Dialogmøde om naturens betydning

NOTITS | NATUR | Torsdag 2. oktober 2025 • 18:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | NATUR | Torsdag 2. oktober 2025 • 18:00

Lørdag eftermiddag inviterer Socialdemokratiet og Outdoor Bornholm til dialogmøde om naturens betydning for velfærd, bosætning og trivsel.

– Vi har natur i verdensklasse. Spørgsmålet er, om vi får nok velfærd, vækst og livskvalitet ud af den. Vi inviterer borgerne til at give deres bedste råd og ønsker til, hvordan Bornholm kan blive Danmarks naturfyrtårn, siger spidskandidat Anne Thomas fra Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.

Mødet byder på tre korte oplæg fra Outdoor Bornholm. Derefter fordeler deltagerne sig i tre temagrupper, og deres spørgsmål bliver startskuddet til den politiske debat, som afslutter mødet. Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative, SF og Socialdemokratiet deltager i debatten. Venstre har meldt afbud på grund af landsmøde.

Mødet foregår på Natur Bornholm og begynder klokken 13.

FÅ ABONNEMENT