Soldater skal have ny chef

Soldater skal have ny chef
Forsvaret søger en ny chef til Opklaringsbataljonen på Almegårds Kaserne. Arkivfoto: Holger Larsen
NOTITS | ERHVERV | Torsdag 25. januar 2024 • 06:30
Holger Larsen
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Torsdag 25. januar 2024 • 06:30

Opklaringsbataljonen på Almegårds Kaserne skal have ny chef.

Det fremgår af et jobopslag på Forsvarets hjemmeside.

Bataljonen rummer de soldater, der er på Bornholm, og det er dem, der bliver sendt ud i nogle af verdens brændpunkter.

Bataljonen hører under Gardehusarregimentet og er en del af 2. Brigade. Bataljonen består af en stab og tre underafdelinger, to opklaringseskadroner og én uddannelseseskadron (HBU (de værnepligtige) og HRU (uddannelse til eskadronerne)). Det forventes, at bataljonen fremover skal opbygge en tredje opklaringseskadron.

Den nye chef skal have en baggrund i kamptropperne og et indgående kendskab til uddannelse af enheder i Hæren. Det er ønskeligt, at den nye chef har erfaring med indsættelse af opklaringsenheder og har været udsendt i internationale operationer, fremgår det af opslaget.

Stillingen kan søges frem til den 11. februar.

Den nuværende chef, oberstløjtnant Uffe Geckler Pedersen, tiltrådte jobbet på Almegårds Kaserne i oktober 2020. Han flytter til en stilling i Forsvarets Materieltjeneste.

FÅ ABONNEMENT