Ét point afgjorde rytterserien

Ét point afgjorde rytterserien
Team BoomBastic-ejede og John Gommans-trænede Mister B B vandt sæsonens sidste montéløb på Bornholms Brand Park. Foto: Torben Ager
NOTITS | SPORT | Lørdag 11. oktober 2025 • 14:23
Kjeld Lundbæk
Journalist
NOTITS | SPORT | Lørdag 11. oktober 2025 • 14:23

Annika Schou-Lunds andenplads med Bonny Boy var lige akkurat nok til at vinde Bornholm.nu's Rytterserie i monté.


En andenplads med favoritten Bonny Boy var lige akkurat nok, til at Annika Schou-Lund kunne forsvare førstepladsen i slutstillingen i Bornholm.nu's Rytterserie 2025. Annika Schou-Lund sluttede med 59 point, mens Michala Haagensen blev toer med 58 point.

Michala Haagensen vandt sæsonens sidste montéløb med 6,88-oddseren Mister B B. Den John Gommans-trænede vallak var ude i sin blot anden montéstart, men vandt i suveræn stil med 25-30 meter ned til Bonny Boy, der startede med 100 meters tillæg. Mister B B løb ud med 60 meters tillæg.

Årets mest vindende montéhest, Asger Molar, startede også med 100 meters tillæg, men med meget få starter i de sidste par måneder havde den ikke benene til mere end en femteplads med ejer og træner Laura Pedersen i sadlen.

Nummer tre og fire i rytterserien blev Lunden-rytteren Nicole Marsing og Aalborg-rytteren Camilla Munk Boeck med henholdsvis 30 og 29 point. Begge havde meldt forfald til lørdagens finaleløb. På de næste pladser fulgte Mathilde Bager og Anette Weise Hansen, begge med 24 point.


En andenplads til Bonny Boy var lige akkurat nok til at sikre Annika Schou-Lund den samlede sejr i Bornholm.nu's Rytterserie 2025. Foto: Torben Ager


Hejdi Hovmand trykker på

Lørdagens otte løb var præget af favoritsejre. En af favoritterne, der indfriede forventningerne, var Easy Onion/Kenn Christoffersen, der i 1. løb vandt karrierens første sejr i rekordtiden 1.22,7/1840 meter snore.

Årets sejrshest-konkurrencen blev tilspidset med Hejdi Hovmands sejr i lørdagens 7. løb med kun seks heste til start. Med syv sejre og tre andenpladser i 15 starter overtog Bornholms Truckservices 6-årige hoppe andenpladsen på en dag, hvor hverken Inter Flamingo (8-2 i 11 starter) eller Frøns Hjortshøj (7-1 i 14 starter) var på banen.

I kampen om amatørchampionatet er Mads Petersen langt foran de nærmeste konkurrenter, og med to sejre, to andenpladser og en tredjeplads i lørdagens løb lyder sejrsstatistikken nu på 24-27-12 i 110 starter.

Lige så sikker er Stefan Lind-Holm på at vinde trænerchampionatet. Sejrsstatistikken lyder efter lørdagens tre starter på 27-23-17 i 109 starter. I alt har de Lind-Holm-trænede heste kørt 263.700 kroner ind til sine ejere.


Easy Onion/Kenn Christoffersen vandt karrierens første sejr i rekordtiden 1.22,7. Foto: Torben Ager


Resultater fra 24. løbsdag

1. løb, Begynderløb, 1840 meter snore: 1. Easy Onion/Kenn Christoffersen 22,7 (ny rekord), 7. Igotthepower/Martin Sjøholm Jensen, 12. Kung Fu Raz/Niclas Steinlein, 10. Kaiser Sotto, 9. Krazy Love. Odds: 1,71, Plads: 11-45-54, Tvilling: 33,85, Trio: 396,96, Kombi: 44,40

2. løb, Bet 25's Ærespræmie, 1840 meter auto: 8. Jackpot/Mads Petersen 21,7, 1. Theo Wibb/Jesper Mogensen, 7. Icelady Kåsgård/Micki Kofod-Mortensen, 3. Kaja Elholm, 9. Krystal Sus. Odds: 1.92, Plads: 11-27-67, Tvilling: 13,48, Trio: 425,04, Kombi: 17,35

3. løb, Bornholmerløb, 1840 meter auto: 3. Ghostbuster/Oliver Gommans 19,2, 7. Kenzo River/Mads Petersen, 8. Itziar/Niclas Steinlein, 5. Huila, 4. Go On Spring. Odds: 2,13, Plads: 12-16-26, Tvilling: 5,48, Trio: 42,88, Kombi: 8,54

4. løb, Din Revisor's Ærespræmie, 1840 meter auto: 5. Gurli Silk/Jonas Mikkelsen 21,5, 9. Kometen Baunely/Kim Hjort, 10. Hector Day/Susanne Munk, 7. Myrsjøs Rune, 4. Tiger Lily H S. Odds: 10,09, Plads: 22-16-48, Tvilling: 22,73, Trio: 703,22, Kombi: 71,49

5. løb, Monté, Bornholm.nu's Rytterserie, finale, 1820 meter snore: 5. Mister B B/Michala Haagensen 18,7, 6. Bonny Boy/Annika Schou-Lund, 1. First Osiris/Ane Nørbo, 4. Trustme Southwind, 7. Asger Molar. Odds: 6,88, Plads: 21-11-37, Tvilling: 13,23, Trio: 193,89, Kombi: 22,74

6. løb, KIMS Ærespræmie, 1840 meter auto: 2. Filly/Niclas Steinlein 17,6, 7. Foxie Hill/Mads Petersen, 3. Jack Baldwin/Signe Holst, 5. Frygtløs, 9. Fanny Østervang. Odds: 1,95, Plads: 12-15-34, Tvilling: 5,65, Trio: 46,71, Kombi: 7,56

7. løb, Hoppeløb, 2120 meter snore: 5. Hejdi Hovmand/Mads Petersen 19,3, 3. Inger/Niels Kr. Hansen, 1. I Go Again Chief/Kim Mortensen, 4. Faithful P D, 6. Peanut Onion. Odds: 2,62, Plads: 13-23, Tvilling: 6,18, Trio: 25,22, Kombi: 14,01

8. løb, Formløb, 1820 meter snore: 2. Ivory Bork/Martin Sjøholm Jensen 22,9, 1. Cult/Gina H. Rasmussen, 9. Zinzan Cash/Mads Petersen, 4. Watergate, 5. Galant Day. Odds: 1,78, Plads: 12-18-18, Tvilling: 5,05, Trio: 28,81, Kombi: 6,45

V4-spillet: 260 kroner til 366 rækker med kombinationen 1-8-3-5

V5-spillet: 1.525 kroner til 41 rækker med kombinationen 3-5-5-2-5



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT