Ros til de bornholmske håndværkere: De kan deres kram

Efterspørgslen på bornholmske håndværkere stiger i øjeblikket, og der er især rift om de dygtige snedkere. Tidende kigger nærmere på et historisk fag, hvor snedkermesteren med den største portefølje lægger an til salg, mens en iværksætter i Nylars går med overvejelser om at ansætte sin første medarbejder.

Alt står snorlige på Thomas Nielsens værksted i Nylars. Egeplanker for sig, lister for sig, paneler for sig. Gulvet er fejet, maskinerne er pudset, jern og profiler står i orden og geled i skabet. Thomas Nielsen er snedkermester og det, man kan kalde en moden iværksætter.

40 år gammel var han, før han fik eget cvr-nummer. På firmabilen står der Nylars Snedkeri med svungen skønskrift, og det er egentlig meget betegnende for Thomas Nielsens håndværk. Skønskrift, overført til træ. Alt er håndlavet, de gamle bornholmske profiler og indfatninger til blandt andet døre og paneler er indsamlet over årene på de gamle gårde.

Ventetid på trapper

Thomas Nielsen er ekspert i træarbejde udført i hånden. Selvkørende værktøj er bandlyst i Nylars Snedkeri.

– Der er ikke rigtig noget charme i cns-maskineri, siger Thomas Nielsen, med henvisning til nutidens computerstyrede maskineri. Han saver, kapper og fræser alt i hånden, fra vanger til balustre og gulvlister. Og han har travlt.

– 70 procent af det jeg laver, er trapper. Og efterspørgslen på trapper er eksploderet i år, jeg har allerede 12 på bestilling. Jeg er fuldt booket ind til efter sommerferien, og tager ikke mere ind, siger han.

Udover trapper er Thomas Nielsen leveringsdygtig i alle døre og profiler til svenskehusene i Rønne og Nexø. Derudover fremstiller han skræddersyede skabe og køkkener fra bunden. Han har netop afsluttet arbejdet med at lave paneler og skabe til 15 ferielejligheder på Stammershalle Badehotel, en opgave, som han var hyret ind til af A.T. snedkeri.

I dag står Thomas Nielsen i princippet ved en skillevej, for travlheden har tvunget ham til at sige nej til to trapper. Derfor sigter han nu mod at ansætte en snedker, der kan træde ind i firmaet på fuld tid.

– Det skal være en uddannet snedker. Jeg har desværre ikke tid til at tage en lærling, når jeg har så travlt, siger han.

Bare spring ud i det

Thomas Nielsen er oprindeligt uddannet tømrer. I mange år arbejdede han for PL Beton i Muleby med at lave støbeforme i træ til betonelementer. Derefter arbejdede han tre år hos svigerfaren, der driver KM Snedkeri på Sdr. Landevej. Det var i den periode, tanken om at blive selvstændig begyndte at tage form.

– Jeg har fortrudt, at jeg ikke gjorde det noget før, indrømmer han i dag. Kundekontakten og friheden til at bestemme selv er noget, den 45-årige snedkermester har lært at sætte stor pris på.

– Det er dejligt at komme ud og snakke med kunderne og høre, de er glade og tilfredse med det, jeg har lavet. Men selvfølgelig står man også med ansvaret, når der skal leveres.

Hvis Thomas Nielsen skal give et råd til unge håndværkere vil han sige: Bare spring ud i det.

Han har svært ved at sætte præcist beløb på sin egen investering, men kan godt afsløre, at han har været heldig at finde gode, brugte maskiner, inden priserne steg. Maskiner som tykkelsehøvl og fræser koster i dag henholdsvis 150.000 og 130.000 kroner fra ny.

– Det betyder, at priserne på brugte maskiner også er steget, siger han.

Restaureringsarkitekt: Fantastiske leverendører

Med udsigt til snart at skulle ansætte sin første medarbejder er Thomas Nielsen og hans snedkeri en lille, men utvetydig succeshistorie.

Det glæder Bente Lange, der er restaureringsarkitekt og bosat i Svaneke. Noget af det værste hun ved, er når gamle håndværkstraditioner bliver erstattet af computerstyret teknologi, eller gamle tagsten udskiftes med tagsten fra byggemarkedet. Samtidig er det ifølge Bente Lange vigtigt at støtte de mange dygtige håndværkere, der faktisk findes på Bornholm.

– Det er bæredygtigt at købe lokalt, og vi skal styrke øens sammenhængskraft ved at bruge de fantastiske leverendører vi har på vores egen ø, siger hun.

– Det piner mig at se dårligt træ i Bygma, og et læs vinduer fra Jylland, når vi selv har et super savværk med stor faglig viden om træ i Østerlars og en udmærket lille vinduesfabrik i Ølene. Vi skal stå sammen og købe lokalt - ellers forsvinder mulighederne.

Færdig til tiden

Vinduesfabrikken i Ølene hed tidligere Ølene Snedkeri. I 2007 gik to store kunder konkurs og trak det bornholmske snedkeri med sig i faldet. Kort efter genoptog virksomheden aktiviteterne under navnet A.T. snedkeri, og siden da er det gået fremad.

