Povl Anker måtte bruge skumsprøjt til at finde vej

Povl Anker måtte bruge skumsprøjt til at finde vej
Foto: William Sonne Kaalø
TOPNYHED | TRAFIK | 1. FEB • 05:30
TOPNYHED | TRAFIK | 1. FEB • 05:30

Der var pludselig intet molelys i Rønne Havn. Det er blot ét af de eksempler på sikkerhedsproblemer, som Molslinjen har indberettet til Søfartsstyrelsen. 

Det er den 8. januar 2024. Klokken er 18:00. Povl Anker skal til at forlade Rønne Havn med kurs mod Ystad. Klokken 18:00 i januar er dagslyset er væk. Men det er det røde lys i molefyret også. For molefyret er ikke tændt. På den modsatte mole vil der normalt være et molefyr, der lyser grønt. Bare ikke lige nu, for der er ved at blive bygget en helt ny mole, og derfor er der endnu ikke opført et molefyr.

Det eneste, Povl Ankers kaptajn har at styre efter, er ”skumsprøjt fra bølgerne, der brød over fyret,” mens vejret betegnes som ”ekstremt”. Præcis sådan skriver Molslinjen i en indberetning til Søfartsstyrelsen. Det viser dokumenter fra styrelsen, som Tidende har fået aktindsigt i. Rederiet påpeger samtidig i deres indberetning, at det med det manglende lys på molen og i selve havnen er noget, der er sket flere gange, ligesom bøjer også er placeret forkert og driver rundt.

Ikke for kaptajnernes magelighed

Flere kaptajner udtalte sig i januar anonymt til mediet Bornholm.nu om deres bekymring for sikkerheden i Rønne Havn. Da Tidende interviewede havnens direktør, Lars Nordahl, om deres kritik, sagde han, at der ikke var noget om snakken, og det bare var private personers holdning. Lars Nordahl fastslog samtidig, at man ikke laver en havn for Molslinjens kaptajners mageligheds skyld, og at rederiet på ingen måde har kritiseret sikkerheden i havnen.

Men sådan forholder det sig ikke ifølge Molslinjen. Rederiet har flere gange klaget til Rønne Havn over netop mangel på sikkerhed og har sendt en række indrapporteringer til Søfartsstyrelsen om problemet. Det viser en række dokumenter fra Søfartsstyrelsen, og det er forhold, som Molslinjens direktør bekræfter. Rederiet skriver blandt til Søfartsstyrelsen ordret om den nuværende situation:

”Potentiel risiko for vores sikre sejlads til Rønne Havn”

”Rederiet har gennem flere omgange påpeget problematikken”

”Uacceptabel kommunikation.”

En alvorlig situation

Molslinjen har i en risikorapport til Søfartsstyrelsen beskrevet en sandsynlighed for et uheld, der ville kunne udløse et potentielt stort olieudslip, som ”an event may occur at some time,” og at alvorligheden vil være ”major.”

Det er på baggrund af en situation den 10. oktober 2024. Klokken er 06:30 om morgenen, og det er mørkt. Kaptajnen på Express 5 skal netop til at give ordre om at løfte rampen op. Men han opdager, at uddybningsfartøjet Nikolaj Saj befinder sig mellem de grønne inder- og ydermoler, hvor det ikke må være. For det befinder sig uden for dets arbejdsområde og er særligt farligt for hurtigfærgerne, der ikke er lige så gode til hurtigt at ændre kurs, som traditionelle færger med ror.

Nu skal myndighederne ind og vurdere sagerne og klagerne. I løbet af uge syv får Rønne Havn besøg af ”Sikre Farvande,” der hører under Beredskabsstyrelsen, som er blevet en del af det nye Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. De skal forholde sig til Molslinjens kritik.

Rønne Havns driftsdirektør, Thomas Bay Jensen, er temmelig uforstående overfor kritikken. Han mener ligesom sin administrerende direktør ikke, at der er noget at komme efter.

– Der er ikke noget i vejen med sikkerheden i Rønne Havn siger han.

Thomas Bay Jensen udtaler dog modsat sin direktør ikke kritik af kaptajnerne.

– Vi har meget stor respekt for kaptajnerne og deres arbejde, derfor påskønner vi også det samarbejde vi har, siger driftsdirektøren.

Læs interview, hvor Molslinjens direktør uddyber sin kritik her:

Læs interview med Thomas Bay Jensen svar på Molslinjens kritik her:

Derfor har hurtigfærgerne problemer

Molslinjen har tidligere kunnet sejle lige ind i Rønne Havn. I stedet skal færgerne nu rundt om en ny mole. Det betyder, at når skibet skal dreje på den nye måde under indsejlingen, rammer vind og bølger færgerne mere direkte end tidligere. Derfor bliver det vanskeligere at styre dem. Det giver en forøget risiko, hvis færgerne begynder at drive, for så er de svære at kontrollere. En hurtigfærge har nemlig ikke noget traditionelt ror og bruger jets og bovpropeller til at styre. Det kræver, at færgen er oppe i højere fart, før de for alvor kan bruge motorkraften til at styre med. Når færgen er i højere fart, har den kortere tid til at undvige, hvis der dukker forhindringer op. Samtidig kan den ikke dreje så hurtigt som et skib med ror. Hvis kaptajnen tager farten helt af, bliver det næsten umuligt at styre færgen med andet end bovpropeller.

FÅ ABONNEMENT