Molslinjens direktør: Derfor inddrager vi myndighederne

Molslinjens direktør: Derfor inddrager vi myndighederne
Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, er træt af situationen i Rønne Havn. Pressefoto.
TRAFIK | 1. FEB • 05:30
TRAFIK | 1. FEB • 05:30

Alle farlige situationer skal indrapporteres, og nu har rederiet mistet tålmodigheden.

Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus, er ikke begejstret for Rønne Havns tilgang til sikkerheden. Der mangler lys, bøjer er placeret forkert eller flyder rundt, og uddybningsskibe ligger pludselig der, hvor færgerne skal sejle. På møde efter møde mellem Rønne Havn og Molslinjen har rederiet ifølge Durhuus fremført kritik af sikkerhedsforholdene i Rønne Havn.

Hvordan har I oplevet, at Rønne Havn tager kritikken til sig?

– Det er ikke gået så hurtigt, som vi, og ikke mindst vores kaptajner, kunne have ønsket sig. Det er derfor, vi i flere tilfælde, jeg tror det er syv gange, har inddraget myndighederne, fordi der ikke er blevet reageret hurtigt nok på problemstillingerne i havnen, siger Kristian Durhuus.

Hvad betyder det for kaptajnernes arbejdsforhold?

– Der er det ikke særligt trygt for dem, når de skal sejle ind her. Især fordi hele det her byggeprojekt oprindeligt skulle have været foretaget om sommeren, men er endt med at blive foretaget om vinteren med den yderste mole. Det gør, at de skal sejle ind og ud, hvor de er meget afhængige af de bøjer, lys og lignende, der bliver lavet i forbindelse med byggeprojekter; at de kan stole på, de bliver liggende, hvor de er sat fra starten. Det har givet dem en vis utryghed, når færgerne er sejlet ind og ud.

Hele sagen begyndte med, at nogle kaptajner anonymt udtalte til mediet bornholm.nu, at de var utrygge ved sikkerheden. Direktøren i Rønne Havn, Lars Nordahl, bliver citeret for, at han har talt med jer, og at det, kaptajnerne siger, blot er privatpersoners holdninger. Hvad siger du til det?

– Det tror jeg, du skal tale med Rønne Havns direktør om, i og med at du kan se gennem din aktindsigt, at vi løbende rapporteret alle de her ting ind.

Lars Nordahl sagde samtidig, at Rønne Havn ikke enig i, den er usikker at anløbe og besejle, og at det er uberettiget at komme med den konstatering. Nordahl siger desuden, at har rakt ud til dig, og at du har sagt, kritikken kommer fra medarbejdere som privatpersoner. Hvad siger du til det?

– Jeg har ikke talt med ham. Vi har skrevet sammen på mail, og jeg har ikke på nogen måde afvist, at der skulle være problemer. Det eneste, jeg har været enig med ham i, er, at det ikke er hensigtsmæssigt, at denne her dialog foregår i medierne.

Nordahl siger, at de ikke bygger en havn for jeres kaptajners mageligheds skyld. Hvad synes du om det?

– Det vil jeg egentlig ikke kommentere på, hvad han siger om det. Jeg vil bare sige, at når man har et projekt af denne her type, der bliver gennemført om vinteren, hvor det er mørkt, det er dårligt vejr, og man har indermoler, der ligger i vandkanten, så man ikke kan se dem med det blotte øje, og man så igen og igen oplever, at lys, bøjer og afmærkninger ikke er, hvor de skal være, så er der en opgave, Rønne Havn skal have løst på en anden måde i samarbejde med deres entreprenør.

I skriver i en indberetning til Søfartsstyrelsen, at kaptajnen på Povl Anker i forbindelse med en udsejling beskriver, at alt lys var slukket, og at det eneste, han havde at navigere efter, var skumsprøjt fra bølgerne, der bryder over fyret, og at vejret var ekstremt. Hvad betyder det for sikkerheden, at man skal navigere efter skumsprøjt fra bølgerne?

– Altså vi sætter sikkerheden ekstremt højt og gør alt, hvad vi kan, for at det skal være en sikker sejlads ind og ud af Rønne Havn, og der er heller ikke sket noget her. Men der er jo ingen tvivl om, at de forhold der ikke er optimale. Det er derfor, vi er bekymrede over det og løbende indrapporterer det til myndighederne for at få dem til at tage affære.

Hvordan kan det være, at I tør sejle, når kaptajnen decideret skriver, at han måtte navigere efter skumsprøjt, der bryder over fyret, og at vejret var ekstremt?

– Jeg vil ikke kommentere på den specifikke semantik. For der er meget stor forskel på, hvilken semantik folk bruger om bestemte ting. Jeg kan bare sige, at vi safety–mæssigt har øjne på alle ting, og vi har ikke sejlet, hvor der ikke var styr på sikkerhedssiden. Men det er klart, det ikke er optimalt, at bøjer og lys og den slags ikke ligger, hvor de skal ligge hele tiden, og at fyret er slukket. Men som du kan se på aktindsigten, er det nogle forholdsvis simple ting rent teknisk. Det sker bare hele tiden igen og igen, og det er jo det, som vores hovedanke går på, siger administrerende direktør i Molslinjen, Kristian Durhuus.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT