Overnatning
– Vi kommer til at tilbyde overnatning for op til 10 personer i stuehuset. Det bliver i stil med Knuthenborgs koncept, hvor man kan "sove på savannen blandt dyrene". Her kan vi kalde det "sove med rovfuglene", hvor man får mulighed for at komme lidt ind bag kulisserne her på stedet. På den måde kommer vi lidt ind i overnatningsbranchen, hvor vi hører, at der altid er for lidt kapacitet, siger Louise Ramstrup.
– Hvis der er noget, vi har lært af corona, er det at åbne øjnene for nye muligheder, hvor vi tidligere har haft en tendens til at køre videre i den samme rille, fordi det har fungeret.
– Corona har gjort, at jeg har tænkt på, hvad jeg ellers kan byde ind med. Vi har fået gennemgået vores arbejdsgange og fået nogle helt nye initiativer og projekter i gang, og det bliver nogle ting, som vi kommer til at fortsætte med. Vi vil også fortsætte med at være så tilpasningsdygtige, som det har været nødvendigt at være i de seneste par år, fordi restriktionerne kommer med så kort varsel, siger Louise Ramstrup.
Hun fortæller, at coronatiden også har givet mulighed for at gøre noget mere ved visionen om at være en grøn og bæredygtig virksomhed.