Mangler du medarbejdere? Så ring til Dorthe, hun kan nogle tricks

Knap 11 procent af den bornholmske arbejdsstyrke kommer om sommeren fra andre lande end Danmark. Dorthe Borchmann arbejder på, at det tal skal stige, så virksomhederne kan få de folk, de mangler.

Dorthe Borchmann har en følelse af, at hun skubber en snebold ud over en bakke. Det afgørende er så, at den får fart på og vokser sig større.

– Det er lige nu mest mig selv, der går og sparker til den, og så håber jeg på, den ruller lidt, siger hun.

Hun tiltrådte pr. den 1. april en stilling i regionskommunen som newcomer guide – direkte oversat "guide for nytilkomne" – og siden har hun lagt alle kræfter i at få flere EU-borgere til at få øjnene op for øen i Østersøen, som efterspørger arbejdskraft inden for diverse faggrupper.

Faktisk kommer et pænt udsnit af den bornholmske arbejdsstyrke allerede fra diverse andre lande:

– Ud af de knap 15.000 mennesker, som arbejder på Bornholm, er næsten 11 procent af dem internationale i højsæsonen. De har altså en anden baggrund end dansk, siger hun.

– Mange af dem kommer selvfølgelig i højsæsonen, så tager du januar måned, er der måske kun 600 herovre, men i juni-juli er vi oppe på cirka 1.500. Men sagen er jo, at vi rigtig gerne vil have, at de bliver.

Og det er netop det, du arbejder på?

– Ja, jeg er ansat til at hjælpe med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne i form af mennesker fra Europa. Og én ting er at tiltrække dem, en anden at få dem til føle sig så godt tilpas, at de ønsker at blive her. Vi mangler mennesker på arbejdsmarkedet, så kan vi gøre noget i forhold til de internationale? Jeg synes, det er meget berigende at arbejde med de her mennesker, alle er super søde og flinke og vil rigtig gerne hjælpe, det er jeg meget glad for at opleve.

– Det næste er så, at virksomhederne skal begynde at bruge det her til noget og tænke, at det måske er en international, de skal kigge efter. Skulle vi lige få fat i hende der Dorthe Borchmann? Det kan være hun har nogle tricks. Dét kunne være fedt.

Det vil jeg da skrive i artiklen!

– Det ku' være fedt, hvis du skrev det. Jeg synes, det er det, jeg siger hele tiden, men nogle skal nok høre det rigtig mange gange, før de hopper ud i det, siger Dorthe Borchmann.

– Men de skal bare springe ud i det, også gerne med konkrete stillinger, så skal vi nok prøve at aktivere vores netværk.

Besværligt

Newcomer guiden og dermed regionskommunen er blandt andet med i et projekt, som handler om internationale faglærte, hvor man blandt andet arbejder med ambassadørnetværk.

– Vi vil gerne bruge de internationale, som allerede er her, til i deres netværk at fortælle, at det er ret at fedt at være på Bornholm, så de på den måde kan få andre herop. Jeg har derfor også gjort rigtig meget ud af at sikre, at de, som er i netværket, så også rent faktisk synes, at her er godt at være, fordi de også på Bornholm får et netværk, siger hun.

Hendes fokus er på EU-lande, hvilket skyldes, at det simpelthen kan være for besværligt at arbejde med den danske integrationslov for folk, som ikke kommer fra EU.

– Det er vanvittig svært at få lov til at komme til Danmark, hvis du kommer fra andre lande end EU, og det er alene derfor, vi har det fokus, forklarer hun.

– Af samme grund råder jeg også virksomhederne til at have fokus der.

Så efter brexit er det også besværligt med folk fra Storbritannien?

– Ja. Men heldigvis har vi nogle englændere, som kom hertil inden, og som kan være her på gamle regler.

Når du taler om de cirka 1.500, som er her i sæsonen, hvor kommer de så fra?

