Zurface bruger kun 10 procent af den sprængte granit – her ender resten

Stenbruddene på Bornholm har en århundredlang historie bag sig, og der er stadig gang i det sorte krudt, når granitten skal sprænges. Det store projekt i Rønne Havn har aftaget mange af de cirka 30.000 ton, der årligt brydes.

Der er lidt klondike over industrikvarteret her ude bag Østre Ringvej, hvis man henholder sig til den officielle definition af begrebet, som siger, at det er betegnelsen for en by eller bydel, der er bebygget med tilfældigt opførte bygninger, huse, skure eller lignende.

Er her sådan lidt rural slum over det? Er området og de slidte bygninger ved at lukke helt ned, eller er området omvendt på vej op efter et dyk fra tidligere tiders storhed? Eller måske snarere "størrehed" ...

Noget sker her, for hist og her ser man et firmaskilt, biler og et menneske med en eller anden form for ærinde. Man drejer fra Østre Ringvej ned ad Kaj Mogensens Vej ved HJB Byggeforretnings store hal, fortsætter forbi KH Maskinfabriks ligeledes store hal, og begge firmaers ganske monumentale koksgrå bygninger er tydeligvis af nyere tilsnit, men når man krydser Kanegårdsvej og fortsætter ad Rabækkevej fortæller et skilt, at her ligger Rabekken Erhvervspark A/S (ja, med "e" i Rabekken) og en række andre virksomheder – deriblandt et galleri – og nu dukker røde og gule murstensbygninger af ældre dato frem. Ja, såmænd også træbygninger.

Der er ukrudtsramte p-pladser, og på et skilt står der "Middelalderforeningen" og nedenunder "Burgenda". Middelalderforeningen Burgenda blev dannet i 2005, den beskæftiger sig med historisk formidling og lejrliv – og her, må man formode, holder den altså til i en etplans gul murstensbygning.

På Rabækkevej, lige over for firmaet Ailefo, som producerer økologisk modellervoks, ligger også Zurface, og dér er med garanti liv, for Tidende har en aftale med produktionschef Jesper Stoltz Nielsen, og det skal snart vise sig, at det er en storstøjende livsudfoldelse, der til tider finder sted i firmaet. Det er vitterligt en helt anden boldgade end blød modellervoks.

På vinduet i døren ind til kontoret og virksomhedens administrative afdeling hænger en seddel, hvorpå man kan læse, at hvis kontoret er lukket, kan man ringe på et nummer til en Birger Bech. Men man skal kigge godt efter for at afkode hans navn, for det er streget ud og i stedet er med håndskrift neden under tilføjet "Jesper Stoltz Nielsen".

Det er dog, skal det vise sig, rent faktisk Birger Bech, der reagerer, da Tidende stikker snuden ind ad døren og spørger til produktionschefen.

– Ja, hvor fa'en løb han hen, siger manden, som altså er Birger Bech, og rejser sig fra sin stol, mens han kigger ned gennem kontoret mod et tilstødende lokale.

– Han løb lige ud, men han kommer snart tilbage, siger han så.

Og nu kommer Jesper Stoltz Nielsen ind i kontoret fra den anden ende, med mobilen ved øret og i gang med en samtale, som han dog snart afslutter.

Han peger på Birger Bech.

– Det er Birger, siger han.

– Han kom hertil 40 år før mig.

Så du ved det hele, spørger Tidende og Birger Bech svarer med glimt i øjet:

– Ikke en skid.

Med tid kommer rod

Men lad os tage et hurtigt kig på Zurface, der i superkort form præsenterer sig som "Nordens førende totalleverandør af natursten" på sin hjemmeside på nettet.

Vi taler granit, og virksomheden har da også en lang stolt tradition bag sig i de lokale stenbrud og har nu eneret på at bryde og forarbejde granitten i fire af de tilbageværende af slagsen på Bornholm.

Jesper Stoltz Nielsen viser gennem kontoret og ud gennem en dør til en større hal, hvorfra vi fortsætter ud i det fri. Igen sætter omgivelserne tanker i gang, for er her landet en bombe? I hver fald ligger her spredt diverse klippestykker og -fragmenter ud over et større område. Ved nærmere eftersyn kan man godt ane, at de ikke ligger decideret kaotisk placeret, nogen forsøger at holde styr på dem, kæmper måske endda mod termodynamikkens 2. hovedsætning, som siger, at entropien – altså uordenen – i universet konstant vil vokse. Uden at gå i detaljer, så er denne regel populært blevet udtrykt således: Med tid kommer rod.

