Hun har en liste med 107 kræmmere, som er interesserede i at være med. Så der er ingen problemer med at få fyldt pladserne op. I denne weekend er der 33 stande.
Der holdes tre årlige kræmmermarkeder i Klemenskerhallen:
– Vi holder dem efterår, vinter og forår, for om sommeren er kræmmerne udendørs til de mange markeder rundt omkring på Bornholm. Der er meget planlægning i det. Men vi synes, det er sjovt. Mange af kræmmerne er gengangere, og vi kender hinanden fra mange andre markeder. Vi er som en stor familie, siger Bodil Wiese.
Hun laver selv kort, julekort med videre, og hun bruger de ledige stunder ved standen til at producere til det næste marked, som er et decideret julemarked – 29.-30. november.
Efterårskræmmermarkedet i Klemenskerhallen fortsætter søndag klokken 10-15.