Vi har træ nok – men må ikke bruge det

Tyge Axel Holm langer ud efter Naturstyrelsen og kommunen: Bornholms skovressourcer udnyttes ikke godt nok.

I 2022 fik jeg en bestilling på 6.000 enheder af mine produkter til det amerikanske marked.

Der er selvfølgelig en række problemstillinger, der melder sig, når man får så stor en ordre. Et af de første og måske største problemer er selvfølgelig, om der kan skaffes råtræ nok til en sådan produktion.

Hvad gør man så?

Jeg gjorde, som jeg altid gør, når jeg skal købe certificeret træ - jeg henvendte mig til statsskoven på Bornholm.

Allerede på dette tidspunkt var Naturstyrelsen i gang med at stoppe skovning af forskellige løvtræsorter, så det var ikke muligt at købe noget - ud over lidt rødeg, som skulle udfases.

Skovfogeden var dybt frustreret over udviklingen i statsskoven og bad mig faktisk om at skrive til den ansvarlige minister, hvilket jeg selvfølgelig undlod, da det ville være at spilde ord på Balle-Lars.

Skete ikke noget

Problemet med at skaffe træ nok til min prøveproduktion kunne nok løses ved at henvende mig til kommuneskoven, for der var også store mænger træ, fik jeg oplyst. Som sagt, så gjort.

Jeg henvendte mig skriftligt til skovfogeden for kommuneskoven og bad om kubikmeterpriser på de forskellige træsorter til kalkulationer, samt hvor meget, der kunne leveres. Desværre fik jeg ikke noget svar på priser og mængde, men havde et par telefonsamtaler, uden det resulterede i noget som helst.

Jeg blev tilbudt en del ask og eg fra nogle private skove, som jeg har gjort de seneste 20 år. Desværre var der ingen af de private skove, der var FSC- eller PEFC-certificerede, hvilket er et krav fra kunder i dag.

Fakta taler for sig selv

De seneste uger har du udtalt på TV2 Bornholm, i indslag hvor jeg deltog, Østerlars Savværk og senest Tingsted Savværk, og jeg citerer fra seneste:

– Nu er det jo ikke sådan, at Naturstyrelsen har al skov på Bornholm. Der er masser privat skov og masser kommunal skov. Så jeg tænker, man må henvende sig hos private skovejere eller kommunen og høre, om de mon ikke har noget træ.

Jeg håber da, at du følger lidt med i, hvad der foregår på skovområdet på øen, men tre aftagere af nåle- og løvtræ, der er nødsagede til at hente deres træ i udlandet, taler vist sit eget sprog.

Der sker en afvikling

Derfor synes jeg, at det er lige lovlig kækt at komme med den slags udtalelser.

Jeg har beskæftiget mig med træ på flere fronter stort set hele mit liv. Jeg har en træhandleruddanelse, en designuddannelse og har været snedkermester og -producent siden 1980.

Det er beskæmmende at se den afvikling af træbaserede virksomheder, der foregår i disse år, ikke kun på Bornholm, men i hele Danmark. Den arrogance Naturstyrelsen lægger for dagen ryster en stor del af dansk erhvervsliv og den danske befolkning.

Mulighederne, der var

I 2002 skrev jeg et oplæg til en design- og håndværksbaseret uddannelse på Glas- og keramikskolen i Nexø.

En nøje beskrivelse af en uddannelse, der var meget efterspurgt blandt unge mennesker, der brændende ønskede sig at arbejde med træ og håndværk.

Desværre kom der en ny regering i Danmark, som ødelagde mange seriøse tiltag inden for kunsthåndværk og gastronomi - heriblandt tankerne om en træbaseret uddannelse på Bornholm.

I 2005 lavede jeg en stor gennemgribende undersøgelse af hele træområdet på Bornholm. Resultatet af undersøgelsen viste, at mulighederne for at udnytte ressourcerne var store - til gavn for beskæftigelsen på øen.

Ingen gad

Senere lavede jeg og en træhandler fra København kurser og eksekursioner i bornholmske bondeskove under devisen "Har du flere penge i skoven end i banken".

Det viste sig i realiteten, at mange havde flere penge i skoven, end de troede, men til syvende og sidst var der ingen, der rigtig gad at gøre den indsats, der skulle til for at få en høj kvalitet råtræ.

Så som mange andre projekter på Bornholm strander det ofte på ugidelighed og inkompetence.

Førderfælden i 99

Allerede da vi flyttede til Bornholm, gik det op for os, at mange ting var anderledes.

Faktisk blev vi fyldt med løgn ved den daværende tilflytterkampagne i 1999 (førderfælden), og erhvervscentret, som jeg konsulterede flere gange, inden vi besluttede at flytte til øen, løj eller i bedste fald var total uvidende om det, som de udtalte sig om - en inkompetence som kostede os dyrt, og som ikke er blevet bedre med årene.

Fortsætter Naturstyrelsens planer med urørt skov er det formentlig slut med møbel- og træindustri på Bornholm og i Danmark.

Tidligere skovrider i Almindingen, Tom Nielsen, sagde, da jeg besøgte ham i 2001 og fortalte om mine ideer på træområdet, “Ja, ja Tyge, når du har været her et par år, så ved du hvad, det handler om på Bornholm".

Da skulle vi have ringet til flyttemanden.

Gensvar fra skovrider Søren Friese, Naturstyrelsen Bornholm

I alt er 70.000 hektar statsejet skov rundt omkring i landet udpeget som urørt skov, herunder langt de fleste af Naturstyrelsens arealer på Bornholm.

I begrebet urørt skov ligger, at den kommercielle skovdrift skal ophøre, og at driften af skoven skal ske med henblik på at skabe en rigere natur med gode muligheder for friluftsliv. Udpegningen af urørt skov er en politisk beslutning, som vi udfører i Naturstyrelsen.

Jeg er selvfølgelig ked af, at det giver bekymringer i den lokale træindustri. Men vores vurdering er, at der er tilstrækkelig træproduktion på Bornholm til, at man kan efterkomme den lokale efterspørgsel.

Nåletræ

Vi har stadig mulighed for at levere nåletræ til markedspris i en periode på 25 år, så der er god tid til at man kan omstille den del af sin forretning til leverancer fra andre lokale skovejere, og der er også tid til, at flere skovejere kan vælge at blive certificeret, hvis det kan give dem en forretningsmæssig fordel.

Men det vil ganske givet kræve dialog og forhandlinger mellem træindustri og skovejere.

Løvtræ

For løvtræets vedkommende er det en anden sag, da vi kun har få år, hvor vi fortsat kan sælge dette, og det, som vi kan sælge, er, som der ganske rigtigt nævnes, primært oversøiske træer som rødeg.

Så her skal omstillingen hos træindustrien i sagens natur gå hurtigere.

I mange år har skovene og naturen som helhed været forvaltet med henblik på produktion. Ved overgangen til urørt skov får naturen mulighed for at udvikle sig på egne præmisser. Den slags forandringer vil kunne ses og mærkes, men vi gør det for at skabe bedre vilkår for naturen.