Mon ikke vi er en del, der kun behøver at tjekke vores skrivebord for at se sætningen bevist.

Men her gælder det granit i diverse stykker og størrelser, der breder sig på området, og betragter man det nærmere, begynder der altså også at indfinde sig en vis orden i rodet. Et stykke herfra ligger nogle store tonstunge stykker granit, som tydeligvis skal skæres til og bearbejdes for at finde et formål.

– Den række af blokke er nok på hver cirka tre ton, siger Jesper Stoltz Nielsen og peger.

– Vores sprængformand, Preben Thorsen, finder de god blokke, som er anvendelige, og som kan veje alt fra måske 500 kilo og til 20 ton, og dem får vi herned til videre produktion.

Lige hvor vi står, ligger her nogle nydelige fliser. Det kan være en rest fra en større ordre, som måske kan finde anvendelse hos en, der lige står med et mindre projekt og mangler sådan nogle fine fliser. De kunne jo for eksempel havne i en bornholmsk prydhave, og Jesper Stoltz Nielsen går da også, fortæller han, og arbejder lidt på at genoptage en gammel idé, som tidligere har været realiseret her i Zurface, hvor virksomheden inviterede offentligheden ind at se på restprodukter, som de besøgende eventuelt kunne tænke sig at købe.

Han kom selv til virksomheden sidste år i november, og i løbet af ansættelsesproceduren talte han og ejergruppen da også om, at der nok ligger en opgave i at hjælpe bornholmerne over en bred kam til at forstå, hvad Zurface egentlig er for en størrelse.

– Jeg har selv, inden jeg blev ansat, udmærket vidst, at der var noget, der hed Zurface, for det kunne jeg jo se, når jeg kørte forbi på Østre Ringvej og bemærkede skiltet på muren, siger han.

– Men jeg havde faktisk ingen anelse om, hvad der egentlig foregår her, ud over at det er noget med sten. Og det, synes jeg, er ærgerligt, for hvis der overhovedet er nogen, der skal vide, hvad vi laver her, så er det da bornholmerne. Det er der måske også mange, der udmærket er klar over, men mit eget indtryk har i hvert fald været lidt usikkert. Og et restmarked kunne være en god måde at præsentere os selv på.

Under alle omstændigheder ryger helt op mod 90 procent af produktionen ud af Bornholm, primært til det øvrige Danmark, hvilket som det helt aktuelt er tilfældet eksempelvis kan bestå i to kilometer kantsten til Københavns Kommune.

Tim Rasmussen, som egentlig er uddannet elektriker, diskuterer sammen med Jesper Stoltz Nielsen, produktionschef i Zurface, og Kim Jørgensen, som er uddannet stenhugger, nogle produktionsmæssige udfordringer. Foto: Torben Østergaard Møller

En "savfører"

Vi går videre rundt på området om til en mand i en gaffeltruck, Torben Andersen, som kører omkring og flytter på blokke lige ved storsaven inde i hallen.

Han præsenterer sig da også som med et grin som "savfører", men korrigerer så.

– Jeg er savskærer, siger han, som netop er i gang med at save nogle trappetrin ud ved hjælpe af den vældige runde klinge.

Her ville det være en god idé at bære høreværn, som de ansatte da også gør.

Vi går videre ind til endnu en stor sav, hvor Jesper Stoltz Nielsen lige kører hånden hen over en udskåret granitplade.

– Ja, det er en typisk bordplade til et køkken. Der er for 30-40.000 kroner, siger han.

Den er godt nok også flot.

I næste lokale er Hans-Erik Ipsen i gang med en mindre sav. Men dog ikke en mindre støjende sav, og længere rundt i hallen møder vi Bjarne Holm Pedersen, som er i færd med såkaldt stokhugning af kantsten. Det er en proces, som gør dem skridsikre.

