Én ting overrasker Trøst i konflikten mellem Rønne Havn og Molslinjen

Uenighederne mellem Rønne Havn og Molslinjen skal løses indbyrdes og ikke i pressen, mener Jacob Trøst, der er overrasket over, at konflikten overhovedet er endt i medierne.

Det overrasker borgmester og formand for trafikkontaktrådet Jacob Trøst (K), at uenighederne mellem Rønne Havn og Molslinjen er endt i pressen.

– Det har da overrasket mig, at det skal i medierne, for det er jo noget operationelt, som jeg forventer, man løser indbyrdes og i fællesskab. Man løser ikke problemer ved at gå i pressen. Der er en konflikttrappe, og den trappe er pressen jo ret højt på, siger Jacob Trøst, der også er bestyrelsesmedlem i Rønne Havn, men borgmesteren slår fast, at han i denne sag udelukkende udtaler sig som formand for trafikkontaktrådet.

– Der vil altid opstå problemer i sådan en fase her, men så må man løse dem, når de opstår, og jeg forventer, at man kan løse det længere nede af den konflikttrappe. Men jeg kan godt forstå, at Rønne Havn ønsker at svare på den kritik, når nu Molslinjen frembringer en kritik så direkte i medierne.

Kritikken kommer fra det forkerte sted

Uenigheden kom for alvor frem, da flere af Molslinjens kaptajner i januar udtalte sig anonymt til mediet Bornholm.nu om deres bekymring for sikkerheden i Rønne Havn, og siden har det stået klart, at de to parter er temmelig uenige.

Molslinjens administrerende direktør er utilfreds med måden, havnen håndterer kritikken på, og havnen forstår ikke, at rederiet har grund til at kritisere sikkerheden. Der er altså som minimum en uoverensstemmelse parterne imellem, men selvom Jacob Trøst anerkender, at det er vigtigt, at der er et fornuftigt samarbejde mellem de to centrale parter i trafikbetjeningen af Bornholm, så vælger han at have et fokus et andet sted.

– Først og fremmest skal kritikken ikke komme fra nogle kaptajner, men fra virksomheden. Det er den rette kommunikationsvej. Og så bider jeg mærke i, at man er løsningsorienteret ved blandt andet at nedsætte den her task force, som tager de her ting i opløbet, og at Rønne Havn også reagerer på de henvendelser, de har fået, siger Jacob Trøst og gentager, at det ikke løses i medierne.

– Jeg ser det som noget operationelt, som de skal løse indbyrdes, og man løser det i hvert fald ikke i pressen. Det er først i det øjeblik, at det går udover driften og skaber forstyrrelser i trafikbetjeningen af Bornholm, at det bliver en opgave for os, og der er vi mig bekendt ikke.

Ikke reageret hurtigt nok

I lørdags kunne Tidende fortælle historien om, at Molslinjen har indberettet en række sikkerhedsproblemer til Søfartsstyrelsen.

Her lyder det blandt andet, at det eneste, Povl Ankers kaptajn har at styre efter, er ”skumsprøjt fra bølgerne, der brød over fyret,” mens vejret betegnes som ”ekstremt”. Rederiet påpeger samtidig i deres indberetning, at det med det manglende lys på molen og i selve havnen er noget, der er sket flere gange, ligesom bøjer også er placeret forkert og driver rundt. Og ifølge Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, skyldes inddragelsen af Søfartsstyrelsen, at Rønne Havn ikke har reageret hurtigt nok.

– Det er ikke gået så hurtigt, som vi, og ikke mindst vores kaptajner, kunne have ønsket sig. Det er derfor, vi i flere tilfælde, jeg tror, det er syv gange, har inddraget myndighederne, fordi der ikke er blevet reageret hurtigt nok på problemstillingerne i havnen, lød det fra Kristian Durhuus.

Jacob Trøst lægger dog mærke til, at Rønne Havn har håndteret de nævnte problemer.

– Og jeg har ikke grund til at tro andet, end at man har håndteret dem i den hastighed, man kan. Og hvis det modsatte er tilfældet, er det et anliggende mellem Rønne Havn og Molslinjen. Det er ikke trafikkontaktrådets opgave at blande sig i, siger Jacob Trøst.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Rønne Havns bestyrelsesformand og kaptajn for Molslinjen, Jess Christian Persson, da han i øjeblikket er sygemeldt.

Derfor har hurtigfærgerne problemer

Molslinjen har tidligere kunnet sejle lige ind i Rønne Havn. I stedet skal færgerne nu rundt om en ny mole. Det betyder, at når skibet skal dreje på den nye måde under indsejlingen, rammer vind og bølger færgerne mere direkte end tidligere. Derfor bliver det vanskeligere at styre dem. Det giver en forøget risiko, hvis færgerne begynder at drive, for så er de svære at kontrollere. En hurtigfærge har nemlig ikke noget traditionelt ror og bruger jets og bovpropeller til at styre. Det kræver, at færgen er oppe i højere fart, før de for alvor kan bruge motorkraften til at styre med. Når færgen er i højere fart, har den kortere tid til at undvige, hvis der dukker forhindringer op. Samtidig kan den ikke dreje så hurtigt som et skib med ror. Hvis kaptajnen tager farten helt af, bliver det næsten umuligt at styre færgen med andet end bovpropeller.

Kilde: Molslinjen