– De havde det meste af spillet – vi havde mest tålmodighed, og derfor synes jeg, at uafgjort var et ganske retfærdigt resultat, mente Tejn-træner Steen Komstedt efter kampen.
ASG bragte sig foran midt i 1. halvleg på et mål af Smilla Pihl, mens det var Alberte Falk Holm, der udlignede for hjemmeholdet midtvejs i 2. halvleg.
En herlig trup
Det er tredje sæson, Tejn har et damehold med i Bornholmsserien, nu kaldet Knudsker Køleligaen, og selv om gennemsnitsalderen på holdet er suverænt den højeste af alle hold, så går det langsomt den rette vej. TIF-pigerne er ikke længere rækkens prügelknabe, og med det ene point i torsdagens lokalopgør er Tejn nu oppe på syv point.
– Vi spiller meget stabilt. Det er en herlig trup, hvor spillerne er flinke til at møde op til både træning og kampe, fremhæver Steen Komstedt, der i alt råder over en trup på 15-16 spillere.