger man skovstien på vejens modsatte side og følger den ned mod Søndre Borgedal, hvor man passerer søens dæmning med sluse.

Søen blev anlagt i 1967. Efter et stormvejr i oktober havde væltet alle plantagens ædelgraner, kunne savværkerne ikke nå at skære dem op, inden de rådnede. Derfor ville man opbevare træerne under vand. Åen gennem sprækkedalen blev lukket, og den kunstige sø fungerede efter formålet. Den er dag bevaret for landskabets skyld.

Man følger stien på søens modsatte side med udsigt til sprækkedalens stejle klipper. På et tidspunkt viser et lille skilt mod højre opad mod tilflugtsborgen Borgehoved.

Alle granerne er i dag fældet. Dermed har man udsigt over Nordre og Søndre Borgedal, hvor man i jernalderen mellem de to sprækkedalen opførte tilflugtsborgen for Rø og Østerlars sogne. Der er stadig rester af det 270 meter langt stendige, men stedet er aldrig blevet undersøgt.

 

Udsigten fra Gamleborg i Paradisbakkerne.

 

Gamleborg i Paradisbakkerne

Efter Bodils Kirke følger man Slamrebjergvej mod nord, passerer sidevejen til Paradisbakkerne og fortsætter til en mindre parkeringsplads. Her viser et skilt vejen til Gamleborg. Tilflugtsborgen blev anlagt år 200 efter Kr. altså i romersk jernalder. Mod nord var der en indgang med en port. En i vore dage tørlagt sø fungerede som voldgrav og drikkevand. Den sydlige indgang var sikret med en vold, hvis ender fører forbi hinanden, så direkte angreb var svære. Der er fundet utallige runde marksten i området, måske brugt som kastesten for forsvaret. Gamleborg blev fredet i 1899.

 

Afrundede marksten blev brugt af forsvaret.

 

Ringborgen på Rispebjerg

Fra Sankt Povls Kirke følger man Slotsvej, drejer kort efter mod venstre og møder en stor parkeringsplads. Bag den findes en nyanlagt vold, flere stolpekredse samt et nyere udsigtstårn. Pladsen var i bondestenalderen et soltempel. Tilflugtsborgen fra jernalderen blev placeret på kanten af et næs over Øleåen. Foran borgen var der en tre meter høj vold med en voldgrav, og som ekstra sikkerhed blev der opført to ringvolde med en afstand af 200 meter. Det store borgareal var på 4,5 hektar og blev sikkert anvendt til egnens husdyr.

Stedet har også været anvendt senere. Under svenskekrigene i 1618-1648 opholdt store styrker af militsen sig her, da man frygtede den svenske flådes landgang i 1645. Helt frem til 1867 har Søndre Herreds militær brugt stedet som øvelsesplads.

 

Gamleborg i Almindingen

 

Gamleborg i Almindingen

Der er flere veje til Gamleborg i Almindingen. Enten fra parkeringspladsen ved Lilleborg eller fra den store parkeringsplads i Ekkkodalen. Det sidste sted følger man stien mod højre og fortsætter over engen til et stengærde og en lang trappe. Den fører til Gamleborg.

Oprindeligt mente man, at borgen var en tilflugtsborg fra jernalderen. I dag har nye undersøgelser påvist, at Gamleborg blev anlagt år 1000 som en besættelsesborg for en dansk kongemagt. Måske Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, for hans mange lejesoldater. Den 270 meter lange borg blev anlagt på en høj bakketop over dalens stejle klippesider, den modsatte side var beskyttet af høje volde samt en voldgrav. Der var to indgange mod nord og syd med store tilhugne marksten.

Omkring 1100 blev volden sikret med en seks meter høj mur af granitsten, og indgangene med tilhugne sten muret med cement fra kalkbrud syd for Aakirkeby. Det er således øens ældste med murede sten. Allerede 50 år efter opgives borgen.

Kong Svend Grathe bygger Lilleborg i 1149, navnet betyder den nye borg, og den var mindre end Gamleborg. Samtidig anlægger biskoppen af Lund både Hammershus og Aa Kirke.

Det skete i middelalderen, hermed er historien om jernalderens tilflugtsborge slut.

Rigtig god tur.