Videre rundt kommer vi til brænderiet, hvor Rene Knudsen i en speciel brændingsproces ligeledes kan gøre produkter skridsikre, men på en lidt mere forfinet måde. Vi hilser på Jesper Dam, som også er i funktion, inden Jesper tager en snak om noget produktionsmæssigt med Tim Rasmussen, som oprindeligt er uddannet elektriker, og Kim Jørgensen, som er uddannet stenhugger. De tre studerer nogle tegninger og nogle mulige løsninger på en problemstilling, og efterfølgende siger Kim Jørgensen til Tidende:

– Tim er god til at holde mig i stødet.

Så fortsætter vi tilbage mod kontoret, hvor vi passerer en stor konstruktion af en maskine, som kan polere bordplader.

Cirka 10 mand arbejder her i hallerne, og kendetegnende for de allerede nævnte navne og flere af de øvrige medarbejdere er, at de har været her i mange år, om det så er 20, 25, 30 eller 35 år.

Der bliver brudt rigtig mange ton granit om året i de fire stenbrud, hvilket sker med hjælp af sprængtråd og sort krudt. Granitten bliver simpelthen sprængt fri, hvilket naturligvis kan være svært at styre præcist, hvorfor der da også er en stor spildprocent.

– Vi sprænger cirka 10.000 kubikmeter årligt, hvilket svarer til cirka 30.000 ton, siger Birger Bech, da vi har sat os ind i Zurface' mødelokale, hvor en af væggene naturligvis er prydet af store plader af de fire typer granit, de fire aktive stenbrud kan byde på.

– Men af de 10.000 kubikmeter, er det kun de godt 10 procent, vi kan bruge her i Rønne til produktionen, tilføjer han.

Hvad sker der med resten?

– Vores chaussésten-produktion tager en lille del af resterne. Den produktion foregår i Klippeløkken.

Jesper Stoltz Nielsen:

– Men det er rigtig, vi har altså et ret stort spild.

Jesper Stoltz Nielsen og Torben Andersen, som  præsenterer sig selv som "savfører", men korrigerer til savskærer. Foto: Torben Østergaard Møller

Det ender i havnen

Hvor ligger alle de ubrugte ton henne? Oppe i bruddene?

– Det meste ligger nede i Rønne Havn nu, siger produktionschefen.

– Vi har været heldige, at der kom projekterne med nye moler og så videre, hvor granitsten kan blive brugt, for ellers kan man jo godt blive lidt presset af det.

Sådan har det vel været hele tiden, hvor gjorde I af resterne inden da?

– Jamen, der har hele tiden været havnebyggerier rundt omkring på Bornholm, siger Birger Bech.

– Og der har vi kunnet komme af med meget.

Jesper Stoltz Nielsen:

– Vi har også undervejs opmagasineret meget, inden det kunne blive brugt. Vi har til tider haft over 300.000 ton liggende i de forskellige brud.

De 10 procent af den brudte granit, som I umiddelbart kan bruge til jeres produkter, hvad laver I af dem?

– Vi laver for eksempel fliser. Hvis du ser hele Tivolis forhal, så er fliserne dér fremstillet af bornholmsk granit. Vi laver fliser til forskellige torve og centre, vi lavede meget til Campus Bornholm. Det er hovedsageligt belægningssten, men vi laver også trappesten og granit til toiletter eller bordplader. Og vi laver kantsten, alt sammen primært til Danmark.

Hvor meget omsætter I for på et år?

– Sidste år var det cirka 18 millioner kroner, men i år håber vi på 20 millioner her i Zurface på Bornholm, siger Jesper Stoltz Nielsen.

Inden sin ansættelse i Zurface arbejdede han i mange år i entreprenørverdenen. Han er oprindeligt bornholmer, men etablerede sig som entreprenør i 90'erne og har blandt andet deltaget i en del havnebyggerier rundt om i landet, hvor han blandt andet har lavet stenmoler og havnekajer, om det så har været i Skagen, Esbjerg, Frederikshavn, Nordhavnen i København eller et andet sted.

Som nyuddannet mekaniker begyndte han faktisk i 1992 med at køre med granit i Vang granitbrud, men flyttede siden til Sjælland, hvor han begyndte at arbejde på Storebæltsforbindelsen og snart gjorde det med sit eget selvstændige firma, som deltog i arbejdet med store maskiner. Siden fortsatte han til Øresundsforbindelsen, men solgte på et tidspunkt firmaet og blev ansat som produktionschef.