Initialerne står for Ann-Sofi og Thomas, og virksomheden ejes i dag formelt af Ann-Sofi Enni. A.T. snedkeri er specialiseret i vinduer og døre, og forrige onsdag blev der arbejdet på højtryk i værkstedet for at færdiggøre en stor levering af egetræsdøre og -vinduer til Stammershalle Badehotel. Arbejdet har strakt sig over et år, og torsdag i sidste uge var der deadline på alt snedkerarbejde på badehotellet med de 32 hotelværelser.

Opgaver af den størrelse hører til sjældenhederne, og Thomas Enni har brugt underleverandører for at blive færdig til tiden.

Mange kunder på Sjælland

Rygtet om den bornholmske bygningssnedker har for længst spredt sig til resten af landet. En tredjedel af A.T. snedkeris kunder bor på Bornholm. Resten bor ovre.

– Vi arbejder rigtig meget for tømrere på Sjælland, blandt andet Knud Larsen Professionelle i Hvidovre, fortæller Thomas Enni.

A.T. snedkeri har lige leveret 70 koblede vinduer til en boligforening i København. Derudover har Thomas Enni blandt andet lavet mahognidøre til en Arne Jacobsen-villa i Hellerup, istandsat sporvogne for Sporvognsmuseet på Skjoldenæsholm og lavet nye døre og vinduer til den fredede møllegård på Esrum Kloster, komplet med ligekærv skruer, hjørnebånd og trukket glas.

Thomas Enni tilføjer yderligere to nicheprodukter til A.T. snedkeris produktliste.

– Vi er nogle af de eneste i Danmark, der laver tolags energiklasse A-vinduer. Og så er vi også nogle af de eneste, der laver skodder, siger snedkermesteren og viser en nylavet vinduesskodde frem.

Venter på den rette køber

De seneste år er Thomas Enni begyndt at tænke på snedkeriets fremtid. Han fik en blodprop i hjernen for seks år siden og arbejder i dag på flextid.

– Jeg er begyndt at kigge efter nogen, der kunne have lyst til at overtage. Hvis den rigtige kommer, er jeg klar til at tage en snak, siger han og sætter sig ind i bilen for at køre til Stammershalle, hvor det sidste parti vinduer og døre i olieret eg skal leveres og monteres, to dage før sæsonens første gæster har meldt deres ankomst.

Bygherre: De kan deres kram

Susanne Vang Søgård er superbegejstret, efter totalrenoveringen af Stammershalle er tilendebragt. Det skyldes blandt andet, at 90 procent af håndværkerne har været bornholmske, siger badehotellets ejer.

– Hov, jeg satte mig lige i noget maling, siger Susanne Vang Søgård i telefonen fra Stammershalle. Hun står midt i den hektiske slutspurt to dage før badehotellet slår dørene op for sæson 2023.

Det er Susanne Vang Søgårds tredje sæson som ejer af det historiske badehotel på Sdr. Strandvej. Bortset fra en pause i højsæsonen har hele 2022 stået i renoveringens tegn.

Fra januar til sankthans og igen fra oktober til i dag har den charmerende bygning med det ikoniske tårnværelse været håndværkernes eksklusive domæne. 60 håndværkere har haft deres gang på hotellet, af dem 90 procent lokale.

Og det er helt bevidst, siger Susanne Vang Søgård, der ejer Stammershalle sammen med sin mand og en investor.

– Vi har et fantastisk samarbejde med de bornholmske håndværkere. Det er jo kreative mennesker, der er her på Bornholm. De er hamrende dygtige. Det fandt vi ud af sidste år, hvor vi fik lavet nogle vinskabe og en bar af folkene fra Furnish i Nexø.

Forståelse for historien

Selv om Susanne Vang Søgård ikke har de bedste erfaringer med håndværkere ovrefra, føler hun ingen trang til at tale nogen ned. Til gengæld vil hun gerne tale de bornholmske håndværkere op.

Dels på grund af den store faglighed, men også fordi hun har oplevet en tryghed i, at aftalerne blev overholdt.

– De kan deres kram, de mestrer de gamle håndværk. De er yderst dedikerede i deres arbejde, og de leverer ikke noget halvt. De har en god forståelse for det autentiske og historien, siger direktøren.

De lokale håndværkere har også vist sig at være rare at arbejde sammen med, siger Susanne Vang Søgård.

– Vi har haft københavnske håndværkere med og her kan man godt få det indtryk, at det bare et arbejde. Vi har gået op og ned af hinanden i mange måneder og bornholmerne er bare alle så utrolig rare at have gående her.

Bornholmske håndværkere er desuden til at regne med, siger Susanne Vang Søgård.

– En af dem afbrød sågar sin barsel for at være med til at afslutte opgaverne. Mange har spurgt, om vi blev færdige til tiden, og ja, det gjorde vi.

Stammershalle er åbent resten af året frem til januar.

Stammershalle

Stammershalle kan dateres tilbage til 1746, hvor der lå et husmandssted på stedet.