Forstår ikke Molslinjen

Driftsdirektøren i Rønne Havn er temmelig uforstående overfor rederiets kritik. Han mener på ingen måde, at havnen er usikker at besejle.

Det er det ikke. Jo det er. Molslinjen og Rønne Havn er temmelig uenige om, hvorvidt det er sikkert for førstnævnte at besejle sidstnævnte. Rederiets administrerende direktør er utilfreds med måden, havnen håndterer kritik på. Havnen forstår ikke, at rederiet har grund til at kritisere sikkerheden. For der er ifølge Rønne Havns driftsdirektør ikke noget om snakken.

• Povl Anker måtte bruge skumsprøjt til at finde vej

• Molslinjens direktør: Derfor inddrager vi myndighederne

Molslinjen siger, det ikke er sikkert at besejle Rønne Havn, som tingene er lige nu. Hvad siger du til det?

– Jeg vil til enhver tid fastholde, at det er sikkert at besejle Rønne Havn. Men jeg godt forstå, at de har deres observationer, og det er netop derfor, at vi hver eneste dag klokken 07:15 taler med alle de aktører, der er i og omkring Rønne Havn. Det vil sige Expressen, Hammershus, Danpilot, og hvem der nu ellers er. De joiner et teams-møde med henblik på at indrapportere, om det er noget, og samtidig kan vi koordinere trafikken ind og ud af havnen. Derudover har vi taskforce-møde hver 14. dag. Jeg har været med på alle 22, og jeg må sige, at Bornholmslinjen (Molslinjen) har været rigtig dygtige til at komme med forhold, som de gerne vil have udrettet, udbedret eller i virkeligheden tilføjet til Rønne Havn, som vi ikke har tænkt på førhen. Det er sådan noget som belysning af kajerne, som vi går ud og installerer. Hvis de har et ønske om det, gennemfører vi det med det samme. Så jeg synes faktisk, at vi er rigtig lydhør, og vi samarbejder rigtig, rigtig godt med Bornholmslinjen i denne her ombygningsfase, siger driftsdirektør i Rønne Havn, Thomas Bay Jensen.

Hvordan kan det være, at der ikke er et alarmsystem, som reagerer, hvis fyret går ud?

– Det kunne man måske godt sætte på. Vi har ikke et alarmsystem, men til gengæld har vi observationer fra vores havnevagter, som har rigtig meget at se til. Det vil sige, at i det øjeblik, lyset går ud, så hvis det var, at vores havnevagter havde set det direkte ude på det pågældende fyr, så havde de også konstateret, at fyret ikke havde virket og ordnet med det samme. Der står i den pågældende rapportering, at det blev observeret og rapporteret til havnevagten klokken 18:00. Klokken 18:30 var det udbedret. Uanset hvad så har vi også både før vi gik i gang med byggeriet og under byggeriet et rigtig godt samarbejde med Bornholmslinjen om, at de er vores øjne og ører derude og rapporterer ind, når der kan være ét eller andet, som ikke virker. Vi har rigtig meget lys rundt omkring. Det er både lys, der belyser molerne, tågelys, både styrbord og bagbord, midtfarvandsafmærkning og særlige bøjer. Vi går ud og laver rutinemæssige undersøgelser af, hvordan vores belysning ser ud. Det gør vores entreprenører, men de har ikke noget automatik på det, som giver en alarm. Det kan man overveje, om man skal, men det har vi ikke. Og det tror jeg heller ikke, at der er nogen andre havne, der har.

Rederiet har også angivet, at belysningen i selve havnen ikke er tilstrækkelig. Hvad synes du om den kritik?

– Der har Bornholmslinjen rettet en forespørgsel til havnen, om vi ikke kunne sætte noget ekstra lys op på Kaj 30 og på den søndre endemole. Og så snart, det var muligt, blev det gjort. I forbindelse med opsætning af lys på Kaj 30 blev det gjort dagen efter. På den søndre endemole forholder det sig lidt anderledes. Der er der ikke er noget strøm ud til, og det står en smule udsat. Så der gik lige to eller tre dage, før vi fik sat noget lys op der. Det er noget, de ønsker, det er ikke et krav. Men dem synes vi er rigtig, rigtig fornuftige, og vi ville i virkeligheden hellere gøre hvad som helst for færgerne og de andre kunder, der benytter sig af havnen. Vi vil gøre hvad som helst for, at den er så sikker som overhovedet muligt. Og så må jeg bare sige igen – det er jo det, vi konstant sidder og drøfter i de her taskforce-møder, som vi startede op i starten af marts sidste år.

Hvad med forkert placerede bøjer eller bøjer, der flyder rundt – er det noget, I kan genkende?

– Ja, vi har haft situationer, hvor der på grund af meget hårdt vejr har været bøjer i vores arbejdsområder, som er kommet ud af position. Og dem har vi også fjernet så hurtigt, det har kunnet lade sig gøre. Der har været en enkelt gang eller to, hvor vejret har været så stormfuldt, at vi ikke har turdet. Besætningen på vores entreprenørskibe har været ud og sagt, at det kan vi desværre ikke på grund af vores egen sikkerhed. Men lige så snart, at vejret har tilladt det, har de igen været placeret på de rigtige positioner.

Molslinjens direktør siger, at man skulle have startet om sommeren som planlagt i stedet for om vinteren for sikkerhedens skyld på grund af vejret og lyset. Hvad siger du til det?

– Det er svært at forholde sig til, hvorvidt der er noget om det. Selve udvidelsen af hele havnen tager flere år, så der vil altid være en vinter og en sommer forbundet med udvidelsesprocessen. Udvidelsen af molen bliver først færdig ved udgangen af i år og blev påbegyndt sidste sommer. Så der tager det altså halvandet år at lave denne forlængelse af den ydre bryder, men vi kommer kun hen over en vinter og to somre. Så i den betragtning synes jeg ikke, at det ville have gjort nogen forskel, siger Thomas Bay Jensen.