Fanme meget

På et tidspunkt fandt han sammen med en kvinde fra Brøndby, som bragte et barn med ind i forholdet, og siden fik de sammen tre yderligere, og i 2010 flyttede de fra Brøndbyøster til Sandvig, hvor han begyndte (igen) at pendle.

Han blev dog også involveret i transporten af sten fra de bornholmske stenbrud og til Rønne Havn, og på et tidspunkt var der en af ejerne i Zurface, der spontant spurgte ham, hvorfor i alverden han arbejdede ovre med familien her? Det satte nogle tanker i gang, og det hele endte med, at han tog jobbet i Zurface, mens i stedet hans kone tog arbejde på Hvidovre Hospital, hvor hun før havde arbejdet, og påbegyndte en pendlertilværelse.

Men med fortsat to hjemmeboende børn er det fint, at én af forældrene ikke pendler, konstaterer han i dag.

Hvor meget granit har I to, Birger og Jesper, derhjemme?

– Jeg har fanme meget, ler Birger Bech.

– Fliser i haven, som jeg selv har lavet efter fyraften her på fabrikken, bordplader i køkkenet, vinduesplader og så videre. Det ligger overalt.

Hvilken er din foretrukne granit?

– Indvendigt er det granitten fra Paradisbakkerne. De andre typer ligger spredt ud over haven.

Og dig, Jesper?

– Af gode grunde har jeg ikke i samme udstrækning tænkt tanker om granit, før jeg kom til Zurface, og jeg kan jo ikke selv lave noget, så jeg skal tale med gutterne her om det. Men mon ikke de op til en lønforhandling på et tidspunkt gerne vil lave en flot bordplade eller noget andet til mig, siger Jesper Stoltz Nielsen med et forventningsfuldt grin.

Zurface

Zurface har en lang historie bag sig, som startede i 1821 med det første stenbrud i Klippeløkken, fortæller Birger Bech, som har arbejdet i mere end 40 år i virksomheden og stadig har sin gang i den, når han tager en lille pause fra efterlønnen.

Dengang bestod produktionen primært i gravsten, men sidst i 1890'erne blev det til et aktieselskab. Dengang var der mange stenbrud på Bornholm, og de slog sig sammen i De Forenede Granitbrud, Sandstensbrud og Stenhuggerier Paa Bornholm. Cirka 100 år siden blev firmaet opkøbt af et firma fra Amager, RGS 90 (nu RGS Nordic), som oprindeligt beskæftigede sig med blandt andet behandling af forurenet jord.

Siden, i 2006, overtog salgschefen i firmaet, Torben Enøe Rasmussen, granitvirksomhedsdelen, som han omdøbte til TR Granit A/S, som i 2011 blev sammenlagt med Stenex A/S under navnet Zurface.

Da den i 2013 fusionerede med SA Granit, blev det besluttet at fortsætte virksomheden under dette navn.

Også flere andre mindre virksomheder, som beskæftiger sig med sten og granit, er siden blev indlemmet i virksomheden.

I dag består den af produktionsafdelingen på Bornholm og dertil på Sjælland en "tyk" og en "tynd" salgsafdeling, som tager sig af af henholdsvis udendørs og indendørs produkter.

Salgsafdelingerne håndterer varer fra hele verden og køber, hvad angår "den tynde afdeling" ind af både spanske, portugisiske, belgiske og kinesiske granitprodukter, mens "den tykke" hovedsageligt, men ikke kun, sælger de bornholmske produkter, som i stor udstrækning kan dreje sig om fliser til udendørs belægning, idet der er tale om eksempelvis fliser, chaussésten, kantsten og trappetrin udført i bornholmsk klippe.

Fire granitarter

Zurface har eneret på at bryde granit i fire stenbrud på Bornholm. Ud over dem har NTC et produktionsbrud på Snorrebakken og Nexø Mørtelværk et sandstensbrud.

Zurface er her:

• Klippeløkken Granitbrud, som leverer Blå Rønne-granit, den mest udbredte af de bornholmske granitter.

• Moseløkke Granitbrud, som er en såkaldt rødlig punktgranit med mellemstor kornstørrelse.

• Paradisbakkebruddet, hvorfra man får en antracitgrå, finkornet gnejs med hvide og grålige striber.

• Helletsbakkebruddet, som leverer den mest grovkornede granittype, der er udbredt som belægning og brosten.