– Der er mange fra Tyskland og Sverige. Også en del fra Holland – og fra Argentina. Det kan man måske undre sig over, fordi det ikke er Europa, men det skyldes, at de har en ordning med Italien og Spanien om, at efterkommere kan have dobbelt statsborgerskab, hvis de har opholdt sig nogle måneder i et af de to lande.

– Så vi har en flok fra Argentina lige nu, som har arbejdet i primært restaurationsbranchen, og det er vi jo glade for. Men vi har også en del fra Ungarn, Polen, Rumænien, Irland. Det er meget blandet.

Og de arbejder hvor?

– På trods af at en del af dem har høje uddannelser, arbejder de typisk i servicefag, hotel- og restaurationsbranchen og så videre. Kan de bare lidt dansk, er der også en del i sosu-faget, og det vil vi rigtig gerne have. Nogle arbejder også på mejeriet og slagteriet og ikke mindst i landbruget selvfølgelig. Der er de mestre i ukrainere også fra før krigen.

Psykolog

Men er det ikke svært at fastholde folk, når sæsonjobbene forsvinder?

– Vi mangler jo for eksempel i sosu-faget hele tiden medarbejdere, lige nu er det i størrelsesordenen 70 stillinger. Så det kunne være rigtig godt at få folk til ret hurtigt at lære dansk og kanalisere alle, der gider noget med sundhed, derover, hvor der også er god mulighed for, at man kan få uddannelsen med løn.

– Men vi kunne også godt tænke os at tiltrække kvalificerede smede, dem er der jo mangel på rundt om over hele øen. I det hele taget vil vi tiltrække nogle faglærte, og der er også mange helårsstillinger at få. Men vi har for eksempel en argentiner, som er uddannet psykolog, og hun kan selvfølgelig ikke arbejde som sådan, når hun ikke kan dansk. Så det er vigtigt at få dem til at indse, at det ville være rigtig godt for dem at starte til dansk, også selv om de tænker, at de bare lige skal være her en sæson, for man ser tit, at de lige pludselig har været her i fem år, men stadig uden at lære at tale sproget.

Og faktisk er det gratis at gå til dansk, hvis de tilrejsende bare starter inden for de første fem år, de er på Bornholm, fortæller Dorthe Borchmann.

 

Det er okay, at der ikke bliver talt dansk alle steder

– Det er det største benspænd. Ubetinget.

Sådan siger newcomer guide i regionskommunen Dorthe Borchmann med reference til boligsituationen i forhold til at skulle forsøge at tiltrække nye medarbejdere fra EU. "De internationale", som hun betegner det kontingent af folk fra forskellige lande, som kommer til Bornholm og arbejder.

– Med heldigvis er der her i juli kommet en ny lov, som siger, at nu må også kommunen gerne lave tilflytterlejligheder og leje dem ud. Det har kommunerne ikke måttet før, siger hun.

– Det kan måske betyde, at vi selv kan gøre noget. Problemet lige nu er bare, at havde vi i regionskommunen alle mulige tomme bygninger stående, så kunne vi bare gå i gang, men det har vi jo ikke rigtig. Der er fyldt godt op alle steder, men det åbner da trods alt for, at vi kan gøre et eller andet. Hidtil har vi været afhængige af, at nogle virksomheder syntes, det kunne være en god idé.

Hvis kommunen skal det gå ind i noget, koster det selvfølgelig penge, men kan samtidig bidrage til nogle flere skatteindtægter?

– Lige præcis. Men jeg tror også, vi er nødt til at tænke i, hvis vi skal tiltrække folk, at vi kan tilbyde noget, der er fedt. Vi er jo i konkurrence med resten af Danmark og også resten af Vesteuropa, for der er mangel på arbejdskraft alle steder, og det er de samme kvalifikationer, vi efterspørger. Og i den situation er det nu engang federe at kunne sige til folk, at vi faktisk har et sted, de kan bo.

Busserne

Når du møder nogle af de internationale, som allerede arbejder her, siger de så noget om, at der skal dét og det til for, at de kan tiltrække folk fra for eksempel deres hjemegn?

– For de fleste af dem, jeg taler med, har det været et problem med bolig, og mange af dem er faktisk endt med at købe noget, og det er jo også fint, at de har kunnet det, siger Dorthe Borchmann.

– Men en anden ting er, at busserne ikke kører så tit, med mindre man lige skal til Rønne. Skal man for eksempel arbejde på mejeriet i Klemensker, er det faktisk ret besværligt, hvis du nu bor i Aakirkeby. Så kan du faktisk ikke nå det, fordi de møder så tidligt på mejeriet. På den måde er der forskellige ting, der kan gøre det besværligt.

– Nogle af dem, jeg taler med, siger også, at det kan være ensomt at bor her. Det kan være svært at komme ind på livet af folk, og det er hårdt at være væk fra vennerne og familien derhjemme. Der kan også være nogle af de bornholmere eller danskere, som bor her, der kan have det lidt svært med at skulle tale engelsk med en kollega, og det betyder alt sammen noget.

Ensomt

– Men der er da også folk, der er gode til at tage imod de tilrejsende og sørge for, at de har det rigtig godt. Der er landbruget virkelig et godt eksempel, for der er boliger, og de bliver hjulpet på alle mulige måder. Jeg tror også, der er sket en del i restaurationsbranchen, og jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, inden alle har vænnet sig til, at det er okay, at der ikke bliver talt dansk alle steder, siger Dorthe Borchmann.

– Jeg kommer selv fra Sjælland og kan også godt opleve, at det kan være lidt ensomt at være her, og jeg taler trods alt sproget, men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det kan være svært at komme her helt alene og tale et helt andet sprog.

Horesta bifalder initiativet

Benny Schou fra Horesta Bornholm bifalder newcomer guide Dorthe Borchmanns indsats for at skaffe flere såkaldte internationale medarbejdere til dels at søge til Bornholm, dels at blive her og ikke rejse hjem igen, når højsæsonen er overstået.

– Jeg synes, det er et fantastisk positivt initiativ fra regionskommunens side, siger han.

– Men tror måske også, at det kan blive lidt op ad bakke, fordi udlændingene arbejder i mange forskellige brancher og på mange forskellige tide. Så det kan nok være svært at skabe netværk og fælles aktiviteter. En ting er jo newcomer guiden, noget andet er, at det kunne være fint for eksempel at få dem aktiveret i sportsklubber og den slags, så de kan møde bornholmerne.

– Men uanset, hvor de kommer fra, søger de nok gerne netværk fra deres egne lande, og det er der sådan set ikke noget galt i.

Dorthe Borchmann taler også om, at vi skal vænne os til, at der bliver talt engelsk i hotel- og restaurationsbranchen. Hun tror, det vil ske inden for et par år, men tror du, at vi kan vænne os til det på Bornholm?

– Det har faktisk i mange år været min egen opfattelse. Det har vi set længe i storbyerne, men provinsen har nok været lidt langsom til at forstå, at det går den vej, og at det kan være nødvendigt. Men jeg tror godt, vi kan vænne os til det. I København oplever du jo mange steder, at der bliver talt engelsk eller svensk.

Så du hilser newcomer guidens indsats velkommen?

– Ja, meget. Vi var også forskellige brancheforeninger inviteret til et møde ved opstarten, og det, synes jeg, var fint. Vi kunne også byde ind med ting, men man kan sige, at vi nok som arbejdsgivere fokuserer mest på arbejdskraften og ikke blander os så meget i, hvad de laver, når de har fri. Af gode grunde – det har vi jo sådan set ingen ret til, siger Benny Schou.

– Men det er selvfølgelig vigtigt at gøre en indsats for, at de, der kommer hertil, ikke føler sig alene og ensomme, så de får lyst til at rejse igen med det samme